Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 7.5.1827

Der var i den forgående brevveksling tale om at sende en fregat (Minerva) til Middelhavet for at fragte Thorvaldsens bestillingsopgaver til Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot hjem. Thorvaldsen var imidlertid ikke nået så langt som forventet, og fregatten måtte udskydes. Det blev i stedet det danske handelsskib Therese, der alligevel skulle til Tunesien med en såkaldt “presentladning” til beyen af Tunis, Al-Husayn II ibn Mahmud, der kom til at fragte Thorvaldsens kunstværker, jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.
Se også referenceartiklen Barbareskstaterne og Thorvaldsen

Sidst opdateret 19.08.2015