Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 9768 af 10185
Afsender Dato Modtager
Eksekutorerne for Thorvaldsens bo [+]

Afsendersted

København

27.12.1844 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Christine Stampe [+]

Modtagerinfo

Udskrift: Ingen udskrift
Tilskrift: Til / Fru Baronesse Stampe

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

I Skrivelse af 21d denne Maaned har Fru Baronessen anmodet, om at Thorvaldsens Portrait Statue, der for Tiden henstaaer paa Charlottenborg, maatte blive udleveret Dem som Deres Eiendom, samt at der maatte blive tilstillet Dem en Udleveringsordre paa den i Rom værende, paa Museets Bekostning tagne, Form af bemeldte Statue og paa de af samme tagne Afstøbninger.

Ligesom vi imidlertid forvente, at det ikke vil være Dem ubekjendt, at Museets Kommissionair i Rom, Kunstagent Bravo, der var bemyndiget til at besørge Afstøbninger af adskillige af Thorvaldsens Arbeider til hans Datter, Kammerherreinde Paulsen, og til Academiet i St Lucca, har disponeret over de tvende i Rom tagne Afstøbninger til bemeldte Academie og til Fru Paulsen, og at det for saavidt ikke staaer i vor Magt at opfylde den fremsatte Begjering, saaledes maae vi beklage at være satte i den Nødvendighed, – i alt Fald for Tiden ikke at kunne efterkomme Deres Forlangende.

Den omspurgte Statue, hvori [sic] der i Rom er bleven tagen en Form, er forefunden iblandt Thorvaldsens Efterladenskaber, og ligesom den saaledes efter Lovgivningens almindelige Regler maa betragtes som Boets Ejendom, og det ogsaa maa ansees som noget ganske Ualmindeligt, at en Billedhugger saa aldeles skulde skille sig fra et af sine Værker, at han ikke selv var berettiget til at tage Afstøbninger af samme: saaledes vil Fru Baronessen indrømme os, at vi som Fuldbyrdere af den Afdødes sidste Villie ere forpligtede til at antage de omspurgte Gjenstande for Boets Ejendomme, indtil det Modsatte oplyses.

Hvor tilbøielige vi derfor end personlig maatte være til at anerkjende Fru Baronessens Fordring, vil De ikke kunne miskjende, at vi ikkun handle under en høiere Lovs Bydende, naar vi efter vor Stilling til Thorvaldsens Museum, hvis Tarv det er paalagt os at varetage, i dette Anliggende følge den samme Regel, som vi i andre Tilfælde have maattet følge under lignende Reclamationer, at vi ere nødsagede til at anmode Fru Baronessen om skriftligt at forelægge os de Data, hvorpaa De formener at kunne støtte Deres Andragende, og de Beviisligheder, hvoraf De til Sagens Oplysning maatte være i Besiddelse.

Vi tilføie den Forsikkring, at intet vil være os kjærere, end at faae denne Sag afgjort paa en, saavel for Dem som for Museets Bestyrelse tilfredsstillende Maade,, [sic] da dens Discussion for Landets Domstole vistnok maatte ønskes undgaaet.

Kjøbenhavn den 27de December 1844

Collin Clausen Thiele Bissen Kjerulff


[På den anden led i venstre margen på første side:]
Fremlagt i Cftd Thorvaldsens Bo d 16 Ap: 1845

GustBrock

Arkivplacering
Landsarkivet for Sjælland, Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission, Eksekutorboer 1790 – 1919, pk. 445, nr. 68
Emneord
Kunstakademiet, Thorvaldsens professorbolig
Sidst opdateret 02.09.2013 Print