Kommentar til Thorvaldsens stambog
Det citerede er et uddrag fra digterinden Anna Louisa Karschin (1722 -1791) digt Fürbitte wegen eines Nußbaums fra 1761. ‘Er’ referer således til træet ‘Der Baum’, som kvinden i digtet går i forbøn for. I digtets foregående verselinjer bebrejdes ejeren af træet sin hårdhed:
Und du, ganz Menschenfreund, du willst die Hiebe
Im hohen Baum? auf dessen Zweigen oft
Ein Vogel singt, der lockend, seiner Liebe
Befriedigung hofft?
Das willst du nicht. Denn wann auf weichem Sitze
Du wie ein Fürst, in selbst geschaffner Ruh
Dich hier verbirgst, dann decket vor der Hitze
Sein Schatten dich zu.
Og efter stambogsuddraget følger digterindens erklæring om, at hun, såfremt træet bliver stående, vil hun være så fast i sin kærlighed som træets hårde kerne:
So hart wie sie, soll gegen fremde Lüste
Dein Mädchen seyn, für dich allein nur schön.
Weyh ihr den Baum, und sag einst: du Geküßte!
Dir ließ ich ihn stehn!
Uddraget fra et så romantisk digt synes at antyde, at den anonymiserede afsender, der underskriver sig med ti prikker, må være en kvinde.
Sidst opdateret 28.04.2013