Comment on 4.10.1801
I tiden omkring Slaget på Reden blev der oprettet en række frivillige korps i København, bl.a. Kronprinsens Livkorps 27.3.1801, der fik senere navnet Kongens Livkorps; ophævet 1864. Se Adam Oehlenschläger: Oehlenschlägers Erindringer, bd. I, København 1850, p. 159: “Studenterne blev organiseret under Navn af Kronprindsens Livkorps; vi fik smukke Uniformer, mørkeblaae Trøier med hvide Lidser, graae Pantalons, halvstøvler med Dusker, runde Hatte med hvide Kokarder og sorte Fiær. Underofficererne fik Sølvepauletter.” Oehlenschläger var først underofficer, blev kort efter Kommandørsergent og fanejunker for første bataljon.
Se også E.C. Werlauff: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, København 1954, p. 64-66.
Last updated 28.09.2007