9.5.1820

Afsender

Jens Baggesen

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af stambogsindførslen.

Resumé

Digt i Thorvaldsens stambog. I de to første strofer stilles digterkunsten over for billedhuggerkunsten: Den litterære arv fra Homer og frem er forvaltet i mange produktive led frem til nutidens digtere, mens der er et mellemrum på hele 2000 år mellem Phidias og arvtageren Thorvaldsen, som Baggesen har glædet sig over at møde. I sidste strofe opfordres Thorvaldsen til at tænke på Baggesen, når han ser på bladet.

Dokument

Til sin inderlig elskede Thorvaldsen[s] sundhed.

[På dette sted sidder et konservatorarbejdeI]

”Digtkunsten aldrig reent sov hen –
Af den fik Verden nok; og meere –
HomerII gik i VirgilIII igien,
Virgil i DanteIV – Han i fleere.
Vi andre Digtere, store, smaa,
Hvoraf tolv tretten saa, som saa,
Paa hver af hine Største gaae,
Hvert Efteraar paa ny florereV.

Men hvad i Marmor evigt staar.
Derpaa man sieldnere mon Støde:
Det var omtrent to tusind Aar
Fra PhidiasVI, den gamle, døde.
Hvor smilte jeg med Velbehag
Paa Danmarks DronningsVII Fødselsdag
I et Beundrings VennelagVIII
Ved Mandens pludselige MødeIX!”
__

Hvergang De skuerX dette Blad.
Tænk paa den Ven, som mest Dem savner
Og som blir aldrig rigtig glad
Før Thorvaldsen igien han favner.

Kiøbenhavn, d.9Mai 1820. Jens Immanuel Baggesen.

Generel kommentar

Dette er tre sider fra Thorvaldsens stambog, N213. Baggesens hilsen i stambogen svarer stort set til de to sidste vers i et hyldestdigt, som forfatteren året før i anledning af Thorvaldsens ankomst til København havde skrevet. Se kommentarer til de to vers under hyldestdigtet i dets helhed.
Digtet blev oprindelig sunget ved en fest 30.10.1819.


Læs mere om Thorvaldsens stambog i referenceartiklen herom og se alle hilsener fra Thorvaldsens venner samlet under et.

Arkivplacering

N213

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Værker

N213 Thorvaldsens stambog, inv.nr. N213

Kommentarer

  1. Under et senere indsat gennemsigtigt stykke [konservatorarbejde] ses her en grønfarvet substans, muligvis spor efter pastelkridt, indrammet af en indklæbet guld-mæanderbort. Den grønlige substans har formentlig tidligere været et figurativt motiv. Alternativt kan der have været tale om et medikament, teksten over motivet er, som det fremgår: “Til sin inderlig elskede Thorvaldsen[s] sundhed”.

  2. Odysseen og Iliaden er tilskrevet til den græske digter Homer (måske 8. årh. f.Kr.). Reelt ved man ikke, om Homer var en historisk person, eller om eperne er opstået ud af en mundtlig tradition.

  3. Den romerske digter Virgil, Publius Vergilius Maro (70 f.Kr.-19 f.Kr.), var særdeles inspireret af Homer, jf. Æneiden, der trækker på Odysseen.

  4. Den italienske digter Dante Alighieri (1265-1321). I Den Guddommelige Komedie er Dantes store inspirationskilde Virgil indskrevet som hans følgesvend gennem “Helvede” og “Skærsilden”.

  5. Det er ikke opklaret, hvorfor Baggesen peger på efteråret som det tidspunkt, hvor digterne blomstrer hvert år; måske var det forlagenes udgivelsessæson.

  6. Den græske billedhugger Phidias (480 – 430 f.Kr.), der blev betragtet som Grækenlands største. Thorvaldsen blev ofte sammenlignet med Phidias. Se hertil artiklen Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.

  7. Dvs. dronning Marie Sophie Frederikke, der havde fødselsdag den 28.10., to dage før arrangementet i Clio 30.10.1819. Stroferne blev oprindelig skrevet til dette arrangement som en del af en sang på fire strofer, men blev altså i let omskrevet form føjet ind i Thorvaldsens stambog.

  8. Dvs. festen i det litterære selskab Clio, hvortil stroferne oprindelig blev skrevet og sunget. Se sangen i sin helhed her.

  9. Dvs. ved at møde Thorvaldsen.

  10. Over “skuer” er et “l” tilføjet, således, at teksten kan læses: “skuler”. Hvem der har tilføjet dette “l” vides ikke.

Sidst opdateret 01.02.2016