ENGLISH SUMMARY

Thorvaldsens Museum was planned, built and decorated between 1839 and 1848.

There are 48 decorated ceilings in the Museum. The primary sources relating to the work on the decorations are respectively in the Copenhagen City Archives in the form of enclosures from invoices and surviving sketches – 29 in all – and in the Collection of Architectural Drawings in the Royal Academy of Fine Arts Library. Many scholars have looked for M. G. Bindesbøll’s models. Not all have so far been found. Bindesbøll himself left no materials, but we know that he found his inspiration during a stay in Italy when he was able personally to see and study Classical decorative painting and when he became acquainted with several of the authors responsible for books of prints. The ceilings in the Museum are part painted, part plastered. It was Bindesbøll’s original idea that the subject-matter of the ceilings should harmonise with the works of art on display, but this idea had to be given up for many reasons, primarily because of pressure of the time during the building phase. Most important for the choice of motifs were the ways in which light fell in the individual rooms, but several of the ceiling motifs are either complicated or simplified according to whether they were carried out at the beginning of the building phase or under pressure of time towards the end.

The group working with M. G. Bindesbøll consisted mainly of young talents – altogether 36 named artists plus painters. Their average age was only 23, the youngest being 17 and the oldest 29 when the work commenced in 1843. According to the accounts, 18 are designated “painters”, 10 “decorative” or “ornamental” painters, two or three “sculptors”, four “architects”, and two are only mentioned by name.

M. G. Bindesbøll had a vibrant imagination. With the interior decorations in Thorvaldsens Museum, he not only wanted to produce a copy of a Pompeian house, but to recreate one, to recreate a house from Classical antiquity. Many of the ceiling decorations had important sections of painted, coloured details exchanged for white plastered elements, partly to create light and reflection, but principally because this building was a museum dedicated to a sculptor – a sculptor who himself worked in white marble, and who had the buildings of Classical antiquity as his pattern. Old and recreated sculpture, old and recreated building. Frame and contents were both related to the same original pattern.

References

1. Bygningsregnskabet for Thorvaldsens Museum i Københavns Stadsarkiv, pakke 1-4, 1840-53, bilag nr. 7111-303 inderholder 262 bilag om det indre dekorationsarbejde.
 

Følgende 10 bilag har det ikke været muligt at henføre til et bestemt værelse og en bestemt udsmykning:
 

Nr. 904, Carl Løffler, den 23. juni 1843
Nr. ? , Sørensen, den 1. juni 1844
Nr. 815, Heinrich Hansen, den 3. juni 1844
Nr. ? , Johann Scholl, den 5. juni 1844 (evt. gården)
Nr. 819, G. C. Freund, den 6. juni 1844
Nr. 964, W. Hammer, den 18. oktober-den 18. November 1844
Nr. 968, P. Madsen, 22. oktober-22. november 1844
Nr. 1099, Herman Hiernöe, 1. juni – 1. juli 1845
Nr. 1236, Jørgen Sonne, afdrag udb. 2. marts 1846 (måske ikke for det indre arbejde i museet)
Nr. 1242, Carl Løffler, udb. 24. marts 1846 (for arbejde udført i 1844)
 

De fleste af bilagene er for mange år tilbage udskrevet i kladde af P. Weilbach og denne næsten nøjagtige, men ikke fuldstændige, afskrift blev overgivet Thorvaldsens Museum efter Weilbachs død. Udskriften benytter sig, ligesom selve regnskabsbilagene, af det første nummersystem for værelserne, men medtager ikke bilagsnumrene. Hvert bilag i regnskaberne i Stadsarkivet er en kvittering underskrevet af den enkelte kunstner og dermed en signering af kunstnerens arbejde og en datering for arbejdets udførelse.

2. Henrik Bramsen: Gottlieb Bindesbøll. Liv og arbejder. København 1959 H.Bramsen sætter museet ind i M. G. Bindesbølls oeuvre og beskæftiger sig grundigt med arkitektens polykromiopfattelse, men ikke specifikt med museets loftsudsmykninger.

Chr. Bruun og L. P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie. København 1892.
Chr. Bruun var bibliotekar og L. P. Fenger blev stadsarkitekt for København, men havde været M. G. Bindesbølls konduktør i dennes sidste år. Som titlen siger, beskæftiger bogen sig med museets bygningshistorie, med vægten lagt på historien. Den grundige 170 sider store bog bruger kun ca. fem sider på den indvendige udsmykning. Bruun og Fengers metode til at undersøge det indre dekorationsprogram er imidlertid uvidenskabelig, idet de hovedsagelig baserede sig på oplysninger hentet fra en arbejdsliste, som maleren Christian Carl August Weber i 1889, 71 år gammel, udfærdigede efter hukommelsen til Fenger. Altså 44 år efter at dekorationsarbejdet var færdigt.

Vilhelm Wanscher: Gottlieb Bindesbøll 1800-1856. Der Erbauer von Thorvaldsens Museum, i: Artes I. 1932. På trods af en grundig gennemgang af museet beskæftiger Wanscher sig i ikke med den indvendige dekoration på nær nogle få spredte bemærkninger.

Knud Millech: Bindesbølls Museum, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1960. Knud Millech beskæftiger sig med bygningens æstetiske funktion og idé og kommer derfor helt rigtigt ind på arkitektens arbejde med lyskilderne, i hvilken forbindelse lofterne også omtales, dog ikke specifikt.

Anne Lise Thygesen: Lidt om baggrunden for Thorvaldsens Museums polykromi. En bog om Kunst til Else Kai Sass. København 1978. Anne Lise Thygesen trak som den første i sin artikel baggrunden for M. G. Bindesbølls brug af polykromi ind i diskussionen om udsmykningen af Thorvaldsens Museum

Lisbet Balslev Jørgensen: Thorvaldsens Museum, symbol og fortolkning, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1970.

A National Monument. Apollo 1972.

A Display of Life and Art, 1848-1984. The International Journal of Museum Management and Curatorship. Bd 3, nr. 3. September 1984.

Arkitektura DK. 4. 1989.

Lisbet Balslev Jørgensen har i sine artikler beskæftiget sig med museet som udtryk for nationalfølelse og dets funktion som museum. Hun skriver dog kun lidt om loftsproblematikken, idet der henvises til Klenzes Glyptothek som forbillede for overensstemmelsen der var mellem rumdekoration og udstilingsgenstande. Og at lofterne i Thorvaldsens Museum på samme vis tager temaet op fra Bertel Thorvaldsens kunst for at bringe de besøgende i museet i den rette stemning.

Thorvaldsens Museums (dansk) Katalog. 1975, s. 36-41, gennemgår lofterne. Gennemgangen er beviseligt foretaget på grundlag af Philips Weilbachs kladdeudskrifter af bygningsregnskaberne (liggende i Thorvaldsens Museums bibliotek) og af oplysninger fra Bruun og Fenger. Derved er værelsernes gamle nummersystem blevet blandet sammen med museets nye, hvorved en hel del uklarheder og forvekslinger er opstået.

Marit Ramsing: Brødrene Løffler. To af kunstens vandbærere, i: På Klassisk Grund. Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1989. s. 186-196.

Marit Ramsing redegør for brødrene Carl og Chr. Løffler og deres del i udsmykningen af korridorloftet på i. sal i Thorvaldsens Museum.

Marit Ramsing: Bindesbøll i arbejde. Udsmykningen af lofterne i Thorvaldsens Museum, i: Architectura 14. 1992. s. 22-51.

Marit Ramsing gennemgår M. G. Bindesbølls idé til udsmykningsprogrammet, hans forhold til sine medarbejdere og udsmykningerne, baseret på en systematisk gennemgang af værelsernes dekoration.

3. W. Zahn: Ornamente aller klassischen Kunstepochen. Berlin 1844-48.

W. Zahn: Die schönsten Ornamente und merkwürdigsten Gemälde aus Pompeii, Herkulanum und Stabiæ. I-III. Berlin 1828-52.

L. Canina: Gli Edifzi di Roma Antica. Rom 1830-40. Bd. I (tekst) Bd. II (tavler)

L. Canina: Decrizione dell Antico Tuscolo. Rom 1841.

L. Canina: Architecttura antica, descritta e dimostrata coi Monumenti. Bd. 1-9. Rom 1834-44.

A. Niccolini: Real Museo Borbonico. 16 Bind. Napoli 1824-57.

F. Mazois e M. Gau: Les Ruines de Pompei. Bind I-IV. Paris 1812-38.

Antoni de Romanis: Le antiche Camere esquiline delle Terme di Tito. Rom 1822.

L. Mirri, G. Carloni e Smuglewicz: Le antiche Camere delle Terme di Tito e le lore Pitture. Rom 1776.

N. Ponce: Arabesques antiques de Bain de Livie et de la Ville Adrianne. Paris 1789.

O. A. Bayardi e Pasquale Carcani: Le Antichitd de Ercolano esposte. Bd. 18. Rom 1792.

P. S. Bartoli: Gli antichi Sepolri ovvero Mausolei Romai ed Etruschi, trovati in Roma. Rom 1727.

W. Gell: Pompeiana. The Topography, Edifices and Ornaments. Bd. I-II. London 1832.

Uden forfatter: Le Pitture antiche d’Ercolano e Contorni incise con qualche Spiegazione. Bd. I-VII. Napoli 1757-79.

Last updated 11.09.2018