Tilbage til L

Johann Leeb

Denne biografi om en af Thorvaldsens elever er under udarbejdelse.

Leeb var elev hos Thorvaldsen fra 1817, jf. Tesan, op. cit. Han ankom til byen med et stipendium og blev til juli 1826, jf. Noack, op. cit.

1822-25 udførte Leeb en statue af evangelisten Markus i marmor efter Thorvaldsens udkast og under hans vejledning. Statuen står i dag i mausoleet for den württembergske kongefamilie i Rotenberg i Stuttgart – Grabkapelle auf dem Württemberg.
Thorvaldsen besøgte senere mausoleet under sit besøg i Stuttgart, juli 1841.

Efter sit Rom-ophold bosatte Leeb sig på Thorvaldsens opfordring med sin italienske hustru Angelina (hvis nærmere identitet p.t. ikke kendes) i München, hvor han boede og arbejdede til sin død. Ifølge Noack, op. cit., stammede Angelina fra Velletri og må have kendt Thorvaldsen, eftersom hun sendte hilsner til ham i Leebs brev til Thorvaldsen af 25.4.1827. I samme brev takker Leeb Thorvaldsen for at have været drivkraften bag beslutningen om at tage tilbage til Bayern, hvor han som ventet har fået mange bestillinger.

I Rom boede Leeb på adressen Via Quattro Fontane 20, jf. Noack, op. cit.

Referencer

  • Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, Berlin og Leipzig 1927, Bd. 2, p. 349.
  • Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar og Wien 1998, p. 201-202.
  • Thiele III, p. 126 og 208.
  • Referenceartiklen: Thorvaldsens assistenter.

Sidst opdateret 14.07.2019

Johann Leeb

aka Johannes Leeb 1790-1863 Tysk Billedhugger
Til Thorvaldsen1 dok.

Til og fra andre5 dok.
Omtalt i4 dok.