14.6.1842

Sender

Christine Stampe

Sender’s Location

Livorno

Information on sender

Brevet er stemplet: “C.A. DALGAS & C”, “LIVORNO” og “DIREZIONE DE RO[xxxx] “18 GIU 42”I

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: il Signor Cavallier A: Thorvaldsen Roma via Sestina 46II.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Stampe is quite agitated and writes that she misses Thorvaldsen so much that she feels ill and urges him to write to her. She is worried that Thorvaldsen does not care about her, and that he does not look after himself. She asks how the packing of his works and his belongings is going and wants him to let her have a cast of one of his works.

Document

LivornoIII d. 14de Juni 1842.
Det bliver nok det sidste Brev jeg skriver digIV til fra Livorno, skiønt vi først reiser herfra LøverdagV, dog jeg tør ikke skrive for ofte, og for langt, jeg husker kuns altfor grant, at man sagde mig i Kiøbenhavn at du havde vist et Brev fra mig til MathiaVI, med de Ord: og det skal man altsammen plages med at læse, dog det er en gammel Historie, men den giør mig engstelig skiønt du har forsikkret mig paa at det ikke var sandt; dog hvordan nu alt og er, saa beder jeg for Gudskyld ikke lade mine Breve ligge og flagre omkring, saa nogen af de nyskierige kunne læse dem. Brend dem saa hellere udlæste og sig migVII jeg maa ikke skrive saa langt; ak man maa jo venne sig til saa meget; hvor dann jeg er tilmode ved ikke at see dig meere, derom kan du intet Begreb giøre dig, du som er saa munter, og saa glad; hvert Øieblik kommer Taarene mig i Øinene, og da jeg Idag saa BienaiméVIII, var jeg ganske bevæget, han havde jo seet dig senere end jeg, i et Caffé, og meget munter, oh Gud være lovet; – jeg tænker saa tidt paa hvor vred du kunde blive over min FlebenIX, som du kaldte det, og jeg giør vold paa mig, men det hjelper ikke, jeg er endnu blødere her end i Rom, her kan jeg jo nu slet ikke see dig, værkenX skiendende, eller mild, god og elskelig, som du ofte kunde være, med det Engle udtryk, ak gierne jeg dog var blevet lidt længere i Rom; hvem ved om du ikke var fulgt med os, jeg er nu meget engstelig og forknyt ved Reisen, dog naar du blodt skriver mig lidt kierligt, saa vil det væl trøste mig men du er saa knap med kierlige Ord, saaledes var det ikke da sidst du modelerte migXI, dog det er nu væl glemt x.XII
Tænk ZeutensXIII vare taget til St: CloudXIV med den DampVognXV, som forgikXVI, og heldigvis bleve de forsinkede, for at gaae tilbage med det til Paris, ellers havde de alle funden Døden der. – Fra StampeXVII og BørneneXVIII i Danmark skal jeg hilse saa kierligt, de glæde sig meget til at see DemXIX i Danmark, De mener at Thorv: ikke kan have hierte at lade os reise allene, her i Livorno er alt ved det gamle, BadeneXX fortreffelige, og skulle De kunde komme hertil før FregattenXXI, saa vilde Badene vist giøre Dem godt, og den stærke Hede i Rom undveg De da og; ChristianXXII og hans KoneXXIII glæde sig meget til at see Dem i deres Huus;
Hvad giør de danskeXXIV? HolbeckXXV lovede mig at holde mig en DagbogXXVI over hvad De giorde, og hvordan De havde det, Gudhielpe mig om jeg ingen bedre havde, huusk ham dog paa at skrive men duXXVII selv ak er du da ganske kold og ligegyldig skriv dog for Gudskyld, skriv, og langtXXVIII, hvad giør det dog dig, om du et par timer om Aftenen anvender til at skrive[.] Bild dig ind det er Visitter som du dog altid har Tid til at gaae omkring med; lad mig vide om du har taget et Bad, og faaet Benene i OrdenXXIX? og om du i det heele har det godt, nu har du da lagt uldtrøierne da det vist er meget varm i Rom – men saa maae du for Gudskyld tage de Bomulds paae, de passer dog godt ? alle siger at man med linned Skiorter paa den bare Krop uhyre let kan forkiøles her hvor man sveder saa meget[.] Arbeider du endnu paa GrazierneXXX? lad mig endelig vide naar de ere ferdig, og om du lader dem støbe eller strax huggeXXXI efter det første Exemplar? – og overhovedet hvad du alt sammen giør hver den aller minste ting er jeg begierlig efter at vide, nu begynder du nok snart at modellere frue BuschXXXII for jeg saae nok hvor flitig og hvor inderlig du rystede hendes Haand, og moderen havde nok ret med at sige: han kan saamen ikke modstaaeXXXIII, det er jeg vis paae, hun er ogsaa en Minister Kone, og smuk! Gud hvor jeg længes efter Brev f[ra] dig, du kan slet ikke giøre dig noget Begreb om hvor jeg savner dig, og sandt at sige, jeg er alt ganske syg, og angsten at jeg skal blive det ganske, paa Reisen og min kiere Børn forladt, og allene blandt fremmede, giør mig endnu daarligere, du maae for Gudskyld skrive flitig og kierlig, hvis jeg ikke skal døe fra Eder alle sammen, hils ColbXXXIV, den rare Colb, som har ret været net og tienstagtig mod os heele Tiden vi vare i Rom, give jeg blodt kunde tiene ham engang igien ? hvad giøre vore landsmænd ? seer de dem imellem ? Giør de et lille partie LottoXXXV om Aftenen ? Giør Holbeck, og Bravo, sig dygtig vigtig ved pakningenXXXVI, eller har DeXXXVII selv begyndt at tage dem af TingenXXXVIII ? er den lille dreng og PigeXXXIX sendt med i terracotta ? og den itueslaaede MandXL, af samme FriseXLI ? AlexandertaagetXLII blev der væl neppe raad til at sende med, skiønt jeg saa meget ønskede den den der stod paa deres lille VandhuusXLIII, kunde de gierne give mig ? hvis ikke, saa er de maaskee saa god at besørge mig en Afstøbning, lige som de TræskoeXLIV, [De] fik og sendte med FregattenXLV NB; som Deres Gods, ellers bliver den mig for dyr naar jeg selv skal betale Fragt Kan duXLVI let Læse mine Breve eller skal jeg beflite mig at skrive dem lidt tydeligere ? Svar endelig herpaa Jeg har ikke lukket et Øie i Natt, og medecineres i dag [,] dog for Savn findeer [findes der?] ingen Medecin[,] det bliver nok bedre; men DeXLVII kan troe trøst kan jeg trænge til, og det paaligger jeg Dem, ikke at forsømme, for Gudskyld, skriv flitig, send det her til min BroderXLVIII, som best ved hvor det træffer osXLIX, og spøg ikke med det, thi naar jeg er død af Sorg saa vil de dog fortryde det.
lev saa lykkelig, som det ønskes af dinL Christine.

[i margen side 1:] Lad mig dog videLI om det glæder dig at see Brevet fra mig.

General Comment

Det mest interessante ved dette brev – formelt set – er Stampes vekslen mellem at tiltale Thorvaldsen med det etikettemæssigt korrekte De, og det mere intime du. De to venner var – trods deres nære venskab – normalt Des, se fx Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912. Og Thorvaldsen tiltalte også Stampe med De i de breve, der er publiceret her. Dette brev er – så vidt vides – det eneste kendte eksempel, hvor Stampe og Thorvaldsen er dus på skrift. Se i øvrigt Dus med Thorvaldsen.


Stampes skift frem og tilbage mellem De og du skyldes sandsynligvis den meget bevægede sindsstemning, hun tydeligvis befinder sig i. Den primære årsag var sandsynligvis Stampes bekymring for, om hun nogensinde fik Thorvaldsen at se igen, dvs. om han ville rejse tilbage til Danmark med fregatten Thetis senere på året, som han havde lovet.

Archival Reference

m35 V, nr. 61

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Works

A217 Christine Stampe, 1842, inv.nr. A217
A32 Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, 1842, inv.nr. A32
Nys_10 To børn, ca 1842, inv.nr. Nysø10
A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812, inv.nr. A503

Commentaries

  1. Dette stempel må angive tidspunktet for brevets ankomst i Rom, d. 18.6.1842. Dvs. brevet har været fire dage undervejs fra Livorno til Rom, se evt. Postekspeditionstider.

  2. Dvs. Thorvaldsens lejlighed i Rom, Casa Buti se også Thorvaldsens bopæle.

  3. Stampe og hendes familie opholdt sig i Livorno hos hendes bror Christian Dalgas, der var dansk konsul dér.
    Familien havde forladt Rom og Thorvaldsen 6.6.1842.

  4. I dette brev er Stampe højst usædvanligt dus med Thorvaldsen – i al fald ind i mellem.
    De to venner var – trods deres nære venskab – normalt Des, se fx Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, og Thorvaldsen tiltalte også Stampe med De i de breve, der er publiceret her.
    Men i dette brev skifter Stampe frem og tilbage mellem De og du.
    Måske skyldes skiftene den meget bevægede sindsstemning, hun tydeligvis befinder sig i.
    Brevet er – så vidt vides – det eneste kendte eksempel, hvor Stampe og Thorvaldsen er dus.
    Se i øvrigt Dus med Thorvaldsen.

  5. Dvs. lørdag den 18.6.1842.
    Familien rejste med hestevogn gennem Europa.

  6. Dvs. den tyske maler Wilhelm Matthiä.
    Det omtalte lange brev fra Stampe kendes p.t. ikke

  7. Thorvaldsen modtog dette brev 30.6.1842 i Rom og skrev næste dag et ukendt svarbrev til Stampe, se Holbechs dagbog af 1.7.1842.

  8. Sandsynligvis den italienske billedhugger Luigi Bienaimé, som også var Thorvaldsens assistent.
    Bienaimé kan muligvis have passeret Livorno på vej til Carrara – og muligvis endda for at se på marmorblokke for Thorvaldsen.

  9. Dvs. tuderi, flæberi, se verbet at flæbe i Ordbog over det danske Sprog.

  10. Dvs. hverken.

  11. Thorvaldsen modellerede portrætbusten af Christine Stampe, A217 i maj 1842

  12. Hvad Stampe hentyder her, vides ikke. X’et, der afslutter sætningen, henviser ikke til noget andet sted i brevet.
    Som det fremgår, havde Stampe og Thorvaldsen et nært forhold, men så vidt vides, var de ikke kærester, selvom den tanke melder sig ved læsningen.

  13. Formodentlig Christian Frederik Zeuthen og hans kone Sophie Hedevig, née Schulin (1810-1866).

  14. Dvs. den i 1839 nyanlagte banegård Saint-Cloud øst for Paris, hvor jernbanen gik til Versailles.

  15. Dvs. et tog.

  16. Dvs. forsvandt, gik til grunde, se Ordbog over det danske Sprog.
    Stampe refererer til en jernbaneulykke i Paris 8.5.1842, se Journal des débats politiques et littéraires, 9.5.1842 Ulykken fandt sted på jernbanestrækningen mellem Saint-Cloud og Versailles, hvor tre-fire togvogne gik i brand og flere mennesker døde.

  17. Dvs. Christine Stampes mand Henrik Stampe, som havde forladt Rom i løbet af foråret 1842, tilsyneladende efter et ægteskabeligt opgør, se Henrik Stampes brev af 20.6.1842.

  18. Dvs. Stampes børn Holger Stampe-Charisius og Henrik Stampe. De to sønner var, så vidt vides, ikke med på turen til Italien.
    De optræder i al fald ikke på Thorvaldsens tegning af Turen op ad bjerget Rigi i Schweiz, NysøC.
    Familiens øvrige børn Elise Stampe, Jeanina Stampe, Christian Stampe var på dette tidspunkt rejst med med moderen til Livorno.

  19. Her slår Stampe pludselig over i det formelle De i sin tiltale af Thorvaldsen, som hun i øvrigt brugte over for billedhuggeren, jf. kommentaren ovenfor og den generelle kommentar.

  20. Stampe må mene stranden ved Livorno.

  21. Stampe hentyder til den danske fregat Thetis, der åbenbart endnu ikke var ankommet til Livorno for at hente Thorvaldsens kunstværker og andet gods. Planen var, at Thorvaldsen skulle rejse til Livorno og følges med fregatten til Danmark, men det endte med, at han rejste på egen hånd, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842 og Rejsen til Danmark, oktober 1842.

  22. Dvs. Stampes bror, den danske konsul i Livorno Christian Dalgas.

  23. Christian Dalgas’ kone Louisa, née Salvetti (1789-1853).

  24. Stampe tænker på de danskere, der befandt sig i Rom.

  25. Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech.

  26. Holbech holdt ord, og fremstillede dagbogen over to omgange, se 1.7.1842 og 26.9.1842.

  27. Her slår Stampe tilbage til det mere intime du igen.

  28. Så nævnt ovenfor, besvarede Thorvaldsen dette brev med et brev, som ikke kendes i dag.
    Om brevet var langt, er temmelig tvivlsomt. Thorvaldsen var kendt som en meget uvillig brevskriver, se evt. emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.

  29. Stampe hentyder antagelig til den gigt, Thorvaldsen led af på dette tidspunkt, se breve af 3.10.1842 eller oktober 1842, hvor gigten omtales.

  30. Dvs. Thorvaldsens statue Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, A32, som stod færdigmodelleret 23.6.1842.

  31. Thorvaldsen fik sat marmorhuggeprocessen i gang med det samme. Han udvalgte en passende marmorblok til værket allerede 21.6.1842.

  32. Fru Busch er p.t. ikke identificeret. Der er ingen af Thorvaldsens portrætbuster, hvor den portrætterede hedder Busch, så billedhuggeren kom sandsynligvis ikke til at modellere hende.

  33. Hentyder Stampe her til, at Thorvaldsen ikke kan modstå at forføre den smukke fru Busch (jf. nedenfor)? Hendes brev synes i al fald stærkt præget af jalousi, eller måske bare bekymring over, hvad Thorvaldsen foretager sig, og om han ikke længere bekymrer sig om hende.

  34. Den tyske bankier og konsul i Rom, Karl von Kolb.

  35. Holbech rapporterede i den omtalte dagbog over Thorvaldsens gøren og laden, at der blev spillet tombola nogle gange i billedhuggerens lejlighed, fx 4.7.1842, 12.7.1842 og 19.7.1842.

  36. Thorvaldsens kunstværker i hans værksteder og inventaret i hans lejlighed i Casa Buti var ved at blive nedpakket med henblik på transport til Danmark.
    Se også Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.
    Holbech synes at have været meget energisk i nedpakningsprocessen, se hans rapport af 26.9.1842.
    Men Bravo havde tidligere samme år irriteret Thorvaldsen så meget, at han havde bedt ham undlade at gøre noget.

  37. Her vender Stamper tilbage til det formelle De.

  38. Ifølge Holbechs dagbog til Stampe, så stod Thorvaldsen selv for nedpakningen af genstandene i lejligheden i Casa Buti, se 26.9.1842.

  39. Stampe hentyder sandsynligvis til statuen To børn, jf. A68, som hun senere modtog som gave fra Thorvaldsen. Denne senere version, Nysø10, blev udført i København i terrakotta af Thorvaldsens assistent Jørgen Dalhoff. Det må derfor antages, at statuen ikke blev fragtet fra Rom i en terrakotta-udgave.
    De To børn indgår i statuegruppen Johannes Døberens Prædiken til gavlen af Vor Frue Kirke i København.

  40. Denne statue er p.t. ikke identificeret. Den indgår sandsynligvis i statuegruppen Johannes Døberens Prædiken, hvor der er optræder flere unavngivne mandefigurer: En ung mand, jf. A60, En gammel skriftklog, jf. A63, En farisæer, jf. A66, En jæger, jf. A67 og En hyrde, jf. A70.

  41. Dvs. sandsynligvis statuegruppen, Johannes Døberens Prædiken, der pryder gavlfeltet på facaden af Vor Frue Kirke i København, jf. den føromtalte statue To børn, Nysø10.

  42. Dvs. Thorvaldsens relieffrise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503.
    Når Stampe i det følgende formoder, at der ikke var råd til at sende frisen til København, skyldes det dens størrelse: I én udgave var den ca. 40 m lang, jf. A505, og i en anden, formindsket udgave, jf. A508, ca. 22 m. At Stampe skulle have haft plads til så stort et værk på Nysø, synes ikke muligt, så hun hentyder antagelig til et udsnit af frisens centrale felt med Alexander den Store på sin vogn, jf. fx A509.
    Uanset hvad, så ses Alexanderfrisen hverken i sin helhed eller i en central del på Nysø i dag, så Stampe fik nok ikke det ønske, hun her fremfører, opfyldt.

  43. Vandhus betyder toilet, retirade, nødtørftshus, se betydning 3 af Vandhus i Ordbog over det danske Sprog.
    Stampe må da mene, at der ved retiraden ved Thorvaldsens værksteder stod en del af Alexanderfrisen, jf. den foregående kommentar.

  44. Hvad der her hentydes til, er uvist. Ordet skal højst sandsynlig læses “Træskoe”, men det giver ikke umiddelbart mening.

  45. Dvs. med fregatten Thetis, som lå i Livorno og afventede Thorvaldsens kunstværker og andet gods for at transportere det til København. Se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.

  46. Og her skifter Stampe igen til det mere intime du.

  47. Her skriver Stampe De igen.

  48. Dvs. Stampes bror, den danske konsul i Livorno Christian Dalgas.

  49. Familien Stampe var vej hjem til Danmark, så tanken var, at Stampes bror skulle videresende Thorvaldsens i dag ukendte svarbrev til det næste stop på rejsen.

  50. Til afslutning vælger Stampe igen at skifte til det mere fortrolige du / din.

  51. Som nævnt ovenfor, så besvarede Thorvaldsen faktisk dette brev med det samme i et i dag ukendt svarbrev.

Last updated 23.10.2018