Kommentar til 24.12.1830
Teksten til denne melodi lyder egentlig:
Der står en lind i min faders gård,
den har så dejlige grene,
og kan jeg ikke blive gift i år,
så vil jeg være alene
[Herefter gentages omkvædet:]
De røde roser, de hvide blade,
de smukke piger holder jeg lidt af,
helst – når jeg ser den jeg vil ha,
med stor fornøjelse på jorden.
Og havde jeg mig et kammer haft
og lås og nøgle derfore,
så ville jeg mig en kæreste have,
om jeg det ellers turde vove.
Og jeg gik mig ud i højenloft,
det var en aften silde,
der kom min kæreste og bankede på,
jeg lukkede ham straks inde.
“Og hør, du allerkæresten min,
og må jeg hos dig sove?
I morgen tidligt op på dag
der vil jeg eder trolove.”
Og morgen tidligt, da det blev dag,
jeg tænkte kæresten at finde,
der var han lønligen taget bort,
jeg så ham aldrig mere.
Ja skam for den, som falskhed bær’
og den som falskheden ejer.
De tage fra mig min kæreste,
jeg havde ikkun den ene.
Ja, æblet er både gult og grønt,
og mosten sidder der inde,
og karlen er både smækker og skøn,
endog han er falsk i sinde.
Sidst opdateret 19.02.2009