Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til Antagelig tidligst 1826 og senest 1838

Via dell arco della Regina må have været gammelt navn for Strada Felice/Via Sistina, hvor Casa Buti – Thorvaldsens hjem lå. I årene 1699-1714 boede den polske dronning Maria Kazimiera (1643-1716) for enden af Via Sistina i Palazzo Zuccari. Herfra havde hun ladet opføre en træbue hen over gaden – Arco della Regina. Strada Felice/Via Sistina må da tilsyneladende også have haft et navn, der hentydede til dronningens bue, der blev revet ned i 1799.
Se også brev fra Clemente Folchi, hvor samme adresseangivelse benyttes.

Sidst opdateret 07.01.2013