10.7.1824

Afsender

C.W. Eckersberg

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Herr Etatsraad, og Ridder Thorwaldsen / Rom.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet

Resumé

En hjertevarm hilsen fra København, der af Thorvaldsen blev kvitteret med hjemsendelsen af Eckersbergs buste, A788.

Dokument

Kjøbenhavn den 10 July 1824

Høystærede Herr Etatsraad Thorwaldsen

En god Leilighed tilbyder sig her for mig, ved en god Ven Herr Overkrigskomissair FickI, som agter at see sig lidt omkring hos Dem i Rom, at hilse Dem ved et Par Linier. Det glæder mig især med mange flere, Tid efter anden at høre Nyeheder fra Rom, og især fra Dem, at De lever vel, arbeider flittigt, og frembringer saa mange herlige Konstværker. O! kunde jeg nu træde ind i Deres StudioII, for at see de mange udmærkede Konstværker, som have faaet Tilværelse, siden mit Ophold i RomIII, hvilken Nydelse! dog – jeg glæder mig til engang at see nogle af disse skjøne Arbeider hos os – og gid den Tid snart maatte komme! Jeg har i det tydske KonstbladIV, seet et temelig slet KobberstikV af RuscheweihVI, efter Deres ChristusVII til Frue Kirke, men som dog giver en Idee om, hvorledes denne herlige Figur maae være. Jeg har et eneste Ønske, som er: selv at eye noget af Deres Haand, De var saa god at giøre min BusteVIII, jeg ønskede saa gierne engang at kune komme i Besidelse af den; som ey allene for mig selv, men ogsaa for mine Børn i Tiden, vilde være behageligt. Hvor gierne vilde jeg giøre Gjengjæld, men jeg formaaer saa lidet – her hos os døer man hen, med at maatte giøre all Slags Smaaeting for at leve, uden at faae Leilighed til at bruge de Kræfter, man troer at kune have som Konstner – Min KoneIX og Børn hilse Dem paa det kjærligste. Gud give Dem Sundhed og Lykke, at De mange, mange Aar maae leve og virke, og frembringe mange herlige Konstværker, til Nutids som Fremtidens Glæde, Nytte og Beundring.

Deres
C.W. Echersberg.

Oversættelse af dokument

Copenhagen, July 10th 1824

Dear Mr Thorvaldsen, Councillor of State.

A good opportunity here presents itself to me to send you my respects in a couple of lines by a good friend, war commissioner Mr Fick, who with you in Rome intends to look around. It especially pleases me and many others now and again to have news from Rome, and particularly from you that you are in good health, work much, and produce many magnificent works of art. O, if I only now could enter your studio to see the many excellent works of art which have come into existence since my stay in Rome, what a treat! but really – I am looking forward to seeing some of these beautiful works some time with us – and may that time come soon! In the German art magazine I have seen a rather bad engraving by Ruscheweih from your Christ for the Church of Our Lady, but after all it gives an idea of this excellent figure. I have only one wish, which is: That I myself may own something from your hand. You were so kind as to make my bust, I should very much like to become possessed of it; not merely for my sake but also for my children in time, it would be pleasant. How I should like to make something in return, but I am able to do so little – here with us you die away by having to do all kinds of small things to live, without getting opportunity to try to do what you think you can as artist. – My wife and children send their love. May God grant you health and happiness, and that you may live for many many years and work and produce many excellent works of art to the pleasure, good and admiration in our time and in future.

Yours,
C.W. Eckersberg.


[Translated by Karen Husum]

Arkivplacering

m9 1824, nr. 55

Emneord

Personer

Værker

A788 C.W. Eckersberg, 1816, inv.nr. A788
A82 Kristus, 1821, inv.nr. A82

Kommentarer

  1. Den danske overkrigskommissionær og auktionsdirektør Johan Christian Fick.

  2. Thorvaldsens værksteder lå ved Piazza Barberini, Rom, jf. artiklen Thorvaldsens værksteder.

  3. Eckersberg var i Rom i perioden 3.7.181313.5.1816.

  4. Det tyske kunstblad, hvori Ferdinand Ruscheweyhs kobberstik efter Thorvaldsens Kristus var trykt, er endnu ikke identificeret.

  5. Ferdinand Ruscheweyh, Bertel Thorvaldsens Kristus, efter 1821 – før 1824, kobberstik, se et eksempel her.

  6. Den tyske kobberstikker Ferdinand Ruscheweyh.

  7. Kristus, jf. A82, Vor Frue Kirke, København. På dette i 1824 tidspunkt var kun originalmodellen færdig. En gipsafstøbning af Kristus blev sendt til København i 1828 og den endelige marmorversion i 1833.

  8. C.W. Eckersberg, 1816, marmor, A788.

  9. C.W. Eckersbergs anden hustru, Julie Elisabeth Cathrine Juel (1791-1827).

Sidst opdateret 20.01.2017