Back to A

Alexander 1.

Denne biografi er under udarbejdelse.

Thorvaldsen mødte den russiske zar og konge af Polen (Kongrespolen) i Warszawa i efteråret 1820, hvor han gjorde et længere ophold på sin rejse fra København til Rom. I Warszawa underskrev han kontrakter bl.a. ang. rytterstatuen af Józef Poniatowski, jf. A123. Komitéen for Poniatowski-monumentet havde opnået Alexander 1.s tilladelse til at opstille det flere år forinden, i 1817, under medvirken af den polske grevinde og kusine til Józef Poniatowski Anna Potocka.

Alexander 1. regerede 1801-1825, og den første del af hans regeringstid faldt sammen med Napoleonskrigene, som han selv var en udfarende part i. Ved Wienerkongressen 1814-15 støttede han i samarbejde med bl.a. den østrigske udenrigsminister Clemens Metternich slutopgøret med Napoleon. Som en udløber af Wienerkongressen blev Alexander 1. også selvudnævnt konge af Polen (Kongrespolen), hvilket han var frem til sin død i 1825.

Efter Alexander 1.s død blev hans bror, Nikolaj 1., ny zar af Rusland og konge af Polen. Han stod for en anderledes hård kurs ikke mindst over for Polen, hvor folket gjorde oprør mod ham under Novemberopstanden i 1830-31. Hvor Alexander 1. godvilligt havde accepteret opstillingen af Thorvaldsens rytterstatue af Józef Poniatowski, trak Nikolaj 1. tilladelsen tilbage. Det betød, at skulpturen ikke kunne opstilles i Warszawa og først blev det næsten et århundrede senere.

Under sit ophold i Warszawa 1820 modellerede Thorvaldsen Alexander 1.s portræt. I brev af 24.5.1822 til zaren af beskriver han det som sit livs øjeblik, da han fik lov til at studere “jordens største monark” på nært hold. Såvel gipsmodellen, A715, som et egenhændigt marmoreksemplar, A883, findes i dag på Thorvaldsens Museum. Andre eksemplarer af busten findes bl.a. på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg, Nationalmuseet i Warszawa og Nationalmuseet i Yerevan, Armenien.

Alexanderplatz i Berlin er opkaldt efter Alexander 1. som en æresbevisning i forbindelse med hans besøg i Berlin i 1805 på Friedrich Wilhelm 3.s foranledning.




Værker på Thorvaldsens Museum

Se Alexander 1. repræsenteret i Kataloget.

References

  • Thiele III, p. 74, 77-79.
  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. II, p. 29-38, 40, 369, 375, 390.

Last updated 10.01.2019

Alexander 1. #

Alexander 1.

Alexander 1. 1777-1825 Russian Czar, Emperor of Russia. From 1815 king of Poland (Congress-Poland)
From Thorvaldsen2 Doc.

To and from others1 Doc.
Mentioned in31 Doc.