Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 17.6.1819

Der er formentlig tale om Pietro Teneranis skulpturgruppe Venus og Amor, som netop dette år blev udført i ler, jf. brev af 19.11.1819 fra John Gibson til John Crouchley. Et marmoreksemplar af Teneranis skulptur fra 1825 findes i The Devonshire Collection, Chatsworth, antagelig erhvervet af William Devonshire, 6. hertug af Devonshire, som også omtales i det nævnte brev.

Sidst opdateret 06.05.2013