Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 5.10.1820

Sandsynligvis er der tale om den Athene / Minerva-statue, der kaldes Dresdner Pallas, og som har en afbildning af gudindens kamp med giganterne på sin kjole, se Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Da Thorvaldsen så statuen fremstod den dengang i en restaureret udgave med hoved, arme og fødder, der ikke var originale, se illustrationen her.
Statuen fik ganske kort tid efter Thorvaldsens besøg afmonteret sine arme og hovedet, se Heinrich Hase: Verzeichniss der alten und neuen bildwerke und übrigen alterthümer in den Sälen der Kgl. Antiken-Sammlung zu Dresden, Dresden 1839, nr. 154, p. 49.
Der var allerede tidligt blevet sat spørgsmålstegn ved det påsatte hoved, se J.G. Lipsius: Beschreibung der Churfürstlichen Antiken-Galerie in Dresden…, Dresden 1798, p. 229.
Thorvaldsen skulle under sit besøg også have sat spørgsmålstegn ved hovedets autenticitet, men dette har p.t. ikke kunnet bekræftes.

Sidst opdateret 21.10.2016