The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 8925 of 10181
Sender Date Recipient
NN 2.4.1842 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original

Thorvaldsens Museum

Ovenstaaende Afbildning forestiller Hovedfacaden af dette nu taglagte Museum, saaledes som det tager sig ud, naar man fra Stormgaden nærmer sig samme. Det er i denne Bygning at de Kunstskatte, som vor udødelige Thorvaldsen har skjænket sit Fædreland, engang skulle finde et Nationen og den store Kunstner værdigt Opbevaringssted. Af hvilken Beskaffenhed disse Kunstskatte ville blive, derom kan nedenstaaende Erklæring af Thorvaldsen selv give os et tilfredsstillende Begreb:

„Det er min Villie, at alle mine Kunstsager, saavel de af mig selv forfærdigede Marmorarbeider, som ogsaa de af mig anskaffede Malerier, Kobberstik, Vaser, Bronzer, Gemmer, skaarne Stene, Mynter, samt mit Bibliothek og min Samling af Haandtegninger skulle tilhøre dette Museum; hvilket Alt nærmere er bestemt i mit Testament.”

Pengene til denne Bygning, som vil koste omtrent 200,000 Rbd., ere for en Deel sammenskudte af det danske Folk; Kjøbenhavns Commune lægger det Manglende til. Da de forskjellige Partier ikke kunde blive enige om Pladsen, som man burde vælge til dette Museums Opførelse, giorde Frederik den Siette en brat Ende paa alle hine Ventilationer, ved tit dette Øiemeed at skjænke en af Slottet Christiansborgs Sidebygninger, beliggende ud til Gammelstrand, imellem Slotskirken og Stormbroen. Da hele dette Museum ‒ saavel Bygningen selv, som de Kunstverker, den engang vil komme til at indeholde, ‒ er Folkets Eiendom, ville naturligviis Museet og Tilsynet dermed blive aldeles adskilte fra selve Slottet.

Hele Museumbygningen danner en langagtig Fiirkant omkring en Gaardsplads, i hvis Midte man vil anbringe en eller anden Forziring. Bygningens fire Fløie ere inddeelte i større og mindre Localer (i Sale og Cabinetter) efter Figurernes Størrelse, da de store Figurer blot kunne tage sig godt ud i et stort Rum, hvorimod de smaae bor sees i mindre Omgivelser.

Til Hovedindgangen, som ligger i den ovenfor afbildede vestlige Endefløi, stiger man op ad en Trappe, der indtager Bygningens hele Brede. Herfra træder man strax ind i den største Sal (55 Alen lang, 15 Alen dyb og 20 Alen høi), hvor 8 colossale Portraitstatuer møde Øiet. Saaledes seer man her ved begge Ender: den bayerske Churfyrste Maximilians og den ædle polske Prinds Poniatoswky’s Rytterstatuer; imellem disse: Pave Pius den Syvendes og Astronomen Copernicus’s siddende Statuer, samt Digteren Schillers og Bogtrykkerkunstens Opfinders, Guttenbergs, staaende Statuer, alle til en Høide af 6 Alen, for den menneskelige Figur; til Slutningen seer man her de noget mindre Statuer af den polske Greve Potocky og af Keiser Napoleons Stedsøn, den elskværdige Prinds Eugen.

Rundtom Gaarden løber en Korsgang (10 Alen høi og 6 Alen bred), hvori de 4 Grupper fra Frontenerne (Gavltrekanterne) af Frue-Kirke, Raadhuset og Slotskirken i Kjøbenhavn, saavelsom af Torlonias Landsted ved Rom, findes opstillede, foruden flere Figurer, næsten Alle henhørende til de christelige Forestillinger.

Denne Korsgang fører i den modsatte (østlige) Endefløi til en stor Sal (21 Alen lang, 14 Alen bred og 18 Alen høi), som skal indeholde Gibsafstøbninger af den i Frue-Kirke opstillede Christus-Figur og af de 12 Apostler.

Den nordlige Fløi indbefatter: en anseelig Sal (19 Alen lang, 13 Alen bred og 18 Alen høi), som skal indeholde de 4 colossale, 6 Alen høie Statuer af Hercules, Minerva, Æsculap og Nemesis; i Midten bliver Plads for en Victoria (Seirsgudinde) paa en med to Heste forspændt Vogn, med hvilket Arbeide Thorvaldsen engang (som seent skee!) ønsker at slutte Rækken af sine herlige Værker.

Det øvrige Rum i denne Fløi er afdeelt i mindre Værelscr (10 Alen høie, 8 Alen lange og deels 8, deels 6 Alen brede), hvori forskjellige Statuer, hensovende til den antike Kunstes Gjenstande, saasom Venus, Adonis o. fl. a., og som alle ikke ere over Menneskelegemets naturlige Størrelse, ‒ ville finde Plads i Localer, som svare til deres Størrelse.

I den sydlige Fløi ligger en 15 Alen lang, 11 Alen bred og 12 Alen høi Sal, som vil komme til at indeholde: Jasons, Mars’s og Vulcans 4 Alen høie Statuer. Her finder man desuden en Række af Værelser, ligesom paa den anden Side, hvori man vil see saadanne af Thorvaldsens Statuer, der høre til den nyere (moderne) Tids Genstande, saasom: Hyrdedrengen, Dandserinden, Portraitstatuen af Lord Byron og andre lignende Arbeider.

Den talrige Mængde af Basreliefs, som ere udgaaede fra denne verdens berømte Kunstners Mesterhaand, ville vorde anbragte rundt omkring i de forskjellige Sale og Værelser, paa de Vægge, der frembyde en gunstig Belysning, omtrent i Høide med den Betragtendes Øie.

En Trappe i den sydlige Fløi fører op til anden Etage, hvor den Plads, der ikke er borttaget ved de høie Sale i Hovedetagen, er inddeelt omtrent paa samme Maade, som i denne, og vil blive benyttet saaledes:

I Gangen rundtom Gaarden anbringes Samlingen af de Buster (Brystbilleder), som Thorvaldsen har forfærdiget, omtrent 300 i Tallet. ‒ I den nordlige Fløi optages den betydelige Samling af Malerier, som Thorvaldsen eier, og den sydlige Fløi skal indeholde hans Samlinger af Oldsager, Kobbere og Bøger. Med disse betydelige Forceringer har Kunstneren nemlig forøget den uskatteerlige Gave, der udgjør Museets Hovedindhold: Samlingen af hans egne Mesterværker, deels i Marmor, deels i Gibsafstøbninger.

Planen til Museumbygningen er leveret af Bygningsinspecteur Michael Gottlieb Birkner Bindesbøll.

General Comment

Denne tekst blev trykt i Nordisk Penning-Magasin, No. 14.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1842, Nordisk Penning-Magasin 2.4.
Subjects
Thorvaldsens Museum, Establishment of
Persons
Gottlieb Bindesbøll · Frederik 6. · Bertel Thorvaldsen
Last updated 21.05.2015 Print