The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 8947 of 10185
Sender Date Recipient
Christine Stampe [+]

Sender’s Location

Nysø

March 1842 [+]

Dating based on

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Marts 1842.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Omnes
Abstract

The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 38th part of 60 in all.


[fortsat…]

kort før disse 2 familler kom til Rom, hændte det sig at jeg en Morgen kom over med Frokost til Thorv: og fandt, Gally, og Kone meget Beskieftiget, den siste græd og Manden pakkede ind, Thor sagde mig, paa Dansk at han nok kom sildig til Midag Idag, og paa mit Spørgsmaal hvorfor, fortalte han mig at Gally, paa engang havde meldt ham at han ikke vilde boe længere der, da han skulde arbeide hos en anden hvis Mand osv: Thorv: fraperte det over ordentlig men sagde ikke et Ord, [“]Gally vilde[,”] sagde han[, “]komme, hver dag for at fulende den Statye han havde begyndt af Apostelen[”], dog Thorv: frabad sig det, og sagde han maatte ikke røre den meere, men tog strax fat paa den, og arbeidede rask væk, han havde givet Gally 100 Scudo for at sitte den og som var hvad han pleiede at Betale ham, Gally, havde medens Thorv: var i

Kiøbenhavn de 3 Aar haft Carta blanche, og taget Pænge naar han vilde hos Thorlonia, dog nu da han var kommet hiem, sagde han om det maatte gaae gienem ham, dette var sagt for et par Dage siden, og Imorges uden minste forberedelse, siger han[,] han vil flytte og inden Kl: 6 om Aftenen var alt ferdig, og de borte, det aficerede Thorv: meget da han virkelig havde holdt meget af Gally som i 21 Aar havde Arbeidet hos ham, og for hvem han havde virkelig tænkt at giøre noget alvorligt godt, han brød sit Hoved meget med denne Historie og kunde ikke begribe hvad der gik af denne Gally, dog tilsist fik han at vide, at en hvis X. ‒ Architekt som Arbeidede for Thorlonia, og om hvem Thorvaldsen, engang havde sagt,: [“]jeg begriber ikke hvor Thorlonia vil vælge en saa Talent løs Menneske til udførelsen af saa kostbare Arbeider,[”] dette havde man sagt denne igien, og nu var han Thors: Fiende, og da han ikke kunde skade ham paa anden Maade saa fik han snakket for Gally som er temmelig enfoldig, lovet ham Guld og grønne skove, osv naar han vilde Arbeide hos ham paa de store bestillinger han havde for Thorlonia osv, dette havde lokket Gally[, “]som jeg vil ønske[,”] sagde Thorv: [“]ikke maae fortryde det[”]; Thorv: havde ikke allene ladet ham tage af sit Marmor til hvad han udførte, dette lod han ham tilskrive ved mig men kiøbte de Arbeider Gally ingen andre Kiøbere kunde faae til og lod ham vide han uden videre kunde Arbeide paa hvad han vilde thi naar ingen Kiøbere [ind]fandt sig, saa vilde Thor have det, saa ledes fik han en lille gruppe af en Satyr med en favn, osv ‒ kort Thor, var nu ganske allene i den store Leilighed, Bravo tilbød sig at Sove der om Natten og der blev lavet en Sæng til

ham paa en Kanapee i Stuen ved siden af Thors det gik godt nogle dage, dog saa Blev Bravo borte, sigende han havde faaet feber og saa laae Thorv. ganske allene, Nu intraf en begivenhed som giorde mig dobelt engstelig, nemlig en Gammel Svænsk Greve, som lige over for Thors: Boelig i Villa Malta havde faaet lov af Kongen, at Blive boende da denne kiøbte stedet, denne blev ved høilys dag, overfaldet og drebt, en Time efter tieneren havde bragt ham frokosten fandt han ham drebt osv ‒ og eengang var han af hentet til et Møde, og jeg med lille Chr: gik til formeren og spurgte efter ham, da vi ikke kunne begribe men vare bange efter den Svenskes Død. nu fik jeg vores Niels til at ligge hos Thorv: skiønt denne altid sagde det behøves ikke osv[.] ikke desto mindre mærkede jeg nok han var ikke ganske frie for engstelse at man skulde bryde ind og røve thi fleere gange, naar vi sad midt i vores Loteriespil, reiste han sig og gik lidt hiem til sig for at see til om ingen havde været der og naar han ikke strax kom tilbage, blev jeg ogsaa angest, og fik Niels til at gaae efter ham[.] 2 gange husker jeg vi vare hos Kolbs, hvor jeg havde bestilt min Vogn, for at hente mig hiem, for at see til Børnene, og Thorv: pleiede da at blive og tage sig en lille Midagsluurr intil jeg kom tilbage, hvor da gierne en Munter Tombola begyndte som Colb havde sørget for Manskab til, og selv var udmærket til at sitte Liv i, dog paa den Omtalte tid vilde Thorv. følge med mig og jeg satte ham da af ved hans egen dør hvor han i Mørke gik ind[,] tændte lys og saa giorde en runde for at see om alt var i Orden, og saa kom han hiem til os, og naar alt var væl der, kiørte vi hen til Colb igien jeg sagde saa ofte til Thorv: [“]gaae dog ikke saa allene, er der Kieldringer, saa slaaer de dem ihiel,[”] dog han svarede altid[: “]skal jeg døe paa den maade

saa er den væl lige saa god som en Anden, men jeg er ikke roelig saa længe vi ikke faaer den Kasse bort,[”] det var den som nu var kommet med siste fregatt og hvorie mange Kostbarheder fandtes[.] vi talte nu om at lade en Kasse giøre om den heele Kiste og saa fløtte den op til os, [“]thi er først den bort saa lader de nok mig i roe, Malerier og Statyer kan kieldringerne ikke bruge[.”] dog Vores gadedør var for small til at Kisten kunde komme igiennem, og Engstelsen blev større og større for mig ved mange Historier om Overfald som løb Byen rundt, saaledes var en Ung Mand Kpt: Whitte blevet anfallet paa Piazza di Spagna med de ord: [“]date la Borsa,[”] hvorpaa han havde fremtrukket 2 Pistoeler, sigende[: “]le volete?[”] og kieldringerne vare løbne det beste de kunde, vi kiendte Mennesket, og vi[d]ste altsaa det var sandt hvorfor engang at jeg temelig sildig gik den vei med Thorvaldsen ganske alene (hvor vi saa en Mand staae i Mørke) gav mig til at sige paa Italiensk til Thorv: saa høit at hvem der var i Nærheden kunde høre det,: siden Historien med W: gaaer jeg aldrig ud om Aftenen uden Pistol, og det er rart at de ogsaa har Een om det nu har hiulpet ved jeg ikke, men hvis er det, at os rørte intet Menneske noget før og vi haver ikke mistet for En Skilling paa hvor heele Reise, og naar jeg sagde til Thorv. at hans Guldkiede, og Uhr fristede tyvene, naar han om Aftenen allene gik paa Gaden fra sig til os hvor der bestandig var saa Mørk, sagde han altid, [“]nei det er netop godt at have noget at fylde i dem, naa de anfalder Een, jeg vil ikke sloges med dem, og naar jeg giver dem hvad jeg haver paa mig saa lader de mig nok beholde Livet, som ikke kan inbringe dem noget.[”] ‒ [“]paa Reiser har jeg altid;[”] sagde han[, “]en Pung med noget Guld ovenpaae, for Tilfældet, at kunde give Røverne[”], dog var han aldrig blevet anfaldet[.] Nok, jeg giorde nu alvorlige Anstalter, og trods Thors:

Husk hvorledes Døren engang var lukket af vi vilde lade bryde op og saa ophørte klokken
?

sikkerhed, (: thi Niels skulde være hos hans Heste som Stode i en Anden Gade, saa naar han og laae der om Natten, saa maatte han tidlig bort og kom kuns Sildig til Roe :) fik jeg giort en Aftale, med en Ung Mand Holbeck en dansk Billedhuger som det ret godt Convenerte, han in loscherte sig nu hos Thorvaldsen, og var fuld af Opmærksomhed for ham, og om Dagen Arbeidede han i Thors Atelie og fik overhovedet enslags opsigt med samme[.] Nu skulde Gally fløtte, han hafde i mange Aar ganske benyttet Een af Thors mindre Atelieer, og det var næsten opfyldt med hans Sager, naar man vil være Storagtig maae man være Consequent, saa Thor: ventede hver dag han G: vilde fløtte sine ting, dog han lod som intet og lod det staae, sendte sine Arbeidere hen uden at sige et eneste Ord, men kom blodt ikke selv, dette fandt man væl lidt fræk, og man raadte Thorv. at sende dem bort, dog Thor: som var saa lidet hevngierrig, som noget Menneske paa Jorden, lod det gaae og tav stille, til han endelig lod Atelieet opsige[.] nu kom Gally, og gav gode Ord, dog Thorv: havde alt lovet det til Savarelli (: her er det brug at en Leier kan ikke opsiges, og har end ogsaa ret til at sige hvem der skal have det efter ham :) ikke desto mindre bad han Gr: Savarelly at overlade Gally det, da denne var i forlegenhed derfor, hvad det senere blev til ved jeg ikke, men der saae jeg atter Thors: fortreffelige Hierte skønt Gally jo havde handlet saa styk som mulig mod ham saa var det nu alt tilgivet, og saa snart denne trængte til ham, var han villig til at tiene ham, og Thor: sagde da paa min Bemærkning[: “]at det dog var styk med den Maade Galli have benyttet sig af Thorv: Godhed, som om det var et Muss[?], uden at give et godt Ord derfor, nu var det godt, han var kommet til at krybe til Korset, nu skulde Thor: ogsaa være fier[”], derpaa sagde Thorv: [“]De kan troe han har selv værst af det, mig har han ikke skadet, men ham selv vil det meget komme til at svie til, han har snarere tient mig thi jeg var noget forlegen med hvad jeg skulde giøre for ham, som nu i de 3 Aar, jeg var borte har passet mit Huus, dog nu har han hævet det, jeg har betalt ham alt, hvad han har giort, og han har haft frie Atelie i en 20 Aar, og i den Tid jeg var borte mit heele Huus, til sig og Fammille osv[”.]

[fortsættes…]

General Comment

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 38.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Other references

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 172-173, 174-176.

Subjects
Casa Buti · The script of Christine Stampe · Transportation of Thorvaldsen's Artworks to Copenhagen 1844 · Characterizations of Thorvaldsen · Lottery Games · Thorvaldsen as Thor · Thorvalden's Assistants · Thorvaldsen's Helpfulness · Thorvaldsen's Sojourn in Rome 1841-42 · Thorvaldsen's Workshops
Persons
Johan Bravo · Johan Niklas Byström · Pietro Galli · C.F. Holbech · Karl von Kolb · Ludwig 1. · Nils Gustav Palin · Niels Rasmussen · Antonio Savorelli · Christian Stampe · Christine Stampe · Elise Stampe · Jeanina Stampe · Henrik Stampe (den yngre) · Holger Stampe-Charisius · Bertel Thorvaldsen · Alessandro Torlonia · F. Treschow · Christian Frederik Zeuthen
Works
Last updated 09.09.2019 Print