I lighed med Slotsholmens øvrige bygninger er taget på Thorvaldsens Museum beklædt med kobber. Det er lagt omkring 1842/1843, som afslutning på bygningens lavthældende tagkonstruktion.

Set fra gaden er taget skjult for beskueren, men kraftige nedløbsrør, strategisk placeret i facadernes komposition, røber de nødvendige, og bag sandstensgesimsen gemte, fodrender.

Fodrenderne opfanger tagfladernes vand. Dette ledes med passende fald til indbyggede afløb og herfra ned gennem den udkragede sandstensgesims og videre ned i facadernes nedløbsrør.

Fodrenderne har siden bygningens opførelse jævnligt forårsaget utætheder med vandindtrængen til følge. Under de store restaureringsarbejder på gårdfacaderne i 1930’erne blev dele af kobbertagets fodrender udskiftet/repareret, og gennem de seneste 25 år er der foretaget diverse deludskiftninger af tagflader, – dog uden, at man er kommet utæthederne til livs.

For at stoppe gentagne utætheder, der bl.a. ødelægger tøndehvælvets fresker, én gang for alle, lykkedes det at tilvejebringe de nødvendige midler ved en særlig bevilling fra Københavns Kommune. En gennemgribende restaurering/udskiftning af kobbertaget blev derefter igangsat i 1998.

Efter afrivning af den gamle kobberbelægning er omfanget af nedbrudt træunderlag bestemt, og enkelte tagbrædder udskiftet. Dimensionerne er 35 X 220 mm, og de er lagt med kernesiden opad, 10 mm afstand og sømmet med 2 stk. 4” kobbersøm pr. spær.

Fodrendekassernes trækonstruktion, der ligger direkte på murkronen, er udskiftet på de udvendige langfacader, og etableringen af en luftspalte lige under skaber, med isatte udluftningsspalter i tagets øvre del, den nødvendige ventilation af tagrummet. Ved øvrige facader er kun dele af fodrenden udskiftet. Den eksisterende luftspalte viste sig her tilstrækkelig stor, og træunderlaget var desuden i god stand.

Nye fodrendekasser er opbygget med lister på murpap og udført med 35 X 220 mm brædder, stødt tæt mod hinanden og sømmet med 4” kobbersøm. Nyt træværk er udført overalt med usorteret nordisk nåletræ (I-IV sort) med højt kerne- og harpiksindhold, tætte årringe og høj densitet. Alt nyt træ er desuden smurt med Boracol 20 træbeskyttelse.

Alle nye beslag, bolte og fastgørelser er i kvalitet 3.6 og varmforzinkede.

Ved gårdens nordfacade samt ved dens sydøstlige hjørne er ydre dele ved 2 stk. spær og bjælker udskiftet. En laboratorieundersøgelse har vist nedbrydningen som råd uden tegn på svampeangreb.

Langs gavlfacaden mod Slotskirken er konstateret nedbrydninger i murremmen, – ca. 1/3 af remmens tværsnit er nedbrudt især det nederste hjørne, der vender ind mod muren. Murremmen ser ud til at være den oprindelige fra 1842, idet den er øksehugget, – den kan udskiftes indefra på et senere tidspunkt. Stikbjælkerne langs gavlen er savskåret tømmer, hvilket tyder på senere reparation (1930’erne).

Oplægning af det nye kobbertag er, som det eksisterende, udført i reder med stående dobbeltfalsede langfalse og liggende dobbeltfalsede tværfalse. Afstanden mellem hver langfals er ca. 585 mm, og der er ca. 945 mm mellem hver tværfals. Rederne har forskudt redelængde i forhold til hinanden.

Inden oplægningen er pladerne samlet og bukket med tværfalse til reder i længderetningen og vinkelret på tagskægget. Dette er udført som værkstedsarbejde og leveret på byggepladsen i store ruller.

Til dækning af tagflader og ilægning ved fodrender er anvendt 0,8 mm blød 1000 X 2000 mm kobberplade med 99,99% rent kobber. Fastgørelser er foretaget med 2 stk. kobberklammer indbukket i hver tværfals og sømmet med 42×30 Løgum-søm i rent kobber.

Efter oplægning af hver rede er klammerne stukket gennem nærmeste bræddemellemrum og fastgjort til undersiden med kobbersøm. Rederne er herefter opkantet i siderne henholdsvis 39 mm og 46 mm. I siderne fastholdes rederne med kobberhafter, 3 stk. pr. plade, og sømmet til brædder med kobbersøm.

Ved rygning og grater er pladerne opkantet på to sider henholdsvis 46 mm og 39 mm, idet langfalsene forinden er væltet ved graten i faldretningen. Opkanterne fastholdes ved hjælp af hafter med 300 mm afstand, opkanterne er falset i en stående dobbeltfals.

Fodrenderne var projekteret med ilægning af båndkobber og uden samlinger. Grundet fare for revnedannelser i disse lange kobberbaner ved temperaturændringer er, i samråd med kobbertækkeren, udførelsen ændret til mindre baner samlet med dobbeltfalsede tværfalse i 2 meters længder. Samlinger er kittet med umbra kit.

Fodrenderne er konstrueret med fald fra midte (højderyg) og mod hjørnernes afløb. Ved hver højderyg er udført et dilatationsskot, der ved temperaturændringer kan optage kobberbanernes udvidelse og sammentrækning. Hjørnerne med afløb er udført i eet stykke kobber og bukket og foldet efter træunderlagets form, og er glidefixeret til afløbene. Kobberkasserne fra hjørner og til højderyg er ligeledes, efter samlinger med tværfalse, bukket, men ilagt som ét langt kar.

Forinden ilægning af de formbukkede »kobberkar« er i alle fodrender ilagt og »svejset« et lag asfaltpap som supplerende tætning af fodrender.

De »skjulte« indvendige tagrender/fodrender er en dristig og sårbar bygningskonstruktion, der i vort klimaskift mellem tø og frost kan give anledning til skader.

For at hindre ophobning af sne og is, der ved optøning presser vand ind ved samlingen mellem den skrå tagflade og de lodrette fodrendesider, blev derfor udlagt varmekabler i alle fodrender, styret af temperaturfølere.

Derudover, og i forbindelse med udskiftningen af bygningens kobberbeklædning, der indebar etablering af stillads ved alle facademure samt en permanent overdækning af taget, er gennemført undersøgelser af ankersystemernes stabilitet og tilstand, herunder de indmurede forankringer.

Endelig er der ved Nationalmuseets Bevaringsafdeling samt Thomas Watson Facaderenovering ApS, foretaget afrensningsforsøg af enkelte gule pudsfelter på gavlen imod Slotskirken.

Med udgangspunkt i disse forsøg er en egentlig afrensning nu igangsat ved chefkonservator Bo Kierkegaard.

Sidst opdateret 11.05.2017