Værker af Thorvaldsen uden for Thorvaldsens Museum
Langt de fleste af Thorvaldsens skulpturelle værker findes på billedhuggerens museum enten som originalmodel i gips, i en gipsafstøbning, eller i en marmorversion. Men der findes logisk nok også rigtig mange af Thorvaldsens værker rundt omkring i verden, da hans værker blev købt, opstillet og evt. atter handlet i sam- og eftertiden.
Kortet viser i hovedsagen kun værker, der er udgået fra billedhuggerens værksted i hans egen levetid. Det indeholder altså generelt ikke senere reproduktioner af Thorvaldsens værker. Det viser også kun de værker, der kan ses i det offentlige rum.
Der er dog medtaget enkelte værker, der er opstillet i nyere tid, enten fordi værket er særlig markant, fordi det spiller en særlig markant rolle netop på dette sted, eller fordi en nyafstøbning af et værk erstatter et værk, der er gået tabt.
Kortet viser p.t. kun et lille udvalg af af disse værker og er, bl.a. af copyrightmæssige årsager, langt fra fuldstændig. Kortet opdateres dog løbende.
Kortet kan også ses på Thorvaldsens Museums hovedside.
Sidst opdateret 29.06.2016