17.4.1828

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Michael Shaw Stewart

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af kvitteringen.

Resumé

Thorvaldsen kvitterer for betaling af Amor med buen i marmor, jf. A819.

Dokument

Jo Sott[oscritt]o ho ricevuto da Milord StuartI Cento Luigi d’oroII, quali sono per una Statua in marmo rappresentante un’AmorinoIII alto Palmi Quattro e mezzoIV chiamandomi perciò pienamente sodisfatto In fede Questo di 17. Aple 1828 = = = = =
Dico Luigi d’oro 100. effettive

Albert Thorvaldsen

Generel kommentar

Denne kvittering gælder for Shaw Stewarts erhvervelse af Thorvaldsens statue Amor med buen, der fandtes på familiegodset Ardgowan ved Greenock i Skotland indtil 2015. Den blev opbevaret blandt Shaw Stewarts efterladte papirer også på Ardgowan, jf. Russell, op. cit., p. 505. Der findes desuden en gammel kopi af kvitteringen, som pr. 2015 befinder sig i privateje i England, jf. THM journalsag, op. cit. Den originale kvittering blev udbudt på auktion hos Christie’s i London i 2015 sammen med det omtalte marmoreksemplar af Amor med buen. Se auktionskataloget Christie’s. The Exceptional Sale 2015.


Shaw Stewarts hustru nævner i et senere brev, at hun og manden befandt sig i Thorvaldsens værksted, da han skrev denne kvittering.

Dokumentstatus

Færdigt egenhændigt dokument

Arkivplacering

Privateje, Skotland (kopi på THM i m28A I, nr. 45).

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Værker

A819 Amor med buen, Antagelig 1819, inv.nr. A819

Kommentarer

  1. Lord Stuart var tidligere identificeret som Dudley Coutts Stuart, men der er ingen tvivl om identiteten af betaleren, da kvitteringen befinder sig på Ardgowan blandt Michael Shaw Stewarts efterladte papirer.

  2. Luigi d’oro er den franske møntenhed Louis d’or, som blev genoptaget i Frankrig efter Napoleonstiden og brugt som en international valuta, antagelig fordi den var af guld, som navnet siger.
    Det vides ikke, i hvilken kurs en Luigi d’oro stod i i forhold til fx den romerske møntenhed scudo, men i 1810 var 1 Louis d’or = 4,4 scudi. Hvis denne kurs var nogenlunde den samme i 1828, ville det stemme meget godt med de priser, Thorvaldsen tog for sine marmorstatuer, se mere herom i Thorvaldsens værker, priser.

  3. Dvs. Thorvaldsens statue Amor med buen, jf. A819. Shaws marmorversion befandt sig indtil 2015 på familien Shaw Stewarts gods Ardgowan ved Greenock i Skotland.

  4. 4 1/2 palmi = 100,35 cm.
    Se evt. Mål og vægt.

Sidst opdateret 11.04.2016