No. 8296 of 10318
Sender Date Recipient
Henrik Stampe [+]

Sender’s Location

Nysø

19.11.1839 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af sangen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Nysø

Abstract

Birthday song for Thorvaldsen

See Original

Nysøe
d. 19de November.
1839

Nu er Jer Kringle landet,
Bitte Faer!
Vort Bord staaer strunk og standet, –
Vær saa rar! –
Geburtsdags-Barnet maa
Nu ei længer lade vente, –
Vi saa længselsfulde gaae, –
Vi nu hente
Ham maae.

Omkring Dig vi os samle
Sær idag; –
Hist vaier for den Gamle
Danmarks Flag.
Modtag i landlig Roe
Alt det Bedste Hjertet gjemmer! –
O! den Sang hver Dansk fuldtro
Istemmer
Saa fro!

General Comment

Denne sang blev sunget ved Thorvaldsens fødselsdag 19.11.1839Nysø.


Forfatteren er ikke 100% sikkert identificeret, men der er højst sandsynlig tale om Henrik Stampe. Det vides nemlig med sikkerhed fra Christine Stampes håndskrevne manus til hendes erindringer om Thorvaldsen, jf. Stampe, op. cit., at hendes ægtemand forfattede én sang til festen, mens amtmanden Johan Ferdinand de Neergaard skrev en anden.

Nærværende sang har et muntert og uformelt præg, som peger i retning af Henrik Stampe som ophavsmanden, ikke mindst fordi den uhøjtidelige tone i høj grad minder om den fødselsdagssang, som Stampe forfattede til Thorvaldsen året efter, 19.11.1840.
Der er dog bevaret en anden sang fra 19.11.1839, men den er et mere traditionelt hyldestdigt med en meget formel og mere romantisk karakter, der passer bedre på Neergaard som ophavsmand, da hans forhold til Thorvaldsen næppe har tilladt samme ligefremhed, som nærværende sang rummer, og som meget bedre karakteriserer Henrik Stampes forhold til billedhuggeren.
Ergo må det konkluderes, at nærværende højst sandsynlig er skrevet af Henrik Stampe, selvom håndskriften ikke synes at være hans. Teksten er skrevet med latinske bogstaver, og de kendte eksempler på Stampes hånd er nedfældet med gotisk håndskrift. Der kan dog i dette tilfælde være tale om fx et af Stampe-børnene, der har hjulpet med at kopiere sangteksten.

Archival Reference
m32, nr. 79
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Other references

Subjects
Poems for Thorvaldsen · Candour in Writing · Nysø · Social Life in Denmark · Thorvaldsen's Birthday 19.11.
Last updated 06.02.2019 Print