Vicolo della Catena/Colonnette

• Lejla Mrgan, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2015

• Oversigt over huslejeindbetalinger for Thorvaldsens værksteder i Vicolo della Catena/Colonnette nr. 17, 18, 19, 20 og 23.

Huslejekvitteringer som primære kilder

Thorvaldsen efterlod sig en række huslejekvitteringer^I, som, blandt andre kilder, giver et meget konkret indblik i hans værksteder. De bidrager nemlig med oplysninger om, hvor værkstederne var, hvordan de var inddelt, hvornår Thorvaldsen lejede dem, og hvad de kostede i husleje.

Artiklerne Thorvaldsens værksteder og Thorvaldsens bopæle forsøger at give et overblik over samtlige af Thorvaldsens bopæle og værksteder, mens følgende fokuserer på værkstedskomplekset i Vicolo della Catena, også kaldet Vicolo delle Colonnette, en lille gade ved Piazza Barberini i Rom. Udgangspunktet er huslejekvitteringerne for dette værksted. Undersøgelsen strækker sig kun frem til 1822, da Thorvaldsens værkstedssituation her ændrede sig, fordi han fik et yderligere værksted i staldbygningen til Palazzo Barberini, jf. kontrakten af 18.7.1822.

Ved at gennemgå disse kvitteringer, og sammenholde oplysningerne i dem med supplerende kilder (se nedenstående), er det muligt at udlede følgende hovedpointer:

• Vicolo della Catena og Vicolo delle Colonnette er to forskellige navne for den samme gade^II, der i dag kaldes Vicolo Barberini^III.

• Thorvaldsen havde dette værkstedskompleks fra i al fald 1803, jf. brev til Hope, og muligvis allerede fra 1800^IV, jf. kvittering af 31.3.1806, se tabel forneden.

• Lejemålet omfattede i starten sandsynligvis kun ét værksted, nr. 20. Muligvis havde Thorvaldsen også nr. 23, et lille værelse i gadeplan, allerede fra begyndelsen, men måske kom det først til i 1812, da huslejen her steg, jf. kvittering af 11.8.1812, og kvitteringerne begyndte at specificere at lejen var for både nr. 20 og 23.

• I 1815 udvidede Thorvaldsen lejemålet med tre nye enheder, nr. 17, 18 og 19, jf. kontrakt af 14.11.1815. Lejemålet omfattede derfor fra 14.11.1815 Vicolo delle Colonnette/Catena nr. 17, 18, 19, 20 og 23:

17, huset med indgang fra gaden, del af det nye værkstedskompleks.
18, huset i gården, del af det nye værkstedskompleks.
19, huset i haven, del af det nye værkstedskompleks.
20, det gamle værksted.
23, det lille værelse i stueplan.

• Ved overtagelse af nr. 17, 18 og 19 skulle der foretages ombygning, så husene kunne bruges som billedhuggerværksted. Denne ombygning førte arkitekten Prospero Mallerini tilsyn med på vegne af Francesco Barberini.

• Værkstedskomplekset ejedes af Francesco Barberini, men dele af det blev forvaltet eller fremlejet af Giuseppe Bossi. Det er p.t. dog stadig uafklaret, hvad Bossis præcise rolle var.

• Giuseppe Bossi modtog en del af huslejen, mens Francesco Barberini modtog en anden. Kontrakten af 14.11.1815 fastslår, at Barberinis andel af huslejen eftergives som kompensation for Thorvaldsens omkostninger i forbindelse med ombygningen af værkstedet, hvilket også fremgår af en kontoopgørelse af 11.10.1822.

• Huslejen blev opkrævet af en række inkassatorer. Vi kender til fire: Pietro Cimino, Settimio Cantoni, Giuseppe Giorgi og Pietro Odazi.

• Huslejen fordelte sig således:

Giuseppe Bossi modtog for nr. 17 og 18 månedligt 2,60 / 31,20 årligt^V.
For nr. 19 modtog han månedligt 1,25 / 15 årligt^VI.
For nr. 20 og 23 modtog han månedligt 2,33 / 28 årligt^VII.
    I alt månedligt 6,18 / 74,20 årligt.

Francesco Barberini modtog for nr. 17 og 18 månedligt 0,57 / 6,8 årligt^VIII.
For nr. 19 modtog han månedligt 1,25 / 15 årligt^IX.
    I alt månedligt 1,28 / 21,80 årligt.

Samlet betalte Thorvaldsen 8 scudi månedligt / 96 scudi årligt.

Supplerende kilder

Udover kvitteringerne, er også andre kilder inddraget for at finde og krydstjekke information om huslejen. Det drejer sig om lejekontrakten af 14.11.1815 mellem Thorvaldsen og Francesco Barberini vedrørende Vicolo delle Colonnette 17, 18 og 19, som nævnt ovenfor.

Hertil kommer regnskabsbogen fra perioden 1819-1823, som også giver et indblik i huslejen for perioden. Regnskabet er medtaget i tabellen forneden.

Endelig er der en opgørelse af 11.10.1822 over transaktioner mellem Thorvaldsen og Barberini-huset. Dokumentet bekræfter de beløb, som er fremsat i dokumentationen. Endvidere bidrager den også til forståelsen af, hvilke dele af huslejen der var for hvilke enheder af værkstedskomplekset. Opgørelsen er dog ikke medtaget i tabellen forneden.

Metode

Huslejekvitteringerne er gennemgået med henblik på at udrede, hvordan værkstedeskomplekset i Vicolo della Catena/Colonnette var opbygget, og hvornår Thorvaldsen udvidede. Fremgangsmåden var at udlede oplysninger om:

1. Hvilket beløb er indbetalt?
2. Hvilken periode dækker huslejen?
3. Hvad kaldes enheden, som huslejeindbetalingen omfatter?

Størstedelen af kvitteringerne indeholder alle tre oplysninger, og den præcise månedlige husleje kan således udregnes ud fra disse. En fastlæggelse af den månedlige husleje, sammenholdt med kvitteringsdatoen, gjorde det muligt at anslå, hvilken huslejeperiode der er tale om, selv når denne oplysning ikke forelå. Selvom de ældste kvitteringer af 31.3.1806, 15.1.1808 og 21.4.1808 således ikke indeholder oplysninger om periode, kan man ved at sammenholde med de senere kvitteringer alligevel skønne den omtrentlige periode.

Dokumentation

Det indbetalte beløb er angivet i scudi, som var en romersk møntfod, jf. artiklen herom.

References

• Jørgen B. Hartmann: “Gli studi di Thorvaldsen in Piazza Barberini.”, i: Særtryk af: L’Urbe XXVI, no. 1, Rom 1963.
• Pietro Romano: Roma nelle sue strade e nelle sue piazze, Rom, 1950, p. 339.

Commentaries

1. Se emneordet Husleje for et overblik over dokumenter vedrørende dette, herunder kvitteringer.

2. Ifølge Pietro Romanos undersøgelse, op.cit., er Vicolo della Catena og Vicolo delle Colonnette den samme gade, da navnet henviser til, at der ved gadens tilgang fra Piazza Barberini oprindelig var to små søjler (colonnette) med en kæde imellem (catena). Han skriver: “Vicolo Barberini, tidligere Vicolo delle Colonnette dei Barberini, fordi der, som det var tilfældet med nogle andre stræder i Rom, hvor man ville understrege den private ejendom, ved begyndelsen var anbraft en lille søjle, hvortil der ofte var fastgjort en kæde.”, op. cit. Se endvidere Hartmann, op. cit., p. 15. Denne anordning kan ses på en akvarel af Johan Thomas Lundbye, D1852.

3. Bygningerne, hvor Thorvaldsens værksteder befandt sig, findes ikke længere i dag. De fremgår af Letarouillys kort af 1849. Gaden findes dog stadig i dag under navnet Vicolo Barberini.

4. Dette ville også stemme med, at det sidste, vi hører om Thorvaldsens værksted i Vicolo delle Aliberti, er i 1798, med undtagelse af Brøndsted, der så sent som i 1819 omtaler et magasin i “Babuinogaden”, jf. artiklen Thorvaldsens værksteder.

5. Se kontrakt af 14.11.1815.

6. Se kontrakt af 14.11.1815.

7. Se huslejekvitteringer af 11.8.1812 – 12.8.1815.

8. Se kontrakt af 14.11.1815.

9. Se kontrakt af 14.11.1815.

Last updated 19.03.2017