Thorvaldsen: Amor med pilekogger, C845.
Dette er en genudgivelse af artiklen:
Sigurd Schultz: ‘Nyerhvervelser og Gaver til Thorvaldsens Museum 1935-1942’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1942, p. 21-32.
Se den oprindelige artikel i denne scanning.
Thorvaldsen: Amor med pilekogger, C845.
De syv Aar, der er forløbet, siden der i Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1935 blev gjort Rede for Samlingernes Tilvækst, har bragt en anselig Strøm af Nyerhvervelser og Gaver til Museet. Mange Mennesker har herved paa forskellig Maade vist Museet deres Velvilje.
Den mest omfattende Erhvervelse i disse Aar bestod i ikke mindre end tre Marmorstatuer, der ankom til Museet i samlet Sending Februar 1939, nemlig begge Thorvaldsens Hebe-Statuer, baade den i 1806 modellerede, A875, og den ændrede fra 1816, A874, samt Mercur Argusdræber, A873, som Thorvaldsen modellerede i Rom 1818.
Merkur som Argusdræber, A873
Thiele fortæller i sin Monografi, at Thorvaldsen lod Hebe 1816 udføre i Marmor paa Bestilling af en amerikansk Mr. Diwet, men at Bestillingen blev annulleret »paa Grund af økonomiske Forhold«. Lige saa galt gik det med det første Marmor-Exemplar af Mercur, der blev hugget til Hertugen af Augustenborg 1819. Heller ikke det blev afhændet til Bestilleren, men i 1822 købte den engelske Bankier Alexander Baring, senere Lord Ashburton, begge Statuer for 5500 Scudi. Siden da har de været i Familien Ashburton’s Besiddelse, og de bragtes i Handelen ved Opløsningen af Familiens Hovedsæde, »The Grange« ved Alresford, hvor de formentlig har staaet siden Thorvaldsens Tid. Statuerne er begge signerede: A. THORWALDSEN FECIT. Erhvervelsen var særdeles vanskelig. Forhandlingerne begyndte Foraaret 1933, og først i November 1938 blev Statuerne Museets Ejendom. Det kgl. Gesandtskab i London ydede herved Museet virkningsfuld Bistand.
 Hebe 1806, A875 |
 Hebe 1816, A874 |
Af den tredie Statue, Hebe 1806, skal der ifølge Thiele være udført et Exemplar i Marmor til en dansk Adelsmand allerede samme Aar, den blev modelleret. Det blev derefter forgæves tilbudt Kommissionen til Opførelse af Christiansborg Slot og tilsidst solgt til en Mr. Boddlington — tilsammen siger de tre Statuer lidt om de praktiske Vanskeligheder, der er knyttede til en Billedhuggers Erhverv. Dette er den eneste Gang, Hebe-Figuren fra 1806 vides at være fremstillet i ægte Materiale i Thorvaldsens Værksted.
Vort Exemplar af Statuen solgtes paa Auktion i London 1934 sammen med andre Kunstværker, der havde tilhørt Colonel Fairfax Rhodes. Auktionskataloget oplyste: »The previous owner obtained the statue direct from the great sculptor«. »The previous owner« var formodentlig Mr. Boddlington. Statuen gik nu til den amerikanske Redaktør og Bladejer William Randolph Hearst, der havde den staaende paa et Gods i Wales. Her erhvervede Museet den samtidig med, at Købet af Hebe 1816 og Mercur gik i Orden.
Som Gave har Den sjællandske Bondestands Sparekasse overdraget Museet det store Portrelief, som Thorvaldsen i sine unge Dage skar saa fortrinligt i Træ for kgl. Flaadebilledhugger F. C. Willerup til den nu af Sparekassen beboede Ejendom Ny Vestergade 17. Willerups Tegning findes endnu i den kgl. Kobberstiksamling. Den er dateret 11. Januar 1792 og bærer Paaskrift om, at Relieffet er til Hr. Bordings Gaard i Wigantesgaden. Dette Relief, som er det eneste overleverede Arbejde, der ret viser, hvad den unge Thorvaldsen formaaede inden for sin Faders Fag, havde i en Aarrække været opbevaret i Museet, efter at det var blevet nedtaget ved Ombygningen af Sparekassens Ejendom 1929. Det blev nu indlemmet og opsat i Museets Samlinger.
Thorvaldsen: Amor, Jupiter og Juno, A878
En ganske ejendommelig Nyerhvervelse er en lille, temmelig daarlig Afstøbning efter Relieffet »Amor med Rosen«, A878, som Thorvaldsen efter Thieles Forklaring modellerede 1831 som Illustration til et fragmentarisk overleveret Digt af Sappho, af hvilket den italienske Digter Angelo Maria Ricci havde sendt ham en Oversættelse. Museet besad i Forvejen et noget større Gibs-Exemplar af dette Relief. Afstøbningen er kun i halv Størrelse, afvigende i de finere Detailler og friskere modelleret. Den er øjensynlig taget over en egenhændig Original, men visse Træk i Museets større Exemplar syntes ogsaa præget af Thorvaldsens egen Haand. Hvorledes lod dette sig forklare? Museets Konservator, Billedhugger Edv. Eriksen demonstrerede som sin Opfattelse, at den mindre Afstøbning gaar tilbage paa en helt egenhændig, nu ukendt Skitse, og at det større Exemplar i Museet er en Kopi, som Thorvaldsen har ladet Hjælpere udføre, men selv retoucheret. Denne Forklaring turde have Sandsynligheden for sig.
Videre indgik en Række Haandtegninger af Thorvaldsen til Museets Samlinger:
Otte Blade, øjensynlig fra en og samme Skitsebog, med Blyantsstudier efter antikke Figurer. Efter deres Karakter maa de være fra Thorvaldsens tidligste Akademi-Aar. Det er vistnok de ældste Tegninger, der kendes fra hans Haand. Figurerne paa to Blade er tegnede efter Montfauçons »Antiquitates graecae et romanae« (Nürnberg 1757), af hvilket Værk der findes en tysk Udgave i Kunstakademiets Bibliothek. Det kunde konstateres, at syv af Bladene tidligere har tilhørt Konsul C. Claudius, som udlaante dem til den af Mario Krohn foranstaltede Udstilling af Thorvaldsens Haandtegninger i Museet 1918.
 Thorvaldsen: Børge Riisbrigh, C884 |
 Thorvaldsen: Skúli Thórdarson Thorlacius, C882 |
 Thorvaldsen: Agatha Thorlacius, C883 |
Tre ovale Portrættegninger (Blyant og Vandfarve), forestillende Filosoffen, Professor Børge Riisbrigh (1731-1809), C884, Rektor ved Vor Frue Skole, Justitsraad Skúli Thórdarson Thorlacius (1741-1815), C882, og dennes Hustru Agatha f. Riisbrigh (1744-1825), C883. Af disse tre Portrætter, der øjensynlig er samtidige, bærer det første paa Bagsiden Paaskriften: »tegnet af Thorvaldsen i Sommeren 1795«.
Studieblad fra Ungdomsaarene i København med mythologiske Figurkompositioner (Blyant og Sepia) paa begge Sider. Paa Kartonen en Seddel med den kendte, ikke altid lige paalidelige Attestation: »tegnet af Conferentsraad Thorvaldsen. C. Wilckens. Custode«.
Udkast til en Vignet (Blyant og Vandfarve), en hvilende Amor, indfattet i en liggende Oval, C845. Betegnet: Alb. Thorwaldsen fec. R. I Stil nær beslægtet med tilsvarende Tegninger fra Aarene før Thorvaldsens Udenlandsrejse 1796, men som Signaturen viser tegnet i Rom. Gave fra Overretssagfører Chr. F. Brorson.
Et Bacchustog, C781, (Pen og Tusch). Gengivelse af et antikt Relief i Neapel. Det samme Relief har Johannes Wiedewelt kopieret paa et af sine Arbejder til Fredensborg Slotspark. — Paa Bladets Bagside en Gruppe af en staaende Kvinde og en Dreng (ligeledes Pen og Tusch), formodentlig tegnet efter Gruppen Elektra og Orestes i Termemuseet i Rom, samt Attestation fra Kustode Wilckens.
Ubekendt: Dante og Virgil passerer Ugolino della Gherardesca og ærkebiskop Ruggieri i underverdenen, D1784.
Dante og Virgil i Underverdenen, D1784, (Pen og Sepia samt Tusch og hvid Dækfarve paaført med Pensel). Virgil fører Dante fra Baggrunden ned i en Klippehule. I denne og forrest i Billedet sidder en Mand med venstre Arm klagende udstrakt. En anden ligger paa Knæ bag ham og rykker ham i Ørerne. Tegningen har tilhørt Miniaturmaleren Chr. Horneman, der skal have faaet den af Maleren N. Abildgaards Enke. Af denne Grund har den været tilskrevet Abildgaard. Dette er givetvis urigtigt. Derimod synes der at være gode Grunde for at henføre den til Thorvaldsen og i den at se et interessant Ungdomsarbejde fra de sidste Aar af 1790’erne. Et lignende Emne har Thorvaldsen behandlet i Fremstillingen af Dante og Virgil paa Uhyret under Nedfarten til Underverdenen, stukket af G. Romero efter en nu ukendt Tegning af Thorvaldsen. (En Tegning til dette Blad findes i Kobberstiksamlingen. Den har hidtil været tilskrevet Thorvaldsen, men den er næppe egenhændig, snarere en Kopi, maaske udført af Kobberstikkeren). Tilskrivningen støttes ogsaa ved Sammenligning med andre Ungdomsarbejder.
Mythologisk Komposition. En Triton, en lyrespillende Nereide og Amor, C879. (Pen og Sepia). Paa Kartonen Attestation af Kustode Wilckens.
Liggende Gruppe, Bacchus giver Pantheren at drikke, C834, (Pen og Pensel, Tusch). Betegnet til venstre: Roma 1805, til højre: B. Thorvaldsen.
De tre Gratier, C881, (Pen og Pensel, Sepia). Figuren i Midten ses fra Ryggen. Formentlig tegnet efter en antik Gruppe, der nu findes i Louvre, men som vistnok stod i Rom indtil 1808.
Blyantsudkast til en aldrig udført, staaende Gruppe af Hebe og Ganymedes med Ørnen, C837.
Bacchus og Amor, C844. Bacchus sidder med Pantheren under sine Fødder. Med venstre Haand støtter han sig til Thyrsosstaven, med højre Haand rækker han en Drikkeskaal til Amor, der staar foran ham. Denne Komposition, der hører til dem, som Thorvaldsen oftere gentog i detailleret udførte Tegninger, kendes i flere Varianter. I nærværende Blad, der maaler 36X25 cm, er den tegnet i Blyants-Omrids. Alle Omrids er eftergaaet med en Pren, hvilket viser, at Tegningen er kalkeret og har tjent som Forlag for andre Udførelser.
Amor kysser Psyke, C835, (Blyant, trukket op med Pen og Tusch). Lille Udkast, nærmest en Gengivelse efter den bekendte antikke Gruppe fra hellenistisk Tid.
Psyke med Urnen, C838, (Blyant). Betegnet: Nysøe d 24 Mai 1841 A. Thorvaldsen.
Brystbillede i Farvepuds, af Jørgen Sonne, B443. Udført som Prøvestykke og Forstudie til Hovedfeltet i Frisen paa Museets Gadefaçade. Det afviger i Teknik paa flere Maader fra Frisen. Saaledes er der i Thorvaldsens Flip indfældet en Marmor-Flis, og hans Slips er plastisk modelleret. Dette Stykke købte Maleren Professor Sigurd Wandel som attenaarig (d. v. s. 1893) i Skandinavisk Antikvariat i Bredgade. En gammel Murer var kommet med det paa en Trillebør faa Dage i Forvejen. Han havde i sine unge Dage haft Arbejde ved Museets Opførelse og her faaet Portrættet.
Brystbillede, cirkulær Tegning (Blyant og Sortkridt), udført i Rom 1823 af Paul Mila, en lidet kendt, men efter nærværende Tegning at dømme begavet Maler af den romantiske Skole, D1782. Han stammer fra Berlin, hvor han fødtes ca. 1798 og udstillede indtil 1848.
Fra Generalkonsul Johan Hansen, der altid har været danske Museer og ikke mindst Thorvaldsens Museum en saare gavmild Ven, har Museet i de forløbne Aar som Gave modtaget tre Thorvaldsen-Portrætter, nemlig et fra Rusland erhvervet Maleri, der if. en russisk Paaskrift paa Bagsiden er en Kopi, malet 1852 af Apollinarij Horavskij efter Oreste Kiprenskij’s Portræt (udført i Rom 1833) i Alexander III Museet i Leningrad, B441; et cirkulært Bronze-Relief, udført af den tyske Billedhugger Franz Woltreck i Rom 1836, G300; samt en farvelagt Blyantstegning paa krideret Karton, som har været tilskrevet C. L. Pløtz, men dog snarest er en Kopi efter et Portræt af Chr. Horneman, D1785.
Andre Portrætter kom som Gaver fra Tegneren Herluf Jensenius (Originaltegningen til et meget fornøjeligt Thorvaldsen Kontrafej, tegnet til Berlingske Tidende 15. Oktober 1936 med den spidseste Pen, Jensenius har, og med al det Lune, han raader over, naar han er i godt Humør), fra Sølvsmed Holger Kyster, Kolding (en italiensk Kamé, skaaret i Konkylieskal efter en Tegning af J. Vilh. Gertner, G304), fra Grosserer Oskar Wesche (Biscuit-Gengivelse af H. V. Bissens Buste), fra Stukkaturmester Th. Sørensen (Gibsmedaillon, formentlig modelleret af en tysk Medaillør, G301) og fra Fru Gudrun Esmann, f. Kolthoff (Miniature af H. L. Galster efter Horace Vernets Maleri, B439, og et Litografi efter C. A. Jensens lille Portræt fra 1839).
Et helt Afsnit for sig inden for Beretningen om Samlingernes Forøgelse tilkommer der Litograf C. Andreasen, Seniorchefen i Firmaet Andreasen & Lachmann, i hvem Thorvaldsens Museum har en af sine bedste Venner. I det her behandlede Tidsrum er der indløbet ikke mindre end seksten Gave-Sendelser fra ham. De har bragt Museet over en Snes litografiske Thorvaldsen-Portrætter, deriblandt adskillige sjældne Blade, lige saa mange andre Litografier, der har Tilknytning til Thorvaldsens Liv og Kunst, tillige Bøger, Sange fra de Festligheder, baade offentlige og private, hvormed man i saa rigeligt Maal fejrede Thorvaldsen i hans seneste Leveaar, og andre lignende Thorvaldsen-Tryk.
Constantin Hansen: Thorvaldsens Museum set fra Nybrogade, B442
I Anledning af 100 Aars Dagen for Thorvaldsens Hjemkomst fra Italien den 17. September 1838 skænkede Højesteretssagfører C. B. Henriques Constantin Hansens Maleri af Thorvaldsens Museum fra 1858, B442. Det har bl. a. den noget vemodige Betydning, at det viser, hvilken Aabenbaring af Farveglæde Museet var, da det endnu havde Façadens Farvepuds i Behold.
I Januar 1937 søgte Museet at erhverve et Fotografi efter det Portræt, som den tyske Malerinde Louise Seidler malede i Rom 1819 af Fanny Caspers, Thorvaldsens Elskede, til Dels under Thorvaldsens Vejledning, B440.
Louise Seidler: Portræt af Fanny Caspers
Rom 1819, B440
Man vidste, at Fanny Caspers senere blev gift med en østrigsk Bankier ved Navn Doré, at der i dette Ægteskab havde været en Datter, som blev gift med en Major von Stankiewicz i Gräz, og at denne Fru Stankiewicz levede endnu 1903, uvist hvor. En Henvendelse til Gesandtskabet i Wien førte hurtigt til Resultat. Kun to Maaneder senere meddelte dette, at det efter omstændelige Undersøgelser havde faaet oplyst, at Billedet tilhørte Ministerialraad Dr. Rudolf von Stankiewicz i Wien, men at Ejeren f. T. var syg. Kun ti Dage senere meddelte Gesandtskabet, at Dr. von Stankiewicz var død og havde testamenteret Thorvaldsens Museum Billedet ved følgende Bestemmelse i sit Testamente: »Mit Rücksicht auf die verehrungsvolle Beziehung, in der der Bildhauer Thorvaldsen zu meiner Grossmutter Fanny Caspers, später verehelichte Doré, in Rom gestanden hat, hat meine Mutter geborene Doré, vor vielen Jahren, allerdings nicht in Testamentform, dem Thorvaldsen Museum in Kopenhagen in Aussicht gestellt, dass das von Louise Seidler in Rom gemalte Porträt der Fanny Caspers nach meinem Tode dem Museum zufallen werde. Diesem Wunsch meiner Mutter nachkommend verfüge ich, dass besagtes Bild, das im Speisezimmer ober der Kredenz hängt, der Museums-Direktion angeboten und unter der Bedingung überlassen werden soll, dass diese sich bei der Annahmeerklärung bindend verpflichtet, den Gebührenanteil, die Transport- und etwaigen Zollspesen, sowie die Kosten der Aufbewahrung des Bildes bis zur Versendung zu tragen«. Saa smukt har Fanny Caspers videreført den Pietet, hvormed hun — som vi kan se af hendes Breve — omgav Thorvaldsens Navn, til sine Efterkommere, og saaledes fandt dette Portræt sin blivende Plads i Thorvaldsens Museum blandt Ting, der har hørt til Thorvaldsens daglige Omgivelser.
Troels Lund: Piazza Barberini, D1826
Gennem Kunsthandelen erhvervedes en anselig Akvarel, forestillende Piazza Barberini i Rom, hvor Thorvaldsen færdedes daglig paa Vej mellem sin Bolig i Casa Buti og sine Værksteder, D1826. Man ser Palazzo Barberini og en Del af de Bygninger, der gav ham Værkstedsrum. Konturerne er tegnede med Pen og Tusch, og derefter er Bladet livligt koloreret med Vandfarve. Dette Blad er gengivet i »Rom og Danmark gennem Tiderne«, Bd. 2, Kbh. 1937, S. 213 som Sepiategning udført af H. D. C. Mårtens. Det viste sig imidlertid paa Bagsiden at bære en Blyantspaaskrift: »Piazza Barberina i Rom tegnet af Troels Lund«, skrevet med Just Mathias Thieles Haand. Akvarellen skyldes altsaa Theatermaleren Troels Lund, der i sin Tid foretog den første Ophængning af Malerierne i Thorvaldsens Museum, og den har tilhørt Thorvaldsens Biograf, i hvis Familie den er blevet bevaret til vore Dage.
Videre har Museet modtaget: To store Farvepuds-Prøver efter Sonnes Frise, udført af Maleren Axel Johansen, samt andet Materiale benyttet af ham ved hans Forsøg med Genfremstilling af Frisen. Gave fra Axel Johansens Arvinger.
Afstøbning efter den schweiziske Billedhugger Alexander Trippels Buste af N. A. Abildgaard, Thorvaldsens Lærer. Gave fra det kgl. Akademi for de skønne Kunster, G303.
Forskellige personlige Minder om Thorvaldsen, skænkede af H. K. H. Prins Valdemars Arvinger, Kontorchef Cordt Traps Arvinger, Grosserer Martin Dyrbye i Henhold til testamentarisk Bestemmelse, Translatrice Frk. Sophie Reinhard, Ekspeditionssekretær Iver Unsgaard og Dommerfuldmægtig Frk. A. Unsgaard.
Efter Museets derom fremsatte Anmodning har Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm med Undervisningsministeriets Billigelse overdraget Museet det originale Gavebrev og Testament af 5. December 1838I samt den dertil hørende Codicil af 25. Januar 1843II, hvorved Thorvaldsen indsatte Københavns Kommune til sin Universalarving og skænkede sin Fødeby sine Værker og sine Samlinger. Disse Dokumenter, der danner Grundlaget for Museets Existens, havde hidtil beroet i Skiftesagen i Landsarkivet.
Billedhuggeren Johann Scholls Dagbog, indeholdende Dagbogs-Optegnelser fra hans Rejser og Regnskabs-Notater i Tidsrummet fra 1834 til senest 1857. Scholl, der egentlig hed Phillipp Jean Joseph og levede 1805-61, var tysk af Fødsel. Han var Elev af Thorvaldsen i Rom og en dygtig Marmorhugger. 1840 kom han til København med H. V. Bissen, slog sig ned her for Livstid og fik bl. a. forskelligt Arbejde ved Thorvaldsens Museum. Han har saaledes udfort Frisen med de væddekørende Genier i Museets Gaard og hugget Sandstens-Kapitælerne paa Vestfaçadens Pilastrer efter H. E. Freunds Model. I Dagbogen fortæller Scholl udførligt om sit første Besøg i Thorvaldsens Atelier. Det gjorde saa stærkt Indtryk paa ham, at han fik Hovedpine. Gave fra Billedhuggerens Sønnedatter, Professorinde Johanne Brix.
BrevIII fra den amerikanske Maler Daniel Huntington, dateret Rome, Christmas, 1839, med en karakteristisk Omtale af et Besøg i Thorvaldsens Atelier. Gave fra Professor Frans Blom, Direktør for Department of Middle American Research, the Tulane University of Louisiana, New Orleans, U. S. A.
En Række Breve og Arkivalier, der belyser Thorvaldsens Afstamning og andre personlige Forhold. Gave fra kgl. Ordenshistoriograf Dr. phil. Louis Bobé.
Endvidere har Hr. Bent Gerdes-Hansen velvilligst overladt Museet et interessant egenhændigt BrevIV fra Thorvaldsen til Baron Schubart, dateret 21. Februar 1807, mod en Thorvaldsen-Autograf.
Gaver af Bøger, Billeder m. m. er modtaget fra følgende:
Redaktionen af »Aftenbladet«, det kgl. Akademi for de skønne Kunster, Magister Øjvind Andreasen, Museumsdirektør O. Andrup, kgl. Kapelmusikus Torben Anton Svendsen, Bestyrelsen for Stiftelsen Bakkehuset, Maleren Chr. F. Beck, Hr. Erich Bier, Kommunelærerinde Frk. Johanne Bittmann, Direktør Frans Blom (New Orleans), kgl. Ordenshistoriograf, Dr. phil. Louis Bobé, Maleren Marius Bomund, Skibsmægler Hjalmar Bruhn, Carlsbergfondet, The Carnegie United Kingdom Trust (Fife), Maskinmester Carl Th. Christiansen, Turistfører Walther S. Clasen, Arbejdsformand Chr. Colding, Stadsarkivar Flemming Dahl, Overbibliothekar Svend Dahl, Deutscher Verein für Kunstwissenschaft (Berlin), Bibliothekar Carl Dumreicher, Rejseleder Gunnar Forchhammer, Museumsinspektør, Dr. phil. Poul Fossing, Frederiksberg Tekniske Skole, Overdyrlæge, Docent, Dr. phil. Hjalmar Friis, Fyens Stiftsmuseum i Odense, Museumsinspektør Georg Galster, Överintendenten fil. dr. Axel Gauffin (Nationalmuseum i Stockholm), Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, fhv. Driftsbestyrer ved Silkeborg Papirfabrik H. Godske-Nielsen, Dr. Ludwig Grote (Halle), Göteborgs Museum, Restauratør Wilh. Hammer, Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg, Seminarielærer Johs. Hejbøl (Nr. Nissum), Dr. phil. Charlotte Heintze (München), Løjtnant Axel Hjalmar, Kontorchef E. V. Holmblad, Dr. G. Imhof (Basel), Institut de l’Architecture Polonaise et de THistoire de l’Art (Warszawa), Mme Jaffé (Nice), Kaptajn J. P. Jespersen, Redaktør Willy Johansen, Dr. Franklin P. Johnson (Chicago), Trafikinspektør, cand. jur. Rudolf Kraft, Kunstakademiets Bibliothek, Kunstsammlungen der Stadt Breslau, Kunstverein Kassel, Københavns Borgerrepræsentation, Købstadmuseet »Den gamle By« i Aarhus, Overretssagfører F. Lauterbach, Konservator Peter Linde, Bestyrelsen for Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo, Kontorchef L. Ludvigsen, Fru Ellinor Mackeprang, Hr. Karel Machatka (Pilsen), Magistratens i. Afdeling, Borgmesteren for Magistratens 4. Afdeling, Billedhugger Rikard Magnussen, Dr. phil. Lilli Martius (Kiel), Redaktør Ernst Mentze, Professor, Dr. Kazimierz Michalowski (Warszawa), Bogbinder Peter Mikkelsen, Kustode ved det kgl. Bibliothek Harald Mortensen, Landsretssagfører Mogens Müllertz, Märkisches Museum der Stadt Berlin, Dr. med. V. Møller Christensen, Nationalmuseet, Nasjonalgalleriet i Oslo, Nationalmuseum i Stockholm, National-Galerie i Berlin, Theaterhistorikeren Robert Neiiendam, Professor, Dr. phil. K. A. Neugebauer (Berlin), Arkivar Alfred Nielsen, Typograf L. Chr. Nielsen, Foreningen »Norden«, Ny Carlsbergfondet, Ny Carlsberg Glyptotek, Forfatteren Georg Nygaard, Odense By’s offentlige Samlinger, Bogtrykker Johan Olsen, Kunsthistorikeren Ivan Munk Olsen, Redaktør Fru Sigrid Opffer, Bibliothekar, Dr. phil. Arist Pander, Murerformand Hans Petersen, Hr. Adolf Petersen (Strib), der Vertrauensmann für die kulturgeschichtlichen Bodenaltertümer in Pommern, Mrs. F. W. Pape (Florida), Grosserer V. Richter, mag. art. Paul Jørgen Riis, Lektor mag. art. Knud V. Rosenstand, Dr. Erna Sander-Rindtorff (Bonn), Stenhuggermester P. Schannong, Dr. Alfred Scheuer (Czekoslovakiet), Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum (Kiel), Museumsdirektør Sigurd Schultz, Skånska Konstmuseet (Lund), L. P. Skadhauge’s Antikvariat, Maleren Johan Thomas Skovgaard, Direktoratet for Stadens Lønnings- og Pensionsvæsen, Stadsarkivet, Statens Museum for Kunst, Lektor trk. Ingeborg Stemann, Dr. Walter Stengel (Berlin), Museumsinspektør Jørgen Sthyr, Grosserer Svend G. Stoffregen (Riga), Professor E. Suenson, Redaktør M. Sukennikow, Redaktionen af »Sund Levevis«, Bogtrykker Osw. Terkelsen (Hillerød), Kommunelærer R. S. Tingsgaard, Museumsinspektør Th. Thomsen, Museumsdirektør Matthias Thordarson (Reykjavik), Løjtnant Chr. Bendix Thostrup, Tøjhusmuseet, Kungl. Universitetsbibliotheket i Lund, Universitäts-Bibliothek (Bonn), Ingeniør, cand. polyt. C. O. Wanscher, Verlag Heimat und Erbe (Flensborg), Grosserer Oskar Wesche, Dr. phil. Sigurd Willoch (Oslo), Maleren J. F. Willumsen, Redaktør T. Vogel-Jørgensen, Museumsinspektør Erik Zahle, Kunsthistorikeren Jan Zibrandtsen.
#
Overfor den overordentlige Velvilje, som Thorvaldsens Museum har mødt og stedse møder i vide Kredse, og som ikke mindst giver sig Udslag i de mange Gaver, der mellem Aar og Dag tilflyder det, har Museet Grund til at vise sin oprigtige Erkendtlighed.
Sidst opdateret 15.01.2018
Læs brevet her i arkivet.
Læs brevet her i arkivet.
Læs brevet her i arkivet.
Læs brevet her i arkivet.