Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til G

Carl Gotthard Grass

Denne biografi er under udarbejdelse.

Grass opholdt sig i Rom 1802-1804, hvor han første gang må have mødt Thorvaldsen. Herefter opholdt han sig på Sicilien fra april 1804 til efteråret 1805. Grass vendte imidlertid tilbage til Rom og må snart igen være faldet til i de romerske cirkler.
Der findes fra hans hånd adskillige beretninger fra tiden i Rom. Han har også beskrevet Thorvaldsens atelier, fx i sin tekst Nachrichten von den neuesten Arbeiten namhafter Künstler aus Rom, som 1810 blev trykt i Morgenblatt für gebildete Stände.
I Rom omgikkes Grass især familien Humboldt.
Han optræder også i den danske arkitekt Andreas Dobert Kallebergs stambog, som findes bevaret på Thorvaldsens Museum. Her har han tegnet et landskab og skrevet en hilsen, se N261,42.

Grass blev født i Serben, det nuværende Dzerbene i nærheden af Riga i Letland. Han blev 1812 italiensk gift, men døde snart efter i Rom i 1814.


Værker på Thorvaldsens Museum

Se Grass repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Carl Grass: ‘Nachrichten von den neuesten Arbeiten namhafter Künstler aus Rom’, in: Morgenblatt für Gebildete Stände, nr. 176, 10.7.1810, p. 701-702 samt nr. 176, 11.7.1810, p. 707-708.

Sidst opdateret 28.08.2012

Carl Gotthard Grass

1767-1814 Lettisk, tysk Maler, digter og forfatter
Til Thorvaldsen2 dok.

Til og fra andre1 dok.
Omtalt i1 dok.