Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 20.5.1799

Thorvaldsen hjemsendte i sommeren 1798 sin skulpturgruppe Bacchus og Ariadne, A1 og portrætbusten af Tyge Rothe, A225 og informerede Kunstakademiet herom i brev af 30.6.1798. Selvom Gotskalk Thorvaldsen ikke havde hørt om forsendelsen, var den faktisk ankommet til København i slutningen af 1798. Den var imidlertid stilet direkte til Abildgaard, som var bortrejst og blev væk indtil sommeren 1799. Kassen med værkerne stod derfor i et pakhus på Toldboden og Bacchus og Ariadne blev først forevist Akademiet 30.9.1799.
Se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802

Sidst opdateret 30.04.2015