‒ Den af os tidligere omtalte, af Committeen for Opførelsen af det Thorvaldsenske Museum foranstaltede Kirke-Concert i Frue-Kirke, er bestemt til den 1ste Mai om Aftenen Kl. 8. Concertens Indhold er ansat til: Første Afdeling: første Allegro af Mozarts C. Dur Symphoni; Sanctus, komponeret 16stemmig (for fire forskjellige Chor) af Benevoli; Slutnings-Fugaen af ovennævnte Symphoni; og som anden Afdeling: Cantate af Thaarup, componeret af Weyse. Opførelsen vil blive understøttet af det kongelige Theaters Solosangere og Sangerinder, Musikforeningens syngende Medlemmer, samt det kongelige Capel, under Anførsel af Hr. Concertmester Funck; Kirken bliver oplyst ved Korsbelysning fra Choret, og til Publikums Beqvemmelighed blive Gangene paa Gulvet belagte med Tæpper. Overskuddet af Indtægten tilfalder, som bekjendt, Fondet for det Thorvaldsenske Museum.
|
|
No. 8093 af 10322 |
|
| Afsender | Dato | Modtager |
|---|---|---|
| Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten |
24.4.1839
[+]
DateringsbegrundelseDateringen fremgår af dokumentet. |
Omnes |
ResuméKommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse. |
||
| Generel kommentar | |
|---|---|
Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 13de Aarg. No. 112. | |
| Arkivplacering | |
| Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Kjøbenhavnsposten 24.4. | |
| Personer | |
| Bertel Thorvaldsen |
Sidst opdateret 06.05.2015
Print