Comment on Efterår 1804
Det er en smule uklart, hvad dette beløb dækker over og hvorvidt det er hele betalingen, eller blot en rate. Formentlig har der været tale om betaling for de to buster, den ene af Golitsyna selv og den anden af hendes søstersøn Ivan Vorontsov, som er tilføjet Irina Vorontsovas kontrakt med Thorvaldsen februar 1804, men som allerede omtales i et brev 12.1.1804 fra Thorvaldsen til Herman Schubart: “Siden Deres Afreise har ieg ei andet giort end modellere nogle Portræt Büster, nemlig Prin[c]esse de Galitzin Hendes Søster Søn, Vorontzo…”. Disse kunne derfor udemærket være bestilt af Golitsyna, se desuden referenceartiklen Vorontsovas bestilling.
Last updated 07.01.2013