The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 4298 of 10185
Sender Date Recipient
N.C.L. Abrahams [+]

Sender’s Location

Paris

Information on sender

Abrahams parisiske adresse står skrevet til sidst i brevet: Rue Richelieu, Hôtel de Valois No 71 à Paris.
Brevet bærer et stort rødt laksegl med utydelige initialer.
Poststemplet: I DECEM[BRE] / BEAUVOISIN / N / SIN samt yderligere et utydeligt poststempel.

November 1827 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: All’illustrissimo Signore Pne Colmo / Il Signor Cavaliere A Thorvaldsen / Celebre Scultore / a / Roma

Abstract

Abrahams sends a report from Paris. He has met the bronze caster Louis-Claude-Ferdinand Soyer, who has improved the casting technique and is looking forward to casting Thorvaldsen’s Victoria, cf. A48. Abrahams sends greetings to his many friends in Rome.

See Original

Paris d.     Novbr 1827.

Høivelbaarne Hr. Etatsraad!

Tilskriv det ikke Ligegyldighed eller Utaknemmelighed, at jeg, skjøndt allerede over fem Maaneder borte fra Rom, nu først griber Pennen for at lade Dem høre Noget fra mig og for ret hjerteligen at takke Dem for al beviist, uforglemmelig Godhed under mit Ophold i det evige, herlige Rom. Jeg veed, at De ved Persianis er bleven nogenlunde underrettet om vor Reise fra Rom til Genève; den gik over Florenz, Genua, Mailand og Simplonbjerget. I Genf traf vi vor unge Prinds og tilbragte der en høist behagelig Tid i Prindsens og hans udmærkede Veilederes Selskab. Ventelig kommer Prindsen til Italien i Vinter; hvis han skulde komme til Rom, da beder jeg Dem formælde ham og hans Ledsagere min underdanigste og ærbødigste Hilsen. Fra Genf gik vi nu over Lyon til Paris, hvor vi indtraf for lidt over en Maaned siden, og denne Maaned er da forløben som et Pust med evig Omløben og Beseen, thi Paris er en Stad, hvor man, trods al Sindighed og Philosophie, dog løber omkring og gloer som et Barn; hele Byen er, saa at sige, een stor Boutik, hvor Alting er opstillet paa det prægtigste og smagfuldeste for ret at falde i Øiet, og man maa lægge store Hængelaase for sine Buxelommer, for at ikke de kjære Penge altfor hurtigt skulle flyve ud deraf. Her er for Øieblikket en stor Kunstudstilling af Malerier, Sculpturarbeider, Kobberstik og Lithographie. Antallet af Nummerne i Cataloget er ikke mindre end 1416 og der kommer endda mere til. Skulde jeg give en Oversigt over denne Udstilling med Hensyn til Gjenstandene, saa vilde jeg sige, at der findes en Sværm Portraiter, mangfoldige Genrestykker, en Deel historiske Malerier, og forholdsmæßigen faa Landskaber og Qvægstykker. Til de fortrinligere Arbeider høre de, der ere udstilte af de romerske Pensionairer Court, Bonnefond, Chauvin, Robert o.fl. Af Sculpturarbeider ere her ikke mange, og, i mine Tanker, ingen gode; Lithographie og Kobberstik er drevet overordentligt vidt.
Jeg kommer i denne Anledning til at tale om en Kunstner, Bronzearbeideren Soyer, der nyligen er kommen tilbage fra Rom, hvor jeg veed at De kjendte ham. Jeg har besøgt ham i hans Atelier og mener, at han er en fortrinlig Kunstner i sit Fag. Han arbeider for Øieblikket paa det skjønne Jupiterhoved fra Vaticanet; jeg vilde ønske De saae det, det vilde vist behage Dem. Soyer har i disse sidste Dage gjort en Opdagelse, der vil have en vigtig Indflydelse paa Bronzestøbningen i Almindlighed. Jeg behøver ikke at sige Dem, at den Hurtighed hvormed den flydende Maße størkner i Formen er Aarsag i at fornemmeligen de større Arbeider i Bronze maae efterbedres og Manglerne udfyldes; Soyers Opdagelse bestaaer nu deri, at han kan holde Maßen varm og flydende, saa at Figuren maa komme complet ud og ikke behøver de senere Efterhjælpninger, der saavel i kunstnerisk som oeconomisk Henseende ere skadelige. Soyer smigrer sig med at have Noget at bestille for Dem, han venter med Smerte Ordre til at gjøre Deres Victoria; ubeskriveligt kjært vilde det være mig, om jeg kunde bidrage Noget til at tilveiebringe en Overeenskomst i saa Henseende, og saaledes kunde medvirke til at skaffe Nutiden og Efterverden endnu et Arbeid af Deres Mesterhaand til at beundre.
Brøndsted er her og kommer ikke til Rom før Slutningen af næste Aar; Thorlacius er endnu ikke kommen hertil. Secretair Moldenhawer reiser herfra om nogle Dage og kommer til Rom venteligen i Januar Maaned. Capitain Hindenburg er her og han, saavelsom Gerson, bede mig hilse Deres Høivelbaarenhed paa det Taknemmeligste og Venskabeligste. Vi have adskillige danske Søofficerer i fransk Tjeneste, og af disse ere nogle reiste herigjennem i denne Tid; igaar erholdt vi Efterretning om at to af disse, Lieutenanterne v. Dockum og E. Suenson have været med i det blodige og mærkværdige Slag ved Navarin, og ere lykkeligviis komne heelskindede derfra.
I Paris ændser og sandser man i denne Tid ikke Andet end Valgene til det nye Deputeredes Kammer. Udfaldet af dette Valg interesserer ikke blot Franskmændene, men maa være vigtigt for Enhver, der hylder liberal Tænkemaade og frie Principer, og saaledes er jeg ligesaa spændt paa Udfaldet som de Franske.
Jeg er nu kommen til den sidste Side af mit Brev, og for ikke at mangle Plads, vil jeg strax begynde paa en heel Deel Hilsener, som jeg beder Hr. Etatsraaden ved Leilighed at udrette for mig. Først til mine kjære Landsmænd i Rom, Freund, Bissen, Bødtcher, Koop, Martens, Holbeck, Bravo, Meyer, Hanson, Kraft; dernæst til Riepenhausenerne, Wagner, Pettrich, Launitz, Flor, Kopmann, Senff, Wolf, Tenerani, Catel, Bunsens Familie, Kestner, o.s.v.; endelig til de italienske Familier, hvor jeg blev optaget med saameget Venskab og hvor jeg tilbragte saamange behagelige og uforglemmelige Timer, jeg mener Gagiottis, Persianis, Giromettis, Carnevalis o.fl. Hvis De seer den tyske Architect Nebel, saa beder jeg Dem sige ham, ikke at glemme mig; ogsaa til min forrykte Ven Tambroni beder jeg hjertelig Hilsen formældt.
Hvad skal jeg sige Dem mere ? at jeg længes efter Rom, mit Para[dis paa] Jorden, vil De vist troe; Intet kan erstatte mig Savnet af det herlige, [romer]ske Drømmeland, af det rolige, herlige Liv i Rom. I Tankerne er jeg ofte hos Dem, og føler mig da som falden fra en Himmel i en Kjelder, naar jeg kommer til mig selv igjen. Her forevises i denne Tid et fortræffeligt Panorama over Peterskirken; Illusionen er fuldkommen, man troer at staae midt i den herlige Kirke; jeg var nær ved at græde da jeg var der, Dørrene vare aabne, jeg saae ud paa Pladsen, men det var kun et Billed og det var mig nægtet at gaae ud af Kirken, ad bekjendte Veie, til bekjendte uforglemmelige Venner. Non c’è rimedio, bisogna consolarsi. – Lev ret vel og tilfreds, kjære Hr. Etatsraad! tænk engang imellem paa mig, og – men det er formeget at bede om – skriv mig med to Ord at De lever vel. Dersom De har Noget her at udrette, saa brug mig til Deres Commissionair; dette vilde være en Maade hvorpaa jeg kunde bevise Dem at jeg er og stedse skal være Deres taknemmelige og hengivne

Addresse: Rue Richelieu, Hôtel de Valois No 71 à Paris. Abrahams.
Archival Reference
m12 1827, nr. 146
Thiele
Indirekte omtalt Thiele III, p. 327 & 361.
Subjects
Bronze Casting · Artistic Environment in Rome · Statues, Classical Mythology · Reply from Thorvaldsen Requested · Thorvaldsen's Unwillingness to Write
Persons
H.W. Bissen · Johan Bravo · P.O. Brøndsted · Christian Karl Josias von Bunsen · Ludvig Bødtcher · Franz Ludwig Catel · Pierre Athanase Chauvin · Carl Ewald · Ferdinand Flor · Frederik 7. · Hermann Ernst Freund · Angelina Gaggiotti · Christian Heinrich Johann Hanson · Georg Daniel von Hindenburg · N.P. Holbech · August Kestner · Andreas Ludvig Koop · Carl Koopmann · August Krafft · Eduard Schmidt von der Launitz · Ditlev Martens · Ernst Meyer · Giulia Persiani · Ferdinand Pettrich · Conrad Rantzau · Brødrene Riepenhausen · Louis Léopold Robert · Adolf Senff · Louis-Claude-Ferdinand Soyer · Pietro Tenerani · Børge Thorlacius · Frances Waddington · Johann Martin von Wagner · Emil Wolff
Works
Last updated 18.10.2018 Print