Kiøbenhavn d: 15 Maii 1843.
Høivelbaarne Hr Conferentsraad!
Med Tillid til Deres ædle veltænkende Sindelag, som jeg kjender fra min Ungdom af, hentyer jeg, som en gammel svag Enke, jeg kunde sige, næsten udlevet Kone, til Dem eiegode Hr Conferentsraad med Bøn om: i min svage Alderdom at række mig en hjelpsom Haand, som en lille Gjengjeld til Datteren af Deres Ungdoms Veninde, der i sin Tid, saa velvillig deelte sine Smuler med Dem og Deres salige Moder. Min Mand efterlod mig intet, hvorfor jeg nu i over 2 Aar har kjæmpet haardt, men nu syg og næsten sengeliggende maae savne den fornødne Pleie. Lad mig ikke forgjæves bønfalde Dem eiegode Hr Conferentsraad, min Tid er vel snart omme, og jeg lover Dem høitidelig, aldrig oftere i dette Liv at falde Dem til Besvær. Idet jeg henlever i et lykkeligt Haab, tegner jeg mig, for enhver god Gave, som Deres
| Evige Taknemmelige Rasmine Kirchheiner født Lundegaard Enke efter Major Kirchheiner |