Sowohl dänische als auch deutsche Historiker haben festgestellt, dass am Ende des 18. Jahrhundert und zu Beginn des 19. Jahrhunderts in den Herzogtümern Schleswig und Holstein ein »Gesamtstaat-Patriotismus« sehr verbreitet war. Jedoch auch im übrigen Europa scheint Patriotismus ein verbreitetes Phänomen gewesen zu sein. Die Gründung der Schleswig-Holsteinischen Patriotischen Gesellschaft im Jahre 1787 war ein konkreter Ausdruck dieses Patriotismus.

Die Gesellschaft wurde teils mit praktischen, teils mit idealistischen Zielen gegründet. Sie sollte der Wirtschaft des Landes helfen, indem sie Handel und Industrie sowie die Leistungsfähigkeit der Landwirtschaft förderte. Sie setzte sich für Volksbildung und eine staatlich organisierte Armenfürsorge ein. Auf ideologischer Ebene wünschten ihre Mitglieder unter den Einwohnern des Gesamtstaats ein Gemeinschaftsgefühl zu mobilisieren und das Zugehörigkeitsgefühl der Bevölkerung zum Staat zu stärken. Sie hoben die Pflicht des Volkes hervor, sich für Staatsangelegenheiten zu engagieren und sie wünschten Bürgerrechte für einen breiteren Kreis der Bevölkerung. Die Bevölkerung wurde also sozial und politisch aufgewertet und erhielt eine zentrale politische Bedeutung in der patriotischen Ideologie. Es handelte sich hier um eine Gesellschaft, die im Gegensatz zu einer von untertäniger Königstreue geprägten stand.

Der Gesamtstaat-Patriotismus stellt nicht nur eine frühe Form eines nationalen Bewusstseins dar, sondern repräsentiert eine selbständige historische Erscheinungsform eines staatlichen Zugehörigskeitsverhältnisses. Begriffe wie »der gute Patriot« und Bürgertugend waren zentral in der patriotischen Ideologie. Hier konnte man Patriot werden durch Handlungen, die dem Allgemeinwohl dienten, im Gegensatz zu einer nationalen Ideologie, die Wert auf Abstammung, Kultur und Muttersprache legte.

References

1. C.D.F. Reventlow: Reise Bemerkungen. Udgivet af Claus Bjørn og Landbohistorisk Selskab 1994, s. 27.
2. For en indføring i helstatens forvaltning se Ole Feldbæk: Vækst og Reformer. Dansk forvaltning 1720-1814. Især s. 302-308. I Grethe Ilsøe (et al.): Dansk Forvaltningshistorie. Stat, Forvaltning og Samfund. Fra Middelalder til 1901. København 2000. For forhold vedrørende Hertugdømmerne se Franklin Kopitzsch: Schleswig-Holstein im Gesamtstaat 1721-1830. Absolutismus, Aufklärung und Reform. I Ulrik Lange (udg.): Geschichte Schleswig-Holsteins. Neumünster 1996.
3. Sven-Aage Jørgensen og Klaus Bohnen: Der dänische Gesamtstaat. Kopenhagen, Kiel, Altona. Wolfenbütteler Studien zur Aufklärung, 18. Tübingen 1992, s. 3.
4. Michael Bregnsbo: Samfundsorden og statsmagt set fra Prædikestolen. København 1997, s. 157 og 198.
5. Selskabet er behandlet af Kai Detlev Sievers: Volkskultur und Aufklärung im Spiegel der Schleswig-Holsteinischen Provinzialberichte. Neumünster 1970. Samme forfatter: Patriotische Gesellschaften in Schleswig-Holstein zwischen 1786 und 1829. I R. Vierhaus (udg.): Deutsche patriotische und gemeinnützige Gesellschaften. München 1980. Se også Manfred von Essen: Johann Daniel Lawätz und die Armenkolonie Friedrichsgabe. Neumünster 1992.
6. Tidsskriftet skiftede dog navn flere gange: i 1799 til Schleswig-Holsteinischen Blätter für Polizei und Kultur, 1801-1803 hed det Blätter für Polizei und Kultur. Herefter udkom det ikke i en årrække. Fra 1812 udkom det under navnet Neue Schleswig-Holsteinischen Provinzialberichte, 1817-1830 Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Provinzialberichte, og 1831-34 Neue Schleswig-Holstein-Lauenburgische Provinzialberichte.
7. Selskabet havde ikke en medlemsfortegnelse. Sievers (op.cit. note 5) har dog brugt Provinzialberichte s subskriptionsliste som en genvej: man må formode, at de personer, der abonnerede på tidsskriftet i stort omfang var identisk med selskabets medlemmer. Ifølge Sievers var det absolutte tyngdepunkt i Holsten med 137 medlemmer, hvoraf der alene i Kiel var 50 medlemmer.
8. Kopitzsch op.cit. (note 2), s. 308. Medlemstallet faldt til 322 i 1821 og 139 i 1828.
9. »[...] ohne Ansehn des Ranges und des Standes, zur Beförderung und Erreichung eines erhaben Zweckes verbrüdern«. Citatet er fra selskabets indbydelsesskrift, forfattet af A.C.H. Niemann: Vorschläge, Hofnungen und Wünsche zur Beförderung der Landeskunde, der Nationalbildung und der Gewerbsamkeit in den Herzogthümern Schleswig und Holstein. Flensburg og Leipzig 1786, s. 87. Samme holdning blev udtrykt i Provinzialberichte 1787, s. XII - XIII: »Es gilt bei uns kein Rang und kein Titel. Jeder wohlwollende und werkthätige Mitbürger von höherem oder niederem Range [...] trete mit in unsere Verbindung«. Her og i de følgende citater er den originale staveform bibeholdt.
10. Det var bl.a. The Dublin Society, stiftet i 1731, The Society for the Encouragement of Arts, Manufactures, and Commerce, der blev stiftet i London i 1754, og Die hamburgische Gesellschaft zur Beförderung der Künste und nützlichen Gewerbe (1765). Se desuden R. Vierhaus op.cit. (note 5) og Hans Hubrig: Die patriotischen Gesellschaften des 18. Jahrhunderts. Weinheim 1957, s. 22ff.
11. Niemann op.cit. (note 9) s. 65; »[...] wir haben erst neuerlich in Norwegen wie in Dannemark ähnliche grössere oder kleinere Societäten aufblühen sehen«.
12. Ibid. s. 69 og Provinzialberichte 1787, s. 134.
13. Niemann op.cit. (note 9), s. 50.
14. Ibid. s. 25. Selskabets målsætning lå dermed i forlængelse af periodens øvrige debatlitteratur, jævnfør J.A. Seip: Teorien om det opinionsstyrte enevelde. (Norsk) Historisk Tidsskrift, 1957-58, bd. 38, s. 399.
15. »Vi opfatter os som danske borgere, vi er blandt dem, der takker vores gode regering for pressefriheden, hvis fordele ikke vil udeblive«.
16. Harald Thurau: Die Anfänge eines deutschen nationalpolitischen Bewusstseins in Schleswig-Holstein. Kiel 1939, s. 8.
17. Ibid., s. 6-22. Ruth Hemstad: Historie og nasjonal identitet. Kampen om fortiden i det dansk-tyske grenseland 1815-1840. KULTs skriftserie nr 57. Oslo 1996, s. 44.
18. A.P. Bernstoff var frem til 1784 præsident for Landhusholdningsselskabet og blev efterfulgt af Ove Malling. Christian VII og enkedronning Juliane Marie var selskabets protektorer. Centraladministrationen var også repræsenteret i de øvrige selskaber.
19. A.H. Stibolt: Tale hvormed Sælskabet for Borger-Dyd blev aabnet. København 1785, s. 5.
20. Opdragelse til fædrelandskærlighed var også et centralt begreb i periodens øvrige debatlitteratur: i skriftet Den patriotiske Tilskuer (1761-63) lader Sorøprofessoren J.S. Sneedorff en repræsentant for hver af de fire stænder være et forbillede for, hvordan man handler dydigt af kærlighed til fædrelandet. Det gennemgående træk i værket er det gode eksempel, det vil sige, hvordan man handler patriotisk i forhold til sin stand. I nummer 25, 1761 plæderer Sneedorff specifikt for opdragelse til fædrelandskærlighed. Det samme er gældende i Hans Holm: Patriotiske Ideer fornemmelig Embedsforvaltningen og Opdragelsen betræffende. København 1786 og L. Engelstoft: Om den Indflydelse, Opdragelsen, især den offentlige, kan have paa at indplante Kiærlighed til Fædrelandet. København 1802. Engelstofts hovedsynspunkt var, at »et væsentlig Synspunkt i Statsborgeropdragelsen er Fædrelandskiærligheds Befordring«. Med det antikke Grækenland og Rom som forbillede argumenterede han for, at staten havde en forpligtelse til at »danne patriotiske borgere«.
21. Provinzialberichte 1796, s. 56.
22. F. Kopitzsch op.cit. (note 2), s. 320.
23. Hans Jensen: Dansk Jordpolitik 1757-1919. Første Del. København 1936, s. 232. Edv. Holm: Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Stat i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1784-1799). København 1888, s. 19.
24. O. Feldbæk: op.cit. (note 2), s. 295 og 302-303.
    Samme forfatter: Historikerne og landboreformerne. Traditioner og problemer. Historisk Tidsskrift 1989, s. 3854. C. Bjørn: Den jyske proprietærfejde. En studie over godsejerpolitik og bondeholdninger omkring 1790. Historie 1979, s. 1-70.
25. W.E. Christiani: Ueber die Leibeigenschaft, nach Gründen des Naturrechts. Trykt i Provinzialberichte 1787, s. 134-166. Se især s. 159 og 162.
26. »Der Wohnort macht keinen Unterschied. Unsere entfernteren nördlichen Landsleute haben mit denen in den Herzogthümern gleiche Ansprüche auf unsre Einladung«. Provinzialberichte 1787, s. XII.
27. Om Tyskerfejden 1 København: se Ole Feldbæk og Vibeke Winge: Tyskerfejden 1789-1790. Den første nationale konfrontation. I O. Feldbæk (red.): Dansk Identitetshistorie. Bd. 2, København 1991, s. 9-109.
28. Månedskorrespondenten Haderslev 1790-91, s. 91-105.
29. Ole Stender-Petersen: Politiske bevægelser og sociale uroligheder i Slesvig-Holsten i 1790’erne. Historie. 19, 1993.
30. Hans Schultz Hansen: Den danske bevægelse i Sønderjylland ca. 1838-50. Historie. 18, 1990, s. 365-67 og 387-88. Samme forfatter: Schleswigsche Identität in den 1840er Jahren – ein historischer Begriff wird aktuell. Grenzfriedenshefte, Dezember 1997. Udgivet af Grenzfriedensbund.
31. Rentekammeret: Alphabetisk Fortegnelse over de Subscribentere som i Anledningen af Slottet Christiansborgs Ödeleggelse og Orlogs Flaadens Udrustning ere antegnede i den ved Species Banken aabnede Subcriptionsliste.
32. Rentekammeret: Kommissionen for Genopførelse af Christiansborg og Raadhuset.
33. Thurau op.cit. (note 16) s. 6-7.
34. Collegial-Tidende 1807, s. 787 og 810.
35. General-kommissariatet. Indkomne Sager 1808, nr. 1671.
36. Se også Collegial-Tidende 1808, s. 443-447, 521-524 og 851-854.
37. Ibid. s. 790-91.
38. General Kommissariatet. Indkomne Sager. 1808, nr. 670.
39. Provinzialberichte 1812, s. 1-26.
40. H. Thurau op.cit. (note 16). Gottlieb Japsen: Den nationale Udvikling i Åbenrå 1800-1850. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Nr 23, 1961. Samme forfatter: Statspatriotisme og nationalfølelse i Sønderjylland før 1848. Historie. 1979,13, s. 107-122.
    F. Kopitzsch op.cit. (note 2), s. 284. Lars N. Henningsen: Jubelfesterne 1749 og 1760. Konge- og statsdyrkelse i Slesvig under enevælden. Sønderjydske Årbøger 2000, s. 60.
41. I indledningen til afsnit fem Troskab mod Kongen kædes fædrelandskærlighed og kongetroskab samme, og fremstilles som to sider af samme sag: »Troskab mod Fædrenelandet og Troskab mod Kongen ere ligeledes uadskillelige [...] Dette indseer den gode og kloge Borger, og sin Konge elsker han, som et velartet Barn sin Fader«.
42. C. Bjørn: Bonde, Herremand, Konge. Bonden i 1700-tallets Danmark. København 1981.
43. L.N. Henningsen op.cit. (note 40).
44. Provinzialberichte 1815, s. 436-38.
45. Se også Maurizio Viroli: For Love of Country. An Essay on Patriotism and Nationalism. Oxford University Press 1995/97, s. 4.
46. Manfred Riedel: Bürgerlichkeit und Humanität. I R. Vierhaus (udg.): Bürger und Bürgerlichkeit im Zeitalter der Aufklärung. Heidelberg 1981, s. 23 og 31.
47. I Provinzialberichte 1787, s. 31 erklæredes, at det slesvigholstenske patriotiske selskab var stiftet for at befordre »Menschenliebe«. I Provinzialberichte 1812 gav Lawätz udtryk for, at man bør tjene sit fædreland, men fædrelandet er blot en provins af menneskeheden, »eine Provinz des ganzen Menschenstaats«.
48. Se blandt andet W.E. Christiani op.cit. (note 25), s. 159.

Last updated 11.05.2017