Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 1.5.1819

Formentlig sangen Afskedsfest i Storta. (Den 27de April 1819),som Ingemann publicerede i værket Smaadigte og Reiseminder, København 1832, p.196-199. Første del af teksten, p. 196-197, lyder:

End er Danske stærk i Roma:
Skandinaver gaae og komme;
Dog – den gamle Krands opløftes,
Dens afrevne Blade flagre
I den vilde Verden om.
Men med Glands fra høie Norden Kongeørne fløi mod Syden.
Nys en Sangfugl til os flyede
Livsglad fra barbarisk Kyst
med de milde Hjertetoner,
Som fra danske Pigelæber
Skjønt genklang i Vang og Høisal
Her han smelted Romerhjerter,
Som Barbarer hist han rørte,
Som han glæded danske Mænd.
– Nu fra nye Vaar-Gurilande
Friske Blade sig løsrive,
Svinge sig, som muntre Fugle,
Over Bjerg og Dal og Flod.
Lystelig kom Reiseskaren,
Kampberedt med blanke Vaaben,
Fyrstelig med Glands og Følge –
Kom med frejdig Ungdomsglæde
Og med Sang til Glædens Land.
Lystelig det Tog bortdrager:
Sorgen sidder ei paa Bukken;
Ingen langsom Mule slæber
Karmen gjennem Hedens Sand.
Rask Cureren foran sprænger;
Pidske knalde, Hingste vrindske,
hjulet gnistrer, Karmen flyver,
Trindt Escortens Vaaben blinke –
Fyrstelige Reiseskare
Farer fort med Lyst og Mod.
Nu ved Storta Toget Standser;
Landsmandskabet hatten svinger;
Høit fra Osteriet klinger
Glassets klang og Sangens Toner;
Og med gamle danske Hurra
Feires nordisk Baccanal.


Netop brevets forfatter, Rud Bay.

Sidst opdateret 24.04.2007