NN
Rom
Omnes
Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Den 24de December
1831
Mel: Vi Søemænd gjør ej mange OrdI [xxx]
1.
Vi Danske ære høit vor Nord
Og elske Fædres Skikke,
Hvorhen vi drage end paa Jord
Vi svigte dem dog ikke.
Thi ville vi i Aften troe
At vi holdt Juul derhjemme,
Og synge spøge være froe
Og Syden reent forglemme.
2.
Som Fædrene i Leires Slot
Ved Juul Dig monne samle,
Saa flokkes vi om Kunstens Drot,
Den Hæderkronte Gamle,
Der med en vældig Mesterhaand
Behersker Kunstens Rige
Og bød den med sin Skaberaand
Til ukjendt Trin at stige.
3.
Saa herligt Glasset for os staaer
Med Druens klare Væde,
See Epheukrandsen i vort Haar
Bebuder Fryd og Glæde.
Blomstfæstens Gaver funkled’ Lys
I Juletræets Grønne,
Vi ikkun savne søde Lys
Af blonde Piger skjønne.
4.
Da Amor i vort Julehuus
I aften ei kan være,
skal Bachus og hans fulde Kruus
Bevises største Ære.
Dog ei for Vinen glemmes skal
Den ædle danske Spise
Thi ligemed en fuld Pokal
Vi Julegrøden prise.-
5.
Nu skjænker Hver til bredfuldt Maal
Og klinker rask tilsammen
Thi vi vil drikke Julens Skaal
I Lystighed og Gammen.
Gid alle vi end mangen Gang
En saadan Juul maae skue
Og hældte under Spøg og Sang
En munter Julestue.
Sidst opdateret 03.01.2019
Sangen Vi Sømænd gjør ei mange Ord var en datidens mest populære viser. Den hidrører fra den dansk-tyske læge og forfatter Johann Clemens Todes (1736-1806) skuespil Søofficererne (1782), hvor sangen synges i stykkets slutning – 5. akt, 21. scene.
Selve melodien går dog endnu længere tilbage. Dens ophavsmand siges nu og da at være den franske komponist André Gretry (1841-1813), men sandsynligvis er der tale om en anonym vandremelodi, se Sten Høgel: ‘»- Saa levende Gienlyd -«. Knud Lyne Rahbek og musikken’, in: Musik & forskning, Bd. 20, 1994/95, p. 29.