Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4032 af 10185
Afsender Dato Modtager
NN [+]

Afsendersted

Antagelig Rom

31.12.1826 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Omnes [+]

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Den 31 December 1826: –

Mel: Herlig staar Solen op i Skoven Giøgen galer etc.

Ydmygt gaar Solen ned, og Maanen stolt fremskrider
Mindes hvad i Julenat, den saae i gamle Tider
Stiernerne de myldre frem, og see end vi dem ikke
Sikkert paa den glade Jord de fæste deres Blikke.

Men, hvor de end see hen, dog intet Land paa Jorden
Skue de saa juleglad, som Danmark hist i Norden
Dobbelt lyser Julen der, mens Nattens Aander ude
Haglen som confetti slaar imod den frosne Rude

Sødeste Juletid! de Gamle sidde sammen
Ungdommen kysses lidt, dog alt i tugtig Gammen
Mystisk som i Paradis, sødt Juletræet frister
Liden Eva, Adam med sig rundt om Stammen lister. –

Her er ei Danmarks Land, dog see vi danske Qvinder
Som ved blid Huldsalighed os dybt om Hjemmet minder
Børneflokken savnes vel, dog see vi rørt i Aften
Barnet i den største Mand forenes kan med Kraften! –

Saa Lød vor Julesang, som Børn vi alle sværmed,
Ingen har endnu havt Tid at ryste dem af Ærmet
Evan vredes ej derved i Glasset skue hans Blikke
Han siger glæd Jer kun som Børn, naar blot som Mænd i drikke.

Herlig staar Solen op i Morgen Hanen galer
Munkene i Messe gaa og med hverandre taler
Lille Danmark slumrer sødt, har Drømme uden Lige
Om Venskab, Konst og Videnskab, om Bakkus og hans Rige.

Arkivplacering
m32, nr. 34
Sidst opdateret 10.05.2011 Print