Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 6362 af 10185
Afsender Dato Modtager
Christian Winther [+]

Afsendersted

København

8.3.1834 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Sang på ni strofer formuleret som en fantasirejse til Rom. Der opfordres til at drikke rødvin og lade sig bære til den evige stad af fantasiens bevingede hest. Der lander man nær Peterskirken og Vatikanet og sætter sig snart til bords i osteriaet La Chiavica, hvor det ikke kan gå hurtigt nok med at smage på de romerske spiser og drikke vin. Havmanden fra springvandet Fontana del Tritone burde også få sig en tår. Efter en lystvandring rundt til byens kunstværker drager selskabet ud til Albanerbjergene og egnens smukke kvinder. Men selvom ude er godt, er hjemme bedst, og alle indtrykkene giver næring til søde erindringer og kunstnerisk skaben.

Se original

En Sviptuur til Rom.

–––––––––

8de Marts 1834.

–––––––––

Mel. Lad den skrantende Magister.

Lytter ei til Nordens Stemme!
Sadler Phantasiens Hest!
Storm og Slud vi maae forglemme
Og i Roma være Gjæst!
Har nu Hesten end ei Vinger,
Vand den brav i Bacchi Blod ;
Rask da gjennem Æthren bringer
Den os til den gule Flod. –

Hør de tusind Klokkers Bimlen!
Jo, her er den store Stad!
See San Pietro høit mod Himlen,
See hist Caracallas Bad!
Disse klippestærke Mure?
Det er Vaticanets Slot; –
Paven sidder der i Bure
Med sin røde Fløils Calot.

Er vi der? Jo, Allesammen!
Her vi har vort Chiavica.
Seer I Lampen der med Flammen?
Er her Maccaroni? Ja!
Eh, coltello e forchetta!
Nino! Nino! – Subito –
Sbrigati! – Aspett’ aspetta!

Der han kommer! – Eccolo!

L’insalata di lattughe,
Samt et Stykke saftigt Stegt,
Sal e pane kan vi bruge,
Men for Alt un mezzo, – Knegt!
Mindre gjør det ei i Aften,
Langveis fra vi kom herhen;
Og vi skal paa Druesaften
Atter ride hjem igjen.

Kom herhen til Vinduets Rude!
Tænkte jeg det ikke nok?
Han, Tritonen, staaer derude
Paa sin mørke Marmorblok;
Vandets Søile sælsomt rokker,
Hvergang Luftens Vinge slaaer;
Var han viis den stakkels Klokker,
Kom han op og fik en Taar.

Naar i Morgen Solen blinker
Smukt paa Kaiserborgens Gruus,
Vil vi gaae, hvor Kunsten vinker
Rundt i Staden Huus fra Huus;
Og naar ret vi har studeret
Lærred, Marmor, Loft og Muur,
Vorde vi vel promoveret
Til den levende Natur.

Om Albanerbjergets grønne
Sider møde os da nok
Atter hine stolte Skjønne
Med den ravnesorte Lok:
Ak! Assunta, Serafina,
Nunziata, Orsola,
Betta, Cecca, Gelsomina,
Nina, – ak! Veronica!

Bort dog med det Drømmevæsen
Som forvirrer Sands og Hu,
Hjemad vil vi vende Næsen, –
Virkeligt er kun hvert Nu;
Og kun dette ret vi nøde,
Hvor vor Vugge stod i Ro,
Hvor de første Taarer fløde,
Og den første Gang vi loe.

Derfor, skjøndt hos Verdens Dronning
Vi fik sværmet sødt i Mag,
Bragde vi dog al vor Honning
Til den gamle Kubes Tag;
Som Erstatning her vi søger
For vort Savn af gamle Rom
Pensel, Meisel, Pen og Bøger
Og – et Hjertes Helligdom.

Christian Winther.

Generel kommentar

Denne sang blev sunget ved De danske Romeres fest på Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.1834 på Christianshavn.


Sangen er trykt som et selvstændigt blad.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1834, Sviptur til Rom
Thiele
Ikke omtalt i Thiele.
Emneord
De danske Romeres selskab · Digte til Thorvaldsen · Kunstnermiljøet i København · Thorvaldsens romerske fødselsdag 8.3.
Sidst opdateret 04.09.2019 Print