14.3.1818

Sender

NN

Sender’s Location

Rom

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af regningen.

Abstract

Workshop accounts for the second week of March 1818.

Document

Adi 14 MarsoI 1818

MichelangoloII deve [tegn for scudi]
GovachinoIII deve [tegn for scudi]
LorenzoIV deve [tegn for scudi]
LuigiV dev[e] [tegn for scudi]
MogliaVI dev[e] [tegn for scudi]
ScarpelinoVII [tegn for scudi]
Ore di michelangelo [tegn for scudi]
Due viaggiVIII per il principaleIX [tegn for scudi]
per tirare dentro un sassoX [tegn for scudi]
un sacho di carboneXI [tegn for scudi]
dati al gardiniereXII [tegn for scudi]
per la LicenzaXIII della venereXIV [tegn for scudi]
fachinoXV per calare i[l] lastroneXVI e portare
dentro l[’]altro pezzo e messo sopra il bagoloXVII [tegn for scudi]
gessoXVIII [tegn for scudi]
mezza dozina di Raspe nove [tegn for scudi]
taglia dal feraroXIX [tegn for scudi]
4:80
4:20
3:  
3:60
6:  
  :80
1:20
  :15
  :20
  :60
  :60
1:30
 
  :50
  :13+
  :60
1:25
––––
28:93+

General Comment

Værkstedsregnskabet for Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1818.

Archival Reference

gmII, nr. 1,41

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A12 Venus med æblet, 1813-1816, inv.nr. A12

Commentaries

  1. Dvs. marzo, altså marts.

  2. Dvs. Thorvaldsens assistent Michelangelo.

  3. Dvs. Thorvaldsens assistent, sten- eller billedhuggeren Govachino.

  4. Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia.

  5. Formentlig identisk med billedhuggeren Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder dog, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.

  6. Formentlig identisk med billedhuggeren Antonio Moglia.

  7. Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.

  8. Det vides ikke hvilke ture, der her er tale om. Den ringe udgift taget i betragtning er der formentlig tale om småærinder.

  9. Formentlig menes her Thorvaldsen, der havde det øverste ansvar for værkstedet.

  10. Egentlig betyder sasso sten, men flere steder i værkstedsregnskaberne lader begrebet til at være anvendt om marmorblokke, se eksempler på dette her.

  11. Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, ed.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.

  12. Thorvaldsen havde en lille gårdhave i Rom, som var omgivet af de mindre værksteder ved Piazza Barberini, jf. referenceartiklen Thorvaldsens gårdhave i Rom. Det må være denne have, den omtalte, uidentificerede gartner fik betaling for at passe.

  13. Formentlig drejer det sig om en transporttilladelse for en marmorversion af Venus, jf. A12, som Thorvaldsen har skullet betale for en tilladelse til at sende ud af Kirkestaten.

  14. Dvs. formentlig en marmorversion af Venus med æblet, jf. A12. Det vides p.t. ikke, hvilken marmorudgave, der er tale om. Theodor von der Ropp fik sin Venus tilsendt 1811, jf. referenceartiklen Ropps bestilling, og Richard Binghams version var først færdig langt senere, omkring 1823. Der hersker tvivl om Irina Vorontsovas eksemplar, der muligvis i stedet blev købt af Wilhelm Malte Putbus, men dette skete imidlertid allerede i 1811. Afsendelsen kan dog være sket senere. Se hertil referenceartiklerne om Vorontsovas bestilling og Putbus´ bestilling.

  15. Denne drager/arbejdsmand er p.t. ikke identificeret.

  16. Lastra/lastrone må her betegne en marmorblok. Det vides p.t. ikke, hvilket eller hvilke værker blokken skulle bruges til, jf. også den generelle kommentar. Der findes flere kvitteringer på indkøb af marmor fra denne tid, jf. dokumenterne af 13.12.1817, 9.1.1818 og 5.2.1818. Det kunne være en af disse blokke, der er ankommet her. I givet fald er det formentlig den store, der blev indkøbt 9.1.1818, siden betegnelsen lastrone anvendes.

  17. Betydningen af dette substantiv kendes desværre ikke p.t. Det bruges flere gange i Thorvaldsens værkstedsregnskaber, se flere eksempler her.

  18. Gips blev anvendt til afstøbning af lermodeller, så de mere holdbare gipsafstøbninger (originalmodellerne) kunne bevares og bruges som udgangspunkt for den egentlige marmorhugning. Se mere i referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.
    Det vides p.t. ikke, hvad der skulle afstøbes på dette tidspunkt, jf. den generelle kommentar.

  19. Feraro er formentlig en gammel betegnelse for en smed eller jernhandler. Dette synes at være tilfældet i langt de fleste værkstedsregnskaber.

Last updated 06.01.2017