H.C. Ørsted
København
Just Mathias Thiele
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår ikke af brevet, men da det indeholder korrektur til J.M. Thiele: Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, København 1837, som blev udgivet i januar 1837 i forbindelse med indsamlingen til Thorvaldsens Museum, må denne korrektur stamme fra tiden umiddelbart før.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Jeg har med Fornøielse læst Thorvaldsens Biographie og har tv tvivler ikke om at den vil læses med megen god Virkning paa Folket.
Jo mere jeg haaber deraf, desto mere har jeg holdt mig forpligtet til at gjøre enhver Bemærkning derimod, som jeg kunde troe vilde give Anledning til nogen Forbedring.
S. 8 staaerI: Det varede ikke mange Dage, før han den 8 Marts ankom i Rom ... Jeg vilde foreslaa: Han skyndte sig nu til Rom, og ankom der den 8 Marts.
S. 13II Dermed skeete Guds Villie. Den skeer alletider. Man har indseet at Poesien ikke bør gjøres til Middel for Moralen; jeg troer derfor at vi heller ikke bør gjøre Historien til Middel for Religionen. Naar Poesie, naar Historie, skrives med et reent Sind, som her, virker den af sig selv for Dyd og Gudsfrygt. Jeg har oversprunget et Par Steder, som gave Anledning, om end ikke fuldt saa stærkt, til lignende Bemærkninger.
S. S.III Men han vandt ogsaa noget, som kunde synes Uvæsentligt .. I et populairt Skrift vilde jeg hellere sige: Men det Rygte han derved vandt bragte ham Bestillinger og dermed en ønskelig Leilighed til at øve sin Kunst.
S. S.IV “Da Thorvaldsen var kommen i Ry for sin store Kunstfærdighed” mon ikke hellere Kunstnerdygtighed?
S. S.V “Som de lode ham udføre med stor Bekostning” mon ikke bedre: “anvendte store Bekostninger paa at lade ham udføre”?
S. 14.VI Ved Døbefonten synes det mig at det vel var værd at sige noget om det Indtryk den gjør. Mig synes at man føler ved at see den en Glæde, hvori Skjønhedsfølelsen, Kjærligheden til den barnlige Uskyldighed og beundrende tilbedende Kjærlighed de Uskyldiges guddommelige Ven forene sig.
S. S.VII “Herved voxede hans Arbeider for udenlandske Fyrster og Grever” mon ikke bedre: Fyrster og Stormænd?
S. S.VIII Europæiske Nationer. Jeg vilde her i et populairt Skrift hellere sætte det ene Ord: Lande.
S. 14 og 15IX findes et Forsvar for den ham beviste Hæder. Det synes mig vel meget ikke noksom at fremhæve Kunstens indre Fortræffelighed. Jeg vilde foreslaae hellere at sige: Den som troer at man gaaer for vidt i at overøse Kunstneren med saadanne Udmærkelser maa ikke kjænde Kunsten. Vil han gjøre sin Dom gjeldende maa han huske at betænke at han sætter sin Mening imod næsten alle Kyndiges over hele Verden.
S. 24X “see og efterligne” hellere afbilde
S. S.XI ”fast som kunde det være hans Ligemand” maatte man ikke lade fast gaae ud? Maaskee var det endnu bedre at sige, som om det var en anden Fyrste. Jeg troer at det var godt at lægge saa liden Vægt som muligt paa denne Keiserlige Naade. Men at fortælle den ret simpelt og i Forbigaaende skader jo ikke, ogsaa uden noget som kunde synes forsmaaende, skader jo ikke.
S. 25XII “Dette er vel en Følge af at han i sin Ungdom ikke har været vant til sligt”. Grunden er næppe rigtig; thi Exemplet viser hvor let smaa Sjæle faae Smag paa Overdaadighed. Hans Smag er meget mere Følgen af hans Længsel efter at sysle med høiere Ting af uforgængeligt Værd.
S. 27 Underskjøndt Underskjønt, mon ei bedre: vidunderligt Skjønt?
S. 28XIII ”ganske Christenhed” vel rigtigere: hele Christenhed
S. S.XIV Det som siges om Forsømmelsen af at opstille Thorvaldsens Værker i Frue Kirke maatte vist enten forandres eller bortfalde. Nu kunde man let tænke at det faldt Regjeringen til Last.
S. 29XV Protestant, i et populairt Skrift maaske bedre Lutheraner.
S. S.XVI “Gik der det Ord hos Katholikerne” maaske helle[re]: hos Folket. Derpaa vilde jeg indskyde: som her ganske glemte deres Catholske Religionsfordomme mod den lutherske Kunstner, og kun tænkte paa den guddommelige Religions Aand han havde udtrykt i sine Værker.
S. 29 og 30XVII vilde jeg ikke behandle blot verdsligt. Jeg vilde sige: Det gjør den pavelige Regjering Ære, at den har ikke tilsidesat Meningsforskjelligheder, og om ogsaa temmelig Betydelige betydelige, for at vælge den Kunstner, som bedst forstod at udtrykke Christendommens guddommelige Aand i sin Høihed, Mildhed og Herlighed og det gjør Kunstneren Ære Thorvaldsen Ære at han laante sin Kunst, at han laante sin Kunst til en anden christelig Kirkes Forherligelse, hvor da han ikke behøvede at fremstille Noget som krænkede hans egen Tro.
Dette er Ørsteds korrektur til Thieles manus til: Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, København 1837, som blev udgivet i januar 1837 i forbindelse med indsamlingen til Thorvaldsens Museum.
Sidst opdateret 15.11.2011
Den efterfølgende sætning findes p. 7 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Denne sætning kan ikke genfindes i den trykte udgave.
Den efterfølgende sætning findes p. 11 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Den efterfølgende sætning findes p. 12 i den trykte udgave. Thiele har fulgt Ørsteds forslag.
Den efterfølgende sætning findes p. 12 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Døbefonten er omtalt på p. 12 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Den efterfølgende sætning findes p. 13 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Dette udtryk kan ikke genfindes i den trykte udgave.
Det omtalte forsvar for Thorvaldsens mange ordenstildelinger findes p. 13 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Se i øvrigt Thorvaldsens udnævnelser.
Det efterfølgende udtryk findes p. 22 i den trykte udgave. Thiele har fulgt Ørsteds forslag.
Den efterfølgende sætning findes p. 23 i den trykte udgave. Thiele har i nogen grad fulgt Ørsteds forslag ved at lade ordet fast udgå, men har i øvrigt ændret lidt på sin egen formulering.
Den efterfølgende sætning findes p. 24 i den trykte udgave. Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.
Det efterfølgende udtryk findes p. 26 i den trykte udgave. Thiele har fulgt Ørsteds forslag.
Thieles bemærkninger om langsommeligheden med at få opstillet Thorvaldsens værker i Frue Kirke findes på p. 25-26 i den trykte udgave. Thiele synes ikke at have fulgt Ørsteds forslag om at dæmpe eller fjerne kritikken af, at skulpturerne endnu ikke var blevet udpakkede og opstillede.
Det efterfølgende udtryk findes p. 27 i den trykte udgave. Thiele har fulgt Ørsteds forslag.
Den efterfølgende sætning findes p. 27 i den trykte udgave. Thiele har fulgt Ørsteds forslag.
Thieles bemærkninger om, at Pavestatens ikke anså det for upassende at lade en protestant udføre Pius 7.s gravmæle findes på p. 27-28 i den trykte udgave.
Thiele har ikke fulgt Ørsteds forslag.