Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til B

Henri Francois Brandt

Brandt opholdt sig i Rom 1813-17, hvor han i foråret 1817 udførte en medalje, F1, med Thorvaldsens portræt og en gengivelse af Thorvaldsens relief A genio lumen, A518. Medaljen blev udført til Thorvaldsens ære på foranledning af hans venner. Det vides ikke, hvem der tog dette initiativ (se Bendixen, op. cit., p. 20), men i et brev af 8.6.1830 til J.M. Thiele fortæller Thorvaldsens ungdomsven, P.H. Haste, at billedhuggeren i 1819 gav ham medaljen med forklaringen, at “nogle Kunstnere i Rom, som gjorde for meget af mig, lode denne Medaille slaae”.
Fra 1817 blev Brandt medaljør ved Den Kongelige Mønt i Berlin.

Thorvaldsen udførte en portrætbuste af Brandt antagelig 1817, A241.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Brandt repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Kirsten Bendixen: Thorvaldsen og medaljekunsten, København 1980, p. 19-21.
  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 312-317.
  • Thiele II, p. 98.

Sidst opdateret 07.01.2013

Henri François Brandt #

Henri Francois Brandt

alias Heinrich Franz Brandt 1789-1845 Schweizisk Medaljør
Til Thorvaldsen1 dok.