3.4.1816

Afsender

Jørgen Knudtzon

Afsendersted

Venedig

Afsenderinfo

Rødt laksegl med aftryk af et portræt i profil.
Poststemplet: “APRILE 11”, samt “Venezia”.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Al Signore / Signor Alberto Thorwaldson / Scultore Danese / No 46. Via felice / Roma.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Knudtzon beretter, at han, Alexander Baillie, samt hans bror Hans Carl Knudtzon har haft en god rejse til Venedig. Han håber, at Thorvaldsen kan få hans portrætbuste færdig i marmor, jf. Jørgen Knudtzon, A230, så den kan afsendes med hans og Baillies øvrige bestillinger, dvs. reliefferne Amor og Bacchus, jf. A408, Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, og Hector hos Paris og Helena, jf. A499 samt to marmorbuster af Alexander Baillie, jf. A262. Knudtzon vil tale med Johann Friedrich Wenner om udgivelse af kobberstik efter Thorvaldsens relieffer, jf. E33,1 til E33,24, samt forsøge at finde en engelsk bestiller til en marmorversion af relieffrisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503.

Dokument

Overtydet om De ei vil være utilfreds med at høre fra os, benytter ieg mig af den første roelige Dag vi have for at underrette Dem om vores lykkelige Ankomst hertilI. Vi have havt en meget behagelig Reise, deilig Veir, men kolt, og i Dag falder der Snee her, som er noget ualmindeligt paa denne Aarstiid; min BroderII befinder sig imidlertid bedre end da han forloed Rome. Vores KudskIII med hans elendige Muelæsler bragte os overmaade godt frem, og da vi kom til Bologna, sagde ieg ham de havde giort Underværk, som de ogsaa virkelig havde; thi fra Terni til Ancona havde vi meget slette Veie og giorde dog temmelig lange DagsReiser. Fra Bologna hid ere vi gaaet med Posten og alleting er gaaet erønskt. Vi have seet en Konge og en Kaiser paa Veien, den første Gustav den 4deIV i Lazarettet i Ancona, ham vil De nok see i Rome og den sidste saa vi i Verona, Francis den 1ste;V det er det eeneste nye eller mærkværdige, som er mødt os.

Kunde De faae min BysteVI ferdig, som De var saa god at tage, paa samme Tiid som de øvrige TingVII min Ven BaillieVIII faar af Deres Arbeider og at De kunde sænde det under et og med samme Leilighed til ham, vil De tiene mig meget; og naar det er Dem muelig at kunde opgive mig, hvormeget ieg endnu bliver Dem skyldig for det saavelsom for de øvrige ArbeiderIX, De haver været saa god at love mig og min Ven Baillie, skal ieg drage Omsorg for, at det heele bliver Dem betalt.

I Frankfort skal ieg søge at udfinde Herr VenerX og i London skal jeg giøre mig det magtpaaliggende at opmuntre Vedkommende, som ieg kan treffe, om at opgive Dem at bearbeide Alexanders TriumphXI i Marmor. De veed, ieg har mange Grunde for at ønske dette Mesterstykke blev utført; det vilde naturligvis være mig kierere at see et saadant Arbeide udført i Deres eget FødelandXII ; men da ieg veed, det Land siden Krigen mangler Ævner, saa kan man ei tænke derpaa.

Jeg behøver ikke at sige Dem, hvor ondt det giorde mig og os alle at tage AfskedXIII med Dem, men ieg har det faste Haab endnu at see Dem ei allene i KiøbenhavnXIV men ogsaa i Rome; hvor det bliver, vil det stedse give mig en særdeles Glæde.

Vi have talt og tale dagligen om Dem, vi bede at hilse vores Venner og Bekiendte i Rom; Baillie og min Broder deeltager med mig i de venligste og bedste Ønsker til Dem, og i Haab om snart at høre fra DemXV og om Dem, tegner ieg mig Deres meget hengivne Ven

Venedig Jørgen Knudtzon
3die April 1816 addresse George NormanXVI Esqr.
No 23 Earl Street, Black friars, London

Arkivplacering

m4 1816, nr. 11

Thiele

Indirekte omtalt hos Thiele II, p. 297.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A230 Jørgen Knudtzon, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A230
A262 Alexander Baillie, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A262
A408 Amor drikker af Bacchus' skål, Tidligst 1810, inv.nr. A408
A419 Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, Antagelig 1810, inv.nr. A419
A499 Hektor hos Paris og Helena, december 1809, inv.nr. A499
A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503
E33_1 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812 - 1829, inv.nr. E33,1
E33_2 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812 - 1829, inv.nr. E33,2
E33_3 Alexander den Store på triumfvognen, 1812 - 1829, inv.nr. E33,3
E33_4 Alexander den Stores våbendragere efterfulgt af Bucephalus, 1812 - 1829, inv.nr. E33,4
E33_5 Hefastion og hærførerne Parmenio og Amyntas, 1812 - 1829, inv.nr. E33,5
E33_6 Kriger som følger Alexander den Stores hærførere, 1812 - 1829, inv.nr. E33,6
E33_7 Rytteriet, 1812 - 1829, inv.nr. E33,7
E33_8 Rytteriet efterfulgt af fodfolket, 1812 - 1829, inv.nr. E33,8
E33_9 Ung græsk kriger viser Thorvaldsen elefanten som passerer med persiske våben og det kosteligste skrin, 1812 - 1829, inv.nr. E33,9
E33_10 Fredens gudinde fulgt af Satrappen Mazæus ledsaget af sine fem sønner og to våbendragere, 1812 - 1829, inv.nr. E33,10
E33_11 Bagophanes og hans alter. Dansende persiske kvinder, 1812 - 1829, inv.nr. E33,11
E33_12 Tre heste fra Persien. Musikanterne, 1812 - 1829, inv.nr. E33,12
E33_13 Tre kaldæiske astrologer, perser med en løve og dreng med en tiger, 1812 - 1829, inv.nr. E33,13
E33_14 Vogtende krigere og en hyrdefamilie ved byporten, 1812 - 1829, inv.nr. E33,14
E33_15 Hyrdedrengen med sin fåreflok, 1812 - 1829, inv.nr. E33,15
E33_16 Tigris, 1812 - 1829, inv.nr. E33,16
E33_17 Den persiske købmands flugt, 1812 - 1829, inv.nr. E33,17
E33_18 Hunden. Fiskeren, 1812 - 1829, inv.nr. E33,18
E33_19 Dagen. Natten, 1815 - 1829, inv.nr. E33,19
E33_20 Gravmæle over Auguste Böhmer, 1812 - 1829, inv.nr. E33,20
E33_21 Den døendes broder bringer den østrigske kejsers belønning for ædel dåd, 1814 - 1829, inv.nr. E33,21
E33_22 Johann Bethmann-Hollwegs sørgende mor og søstre. Nemesis og flodguden Arno, 1814 - 1829, inv.nr. E33,22
E33_23 Gravmæle over Jacqueline Schubart, 1814 - 1829, inv.nr. E33,23
E33_24 A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), 1808 - 1829, inv.nr. E33,24

Kommentarer

  1. Dvs. Venedig, jf. brevets afsendersted.

  2. Jørgen Knudtzons bror den norske købmand Hans Carl Knudtzon. Thorvaldsen modellerede en portrætbuste af Hans Carl Knudtzon, A231, i foråret 1816 under besøget i Rom, som Knudtzon i brevet her refererer til. Se endvidere Thiele II, p. 296-298.

  3. Denne kusk er p.t. uidentificeret.

  4. Antagelig Gustav 4. Adolf, konge af Sverige 1792-1809.

  5. Den østrigske kejser Frans 1.

  6. Dvs. marmorversionen af portrætbusten Jørgen Knudtzon, jf. A230, som Thorvaldsen havde modelleret under hans ophold i Rom samme forår. Marmorversionen befinder sig i dag på Vitenskapsmuseet ved NTNU Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, Trondheim, Norge.

  7. Dvs. marmorversioner af reliefferne Amor og Bacchus, jf. A408, og Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, som ifølge Knudtzons brev af 15.3.1816, skulle sendes til Alexander Baillie.

  8. Den engelske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie, der var Knudtzons livsledsager.

  9. Hermed menes formentlig dels to marmorbuster af Alexander Baillie, jf. A262, dels en marmorversion af relieffet Hector hos Paris og Helena, jf. A499, samt ønsket om, at Thorvaldsen for Baillie skulle skaffe og restaurere nogle antikker, jf. brev af 19.3.1816, samt Thorvaldsens svar fra maj 1817.

  10. Dvs. den tyske forlægger og trykker Johann Friedrich Wenner. Wenner stod i årene 1815-1829 for udgivelsen af en serie kobberstik med gengivelser af Thorvaldsens relieffer: Basreliefs des Bildhauers Albert Thorwaldsen 1st bis 3te Lieferung Alexanders des Grossen Einzug in Babylon. Allegorische Darstellilngen und Grabmäler, jf. inv.nr. E33,1 til E33,24. Det var omkring denne udgivelse, Knudtzon skulle tale med Wenner, jf. Knudtzons følgende brev af 20.6.1816.

  11. Dvs. relieffrisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, som Knudtzon ville overtale en englænder til at lade udføre i marmor. Det lykkedes Knudtzon at få arkitekten Benjamin Dean Wyatt til at fatte interesse for sagen, jf. Knudtzons følgende breve af 20.6.1816 og 20.11.1816. Wyatt rejste 1818 til Rom med en introduktionsskrivelse til Thorvaldsen. Bestillingen blev dog aldrig realiseret. For mere herom, se Wyatts biografi.

  12. Thorvaldsen fik en bestilling på frisen i marmor til Christiansborg slot i København sommeren 1818, jf. referenceartiklen Bestillingen til Christianborg.

  13. Knudtzon og hans bror Hans Carl Knudtzon (samt efter al sandsynlighed også Baillie) rejste fra Rom d. 19.3.1816.

  14. Thorvaldsen havde længe på utallige opfordringer planlagt et længere Danmarksophold, men kom først af sted 14.7.1819. Læs evt. mere om opholdet i referenceartiklen Danmarksopholdet 1819-20.

  15. Thorvaldsen svarede først tidligst i maj 1817, jf. brevudkast af denne dato.

  16. Den engelske tømmerforhandler George Norman (1756-1830).

Sidst opdateret 14.10.2014