— I “Altonaischer Mercur” Nr. 43 findes efter de just ikke altfor troværdige Frankfurter Blade, optaget nedenstaaende Efterretning, der forøvrigt afgiver et Beviis paa, hvorledes en saadan Sag betragtes udenfor Fædrelandet: “Stuttgart den 9de Marts: Thorvaldsen har skjenket os sin fuldstændige Model-Samling; man vil opføre en egen Bygning for den og alle de saavel i de kongelige Slotte som over hele Landet adspredte Konstskatte. Vi ville saaledes erholde et Museum, der meer og meer vil nære Sandsen og Kjærligheden for Konst. — Thorvaldsen har for sin uvurdeerlige Gave erholdt den Udmærkelse, at blive beæret med Storkorset af den Würtembergske Krone-Orden.” — Som vi erfare have Indbyderne til et Thorvaldsensk Museum med Dagsposten afsendt følgende Modbemærkning til Indrykkelse i Altonaischer Mercur: “Kjøbenhavn, den 21de Marts: Med Hensyn til den af flere Beundrere af de Thorvaldsenske Konstværker udstedte Indbydelse til Deeltagelse i Oprettelsen af et eget Museum i Kjøbenhavn til hensigtsmæssig Opbevaring af hine Konstskatte, af hvilke allerede en ikke ubetydelig Deel forefindes her og Resten ventes i næste Sommer, finder man sig i Anledning af Inseratet fra Stuttgart i Nr. 43 af Altonaischer Mercur foranlediget til at bemærke, at der herfor maa ligge en Misforstaaelse til Grund, hvis Opklaring snarest muligt vil blive meddeelt.”
![]() |
No. 7218 af 10319 |
![]() |
Afsender | Dato | Modtager |
---|---|---|
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
[+]
AfsenderstedKjøbenhavn |
21.3.1837
[+]
DateringsbegrundelseDateringen fremgår af dokumentet. |
Omnes |
ResuméKommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse. |
Generel kommentar | |
---|---|
Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Kjøbenhavnsposten 21.3.1837. | |
Arkivplacering | |
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Kjøbenhavnsposten 21.3. | |
Emneord | |
Thorvaldsens Museum, oprettelsen af | |
Personer | |
Bertel Thorvaldsen |
Sidst opdateret 15.02.2016
Print