Dette er en genudgivelse af artiklen:
Wolfram Martini: ‘Drei etruskische Skarabäen’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1965, p. 72-75.
Se den oprindelige artikel i denne scanning.
I Thorvaldsens Museums samling af antike gemmer findes tre etruskiske skarabæer med samme motiv: en silen, der står bøjet over en vaseI. Skarabæerne er af karneol og har guldbøjler, der sandsynligvis stammer fra Thorvaldsens tid.
Den ældste af gemmerneII (fig. 1a-b og slutvignet) er fremstillet i en teknik, som man må opfatte som en forløber for kuglehjulsteknikken, gemmeskæring »a globolo«.III Det skitseagtige i »a globolo« teknikken er dog endnu ikke særlig fremtrædende; musklerne og først og fremmest ansigtet er meget omhyggeligt udført. Den præcist gengivne opstoppernæse og hestehalen karakteriserer figuren som en silen. Vendt mod højre holder han med begge hænder i den ene af en spidsamforas hanke. Kunstneren har søgt at indpasse silenen i ovalen ved at gengive ham sammenkrummet med stift hængende hestehale, medens han tager et lidt usikkert skridt fremad, hvorved begge fødder berører stregornamentet, der løber langs kanten. Rundt om skarabæens side løber et lignende ornament. Den plastiske udførelse af silenens krop sandsynliggør en datering til det femte årh. f.K.
Lidt senere er en skarabæIV (fig. 2 a-b), der er udført i »a globolo« teknik og dermed kan dateres til lidt ind i det fjerde århV. På denne gemme er silenen vendt mod højre og griber med højre hånd efter en krater med volutformede hanke. Den venstre arm holder han bag sig, og den danner sammen med skridtmotivet, halen, hovedet og volutkrateren en oval, der er smukt sammenkomponeret med skarabæens egen ovale form. På enkelte steder overskærer billedet den bort, der omrammer det.
Den tredie skarabæ er udført i samme teknik og kan dateres til samme tidVI (fig. 3 a-b). En nøgen mand holder i sin venstre hånd en spidsamfora ind under en vandstråle, der springer fra et løvehoved. Figuren skjules delvis af en dør, der må være en senere tilføjelse. Herfor taler både beskadigelsen af karneolen og stregornamentet, der på dette sted har en anden udformningVII. Endvidere passer denne dør ikke til et brøndhusVIII.
Den oprindelige udsmykning på denne skarabæ svarer altså overvejende til skarabæen fig. 2. Man må antagelig i den nøgne, mandlige figur se en silen, også opstoppernæsen taler herfor. Ved at sammenholde denne skarabæ med de to andre får vi af dens motiv med brønden en forklaring på temaet på de andre som »Silenen og Vandet«; vandet antydes på de to første gemmer henholdsvis ved en amfora og en volutkraterIX.
I græsk kunst synes fremstillinger af dette emne ikke at forekommeX, medens de ofte optræder i italisk-etruskisk kunstXI. Disse fremstillinger bekræfter, at silenernes vaser på skarabæerne symboliserer vandet. Vandet og kilden, hvoraf det flyder, står her symbolsk for vegetation og frugtbarhedXII. Sammenstillingen af amfora (eller krater) og silen fører til at symbolikken fra vaserne overføres til silenen, og han bliver derfor daimon for vegetation og frugtbarhedXIII.
Sammen med silenen hentyder disse vaser, hvis væsentligste egenskab er at være vinbeholdere – amforaen anvendes til opbevaring, krateren til blanding af vin med vand – vel også til den dionysisk-orgiastiske kredsXIV.
Muligt kan man også forbinde noget ktoniskt og sepulkralt med amforaen og krateren på grund af deres anvendelse ved begravelser; dog sikkert stadig i forbindelse med vandetXV og det dionysiskeXVI.
Vi kan altså konstatere en mangfoldighed af forestillinger, som lader sig forbinde med silenen og vandet: f. eks. vandets livgivende evne, fremkaldende frugtbarhed og vegetation; en forestilling om det dionysiske, som en forløsning fra den menneskelig-jordiske sfære; og sluttelig, når man til forestillingen knytter en ktonisk betydning, en mindelse om underverdenen.
Man skal derfor ikke blot betragte skarabæen som et mere eller mindre kostbart smykke, dekoreret med et indholdsmæssigt betydningsløst genrebillede; tværtimod, skarabæen har for sin ejer rummet en bestemt forestillingskreds, f. eks. af den art, som det her er søgt påvist.
Sidst opdateret 11.05.2017
[Note 1 i teksten med følgende indhold:] P. Fossing: The Thorvaldsen Museum, Antique Engraved Gems and Cameos, 1929, nr. 60, 65, 81.
[Note 2 i teksten med følgende indhold:] Nr. 81; 13×9 mm; Cades II, A 235.
[Note 3 i teksten med følgende indhold:] A. Furtwängler: Die antiken Gemmen, 1900 = F.A.G. III, s. 185.
[Note 4 i teksten med følgende indhold:] Nr. 60; 14×11 mm; Cades II, A 226; F. A. G. I, Tv. 19, 18.
[Note 5 i teksten med følgende indhold:] F.A.G. III, s. 191.
[Note 6 i teksten med følgende indhold:] Nr. 65; 13×10 mm.
[Note 7 i teksten med følgende indhold:] Sammenligninger til dørmotivet: F. A. G. I, Tv. 16,51; 17,16; NSc 1916, s. 53 fig. 8.
[Note 8 i teksten med følgende indhold:] Dunkley, BSA 1935-36, XXXVI, s. 142 ff.
[Note 9 i teksten med følgende indhold:] Smig. R. Stiglitz, ÖJH 44, 1959, s. 115 ff; Roscher: Mythologisches Lexikon, se Satyros und Silenos, sp. 511 ff.
[Note 10 i teksten med følgende indhold:] Silen, der løber til en brønd: Attisk rødfigurs pelike (Berlin, Staatl. Museen) ARV 286, 18. Jeg skylder professor dr. K. Schauenburg tak for henvisning til vasen. Silen med amfora: Græsk gemme (Berlin), F.A.G. I, tv. 17,24.
[Note 11 i teksten med følgende indhold:] Silen ved brønd: Mønter fra Flimera, Francke- Hirmer: Die griechische Münze, 1964, tv. 21 nederst, tv. 22. Faliskisk rødfigurs stamnos (Rom, Villa Giulia), Giglioli: L’arte etrusca, CCLXXIV, 4.
Silen ved kilde: Ciste Ficoroni (Rom, Villa Giulia), Giglioli: op. cit. CCLXXXVIII, I-LX, 2. Silen med spidsamfora: Etruskisk spejl (Leningrad), Giglioli: op. cit. CCXCVI, 3; etruskisk skarabæ (Berlin), F.A.G. I, tv. 17,24.
[Note 12 i teksten med følgende indhold:] Smlg. Stiglitz: op. cit. s. 132, især anm. 62.
[Note 13 i teksten med følgende indhold:] Sml. sammensmeltningen af Silen og Silvanus, kildedaimonen, i det italiske område: Roscher: op. cit. sp. 511 ff. Dette træk ved silenen viser sig også i relationen til Dionysos. Nikson, Handbuch der Altertumswiss. V. 2,1, s. 550,4.
[Note 14 i teksten med følgende indhold:] Pauly-Wissowa: Realenzyklopädie der Altertumswiss, III A, I; se Silenos Satyros, sp. 44 ff. Attisk rødfigurs skål, ARV 296,12. Etruskisk rødfigurs skål (Paris, Musée Rodin Tc 980). Plaoutine, JHS 57, 1937, tv. I-III.
[Note 15 i teksten med følgende indhold:] Stiglitz: op. cit. s. 132.
[Note 16 i teksten med følgende indhold:] Angående den ktoniske Dionysos: K. Schauenburg: Festschrift Langlotz, s. 173, anm. 16. K. Schauenburg: Jdl 1953, s. 62 ff. Smlg. lokrisk relief (Reggio): Langlotz-Hirmer: Die Kunst der Westgriechen, tv. 73.