Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til Ultimo 1797

Thorvaldsens buste af A.P. Bernstorff, Brahetrolleborg. På grundlag af masken, A724, af busten fra 1795, A856, havde Thorvaldsen modelleret en ny buste af Bernstorff i Rom i 1797 i klassisk stil eller à la romaine, dvs. uden paryk og draperi. Originalgipsen hertil er på Thorvaldsens Museum, A208, og Thorvaldsen var på dette tidspunkt i gang med at hugge det omtalte eksemplar i marmor.
Se Else Kai Sass: _Thorvaldsens Portrætbuster
, vol. I, p. 36-37, 40, 42-46, 48-49, 51-52; fortegnelse nr. 27, vol. III, København 1965, p. 62.

Sidst opdateret 06.01.2015