Bertel Thorvaldsen
Rom
Herman Schubart
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår ikke af fragmenterne, men på samme papir findes andre brudstykker til brevudkast til Slotsbygningskommissionen, som stammer fra 8.4.1813. En datering af nærværende to brudstykker må da skulle ligge nogenlunde samtidigt.
De kunne dog være fra 1812, da de muligvis knytter sig til et andet brevudkast til Herman Schubart, der omtrentligt stammer fra sommeren 1812, og hvor Thorvaldsen – ligesom her – også undskylder, at han ikke havde ladet høre fra sig længe.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Det giør mig undt at jeg ikke har kundet opfylde min pligt at tilskrive dem for[.] dersom jeg kan […]
[på papirets anden side, C144v, også med Thorvaldsens hånd:]
Jeg kan ikke begyn sette pennen paa papiret
Jeg kan ikke skrive Deres Excellenze til uden med de[n] varmeste taknemmelighed for alt den Godhed jeg har ny[d]t af Dem og Deres naadige Frue De og Ders naadige Frue har bevist mig og tillige at ymydestI at bede Deres Excelle[nce] om at […]
I am really sorry that I have not been able to fulfil my obligation to write to you earlier. If I can [...]
[on the back page, C144v , also in Thorvaldsen’s hand:]
I cannot begin set pen to paper
I cannot write to Your Excellency without with the warmest gratitude for all the kindness I have enjoyed from you and your gracious wife you and your gracious wife have shown me and furthermore most humbly to ask Your Excellency to [...]
[Translated by Karen Husum]
Disse to fragmenter til brevudkast befinder sig på hhv. forsiden, C144r, og bagsiden, C144v, af en af Thorvaldsens tegninger.
Fragmenterne må være tiltænkt Herman Schubart, da modtageren tituleres Deres Excellence, som Thorvaldsen havde for vane over for Schubart, og da Thorvaldsen omtaler excellencens frue og al den Godhed, som han faktisk modtog fra ægteparret Schubart.
På samme stykke papir findes andre fragmenter til et brevudkast af 8.4.1813 til Slotsbygningskommissionen.
Sidst opdateret 06.03.2015
Thorvaldsen mener sandsynligvis ydmygest, selvom tydningen af ordet frembyder nogen vanskeligheder. Stavemåden er – så fremt den er rigtigt aflæst – et karakteristisk eksempel på Thorvaldsens ordblindhed, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog.