1.1.1818

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Giovanni Battista Sommariva

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af kontrakten.

Resumé

Kontrakt mellem Thorvaldsen og G.B. Sommariva vedr. marmorversionen af frisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505.

Dokument

Io infrascritto mi obligo d’eseguire in Marmo StatuarioI della p[ri]ma: qualità per S.E. il Sigre. Cavre: Sommariva l’ingresso d’Alessandro in BabiloniaII diviso in quattro facciate cioè: le due più grandi della longhezza di PalmiIII 43 per ciascheduno, e l’altre due di Pmi: 37½ ognuno; quale io prometto di cominciarlo subitoIV, e di proseguirlo sino al suo termineV.
Riconoscendo io nella Persona del Sigre. Cavre: Sommariva il mio MecenateVI, che mi ha dato la desiderata occasione di eseguire questa mia opera riguardata da me come uno de miei migliori lavoriVII, la prego solamente di lasciare una Somma per fare le prime spese al Sigre: Torlonia e CompVIII :, e del restoIX mi rimetto totalmente alla Sua generosità

[Med Thorvaldsens egen hånd:]

Alberto Thorvaldsen

Roma, p[ri]mo: Gennajo 1818.

Generel kommentar

Kun underskriften er egenhændig.


Et bilag til kontrakten forefindes på brevet af 1.1.1818, mens der også findes en næsten identisk afskrift af kontrakten.

Dokumentstatus

Færdigt dokument af koncipist

Koncipist

NN

Arkivplacering

m27, nr. 8

Thiele

Gengivet Thiele II, p. 362.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A505 Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505

Kommentarer

  1. Heraf og ifølge Thorvaldsens brev af 31.8.1826 til G.B. Sommarivas utålmodige arving Luigi Sommariva kan man udlede, at Sommariva bestilte den dyre og mest eksklusive variant, nemlig udført i statuarisk marmor fra marmorbruddene ved Carrara, fremfor den billigere, mere årede type, der havde været 6000 scudi billigere, jf. samme brev. Prisen var hhv. mindst 14.000 og 8.000 scudi.

  2. Dvs. den af Sommariva bestilte marmorversion af Alexander den Stores indtog i Babylon, i dag i Villa Carlotta ved Como-søen i Italien; en gipsafstøbning af frisen til Sommariva findes i Thorvaldsens Museums samling, A505 (dog let varieret i forhold til Sommarivas version).

  3. Dvs. den romerske måleenhed palmo, egentlig håndslængde, jf. referenceartiklen Mål og vægt. En palmo svarer til 22,3 cm. Dvs. frisens ønskede mål var 9,59 gange 8,36 meter.

  4. Allerede i værkstedsregnskab af 17.1.1818 optræder formentlig arbejdet på frisen.

  5. Frisen blev afsendt, efterhånden som den blev færdig. De sidste felter af frisen blev dog først afleveret i 1828 grundet talrige ændringer og udvidelser, som der opstod ønske om hos Sommariva undervejs.

  6. Thorvaldsen havde ifølge samtidige kilder udtrykt ønske om at udføre netop denne frise i marmor, og flere tiltag var påbegyndt for at gøde grunden for bestillinger, jf. bl.a. 3.4.1816, December 1817 og 7.4.1818. Sommariva kom først og fik derved Thorvaldsens taknemmelighed at føle, bl.a. i form af denne formulering om at kunne kalde sig hans mæcen.

  7. Det er ikke ofte, man støder på bevarede udsagn fra Thorvaldsen om hans egen kunst. Andre eksempler kan dog ses ved at følge emneordet Thorvaldsen om sin kunst.

  8. Dvs. den romerske bank ved Giovanni Raimondo Torlonia.

  9. Det er bemærkelsesværdigt, at der her ikke aftales hverken pris eller tidsramme. Netop disse kardinalpunkter blev efter G.B. Sommarivas død et stridsspørgsmål mellem Thorvaldsen og Sommarivas søn, Luigi Sommariva, jf. brev af 31.8.1826. Dog havde Thorvaldsen ifølge samme brev oplyst Sommariva om, at prisen ville være hhv. 8.000 eller 14.000 romerske scudi alt efter den ønskede marmorkvalitet.

Sidst opdateret 15.05.2017