Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 27.8.1840

Christine Stampe beskrev i sine erindringer, op. cit., p. 73, hvordan Holger red nøgen på sin hest, og hvordan Thorvaldsen morede sig over motivet, som han i øvrigt brugte i relieffet Henrik Stampe og to sønner, Nysø39. Stampe skrev:

“Senere, da han [Thorvaldsen] gjorde Pendant til det første Familiestykke, tog han til Emne en Scene, der tidt morede ham, og hvor han ofte exprès spadserede hen ved Strandbredden under Hollænderskoven for at see Stampe og Sønnerne bade sig, de to Sidste meget ofte afklædte paa deres Heste, maneuvrerende, snart svømmende ved Siden af dem og blot holdende Samme i Manken og snart sittende eller staaende paa Samme efter Commando. Dette Syn fornøiede Thorvaldsen meget og især den lille kraftige musculeuse Holger paa sin Sorte.”

Sidst opdateret 09.09.2015