Rom den 4d. September 1818.
Først og fremmest ønsker jeg at vide, min kiereste Thorwaldsen, om De lykkelig og vel er ankommen til Neapel med Deres Damer? Dette vil den gode og elskværdige Miss Mackenzie nok berette mig; thi jeg kan endnu modtage et Brev her i Rom, eftersom den forbandede Neapolitanske Sag med Huuset Heigelin et Co. endnu opholder mig her i Deres nu saa øde huus til i morgen aatte Dage og maaskee længere. At De vil skade mig hos Heigelin, ved at tale om min Giæld, haaber jeg at De ikke giør; tvertimod er jeg vis paa, at De taler godt om mig, ogsaa i den Henseende med de Herrer Heigelins, og at De priser min onoratezza hos disse Herrer især hos den gamle Oncle som er en underlig Fyr.
Nu til noget andet. Heele Rom er fuld af, at De ægter den gode Miss Mackenzie, og jeg troer det selv, siden De har ladet Dem overtale til at følge hende til Neapel. Alle Deres Venner ønske at De maatte etablere Dem, og jeg ønsker det frem for nogen anden. Miss Mackenzie er en rar Pige, af en udmærket Fødsel, og en mageløs Opdragelse og Cultur. Alle Engellændere agte hende høyt, og De ville tilvinde Dem endnu meere deres Yndest ved at ægte Miss Mackenzie. Hun er for eyegod til at ikke giøre Dem fuldkommen lykkelig, og alle vil bifalde denne Foreening af to saa gode Menesker. Endog er jeg overbeviist om, at hun gierne tog den lille Elise til sig som eget Barn naar det kommer an derpaa. La Sigra. Anna Maria kunde De let skille Dem ved, med at give hende en liden Vitalizia saa at hun kunde leve vel og fornøjet sin Leve Tid. De kunne jo fra Dannemark stikke over til Engelland for at foreene Dem med Miss Mackenzie ifald hun til Foraaret reiser tilbage til Fædernelandet. Jeg lover at følge Dem til London dersom De maae did hen.
Anna Maria hyler, skriger og græder fordi De har forladt hende uden engang at tage Afsked fra hende og Glutten. Jeg har sagt hende alt hvad jeg kunde, og Tenerani ligesaa. Nu græder hun mindre, og begynder at trøste sig saa godt hun kan. Denne Ting skal vi nok komme ud af, dersom De blot giver hende en Vitalizia. Jeg raader aldrig i Ægteskabs Sager; men Miss Mackenzie er et sieldent Fruentimmer, og at giøre hende lykkelig, bør De, og kan De. Hun holder saa inderlig af Dem, at hun vilde døe af Sorrig, dersom hendes Haab blev skuffet. Dette maae De betænke ligesom De ikke maae glæmme, at De er begge i Munden af alle Romerne som troer vist at De vil ægte denne gode og dydige Pige. Lev vel. Hils alle fra Deres
oprigtige Ven Baron Schubart