The Thorvaldsens Museum Archives

 
No. 8610 of 10185
Sender Date Recipient
Gottlieb Nicolai Sibbern [+]

Sender’s Location

Kjøbenhavn

1841 [+]

Dating based on

Af dokumentet fremgår det, at teksten blev forfattet i november, 1840, og udgivet i 1841.

Omnes
Abstract

The commentary for this document is not available at the moment.

See Original


Angaaende
det
Thorvaldsenske Museums
Opførelse.

Af
G. N. Sibbern,
Borgerrepæesentant, Capitain og Muurmester.

–––––––––
 
(Hermed tvende lithographerede Blade.)

–––––––––


Fortale.

–––––––––

Efterat jeg, som Medlem af Bygnings–Commissionen for det Thorvaldsenske Museum, havde fundet nogle Betænkeligheder ved de angivne Constructioner m. M., og man aldeles ikke vilde tage Hensyn til de Bemærkninger, jeg i den Anledning indgav til Bygnings–Commissionen, nødte man mig til at bringe Sagen ind for de 32 Mænds Forsamling, hvorved den maatte vinde en Offentlighed, som jeg havde ønsket at kunne undgaae. Sagens endelige Udfald, ved hvilket jeg i flere af de vigtigste Spørgsmaal ikke har kunnet dele Mening med Bygnings–Commissionens øvrige Medlemmer, har foranlediget mig til at skrive efterfølgende Blade, for at give Anledning til, at Sagen, som foruden den almindelige Interesse, den maa have med Hensyn til Museet, har en særlig Interesse for Communen, kan blive fleersidig bedømt. Min Fremgangsmaade i denne Sag er bleven heelt forskjellig omtalt og bedømt; den vil med det Samme erholde fuldstændig Oplysning.

–––––––––

Efter at Regjeringen havde skjænket en af Christiansborg Slots Sidebygninger (Vogngaarden) til et Museum for Thorvaldsens Arbeider, og det Ønske havde udtalt sig, saavel i Museecommitteen som i de 32 Mænds Forsamling, at der samtidig med de Tegninger og Beregninger til at indrette dette Museum, som skulde indsendes til allerhøieste Approbation, kunde følge Tegninger og Beregninger til et nyt Project, hvortil man forventede at kunne erholde en aldeles fri Bygge–plads, blev der af den samlede Communalbestyrelse (Magistraten og de 32 Mænd) afholdt et Møde; men da man i dette blev bekjendt med de flere Forhindringer, der traadte i Veien for Opnaaelsen af Ønsket om at kunne opføre et Museum ganske af Nyt, blev det besluttet at formaae flere bygningskyndige Mænd til at sammentræde i en Bygningscommission, for, i Forening og efter Overlæg med Herr Conferentsraad Thorvaldsen, at tilveiebringe den fornødne Plan og Overslag til Bygningens Indretning i den fornævnte Sidebygning ved Christiansborg Slot. Museecommitteen valgte af sin Midte DHr. Oberst v. Prangen, Etatsraad Roch og Professor Hetsch, og ifølge Anmodning fra den samlede Communalbestyrelse tiltraadte DHr. Capitain Schaper og Bygningsinspecteurerne Friis og Bindesbøll denne Commission.

Under Bygningscommissionens Medvirkning udarbeidede Bygningsinspecteur Bindesbøll tvende Projecter, nemlig det, som senere blev approberet, saavelsom eet, hvor Gaarden var overbygget. Disse indsendtes af Bygningscommissionen til Museecommitteen.

Professor Hetsch, som var udtraadt af Bygningscommissionen, indsendte til samme Tid et af ham udarbeidet Project; af disse 3 Projecter anbefalede Musee–committeen Inspecteur Bindesbølls førstnævnte Project til Communalbestyrelsen, hvilket ligeledes havde vundet Conferentsraad Thorvaldsens Bifald.

Efterat denne Sag i nogle Møder i Magistraten saavelsom i de 32 Mænds Forsamling var behandlet, blev afholdt et samlet Møde af Communalbestyrelsen, hvori ingen Anledning fandtes til at afvige fra Bygningscommissionens Anbefaling, og, med særligt Hensyn til Conferentsraad Thorvaldsens Bifald, Projectet anbefaledes til allerhøieste Approbation.

Under 13de November forrige Aar faldt allerhøieste Approbation paa det omhandlede Project, og ifølge det i denne Anførte: “saa ville vi og have Kjøbenhavns Magistrat auctoriseret til, efter Overlæg med Committeen for det Thorvaldsenske Museum, at overdrage Bygningsinspecteur Bindesbøll Bygningsarbeidets Udførelse under Tilsyn af en Bygningscommission bestaaende af dertil af Magistraten, Stadens 32 Mænd og af Committeen for Museet forud imellem dem selv indbyrdes valgte Mænd,” — valgte Magistraten DHr. Etatsraad Mundt og Justitsraad Münter, Museecommitteen, efter at det var blevet vedtaget, at det ikke fandtes nødvendigt at vælge en Bygningskyndig, DHr. Conferentsraad Collin og Professor Freund (efter hvis Død Professor Hetsch senere er indtraadt); de 32 Mænd valgte Grosserer J. H. Lund og mig.

Da Magistraten communicerede de 32 Mænd den kongelige Resolution, og anmodede Forsamlingen om at træffe Valg til bemeldte Commission, formeente den det passende, at denne kom til at bestaae af eet Medlem af hver af de i den kongelige Resolution nævnte Auctoriteter. Med Hensyn hertil anføre de 32 Mænd, i deres Svarskrivelse til Magistraten: “Da vi imidlertid have anseet det af Vigtighed, at der i Commissionen er idetmindste een Bygmester af Faget og een Mand, som med Handelskundskab i Almindelighed forener speciel Kjendskab til Betalingen for de til Bygningers Opførelse nødvendige Materialier og Arbeider, og saaledes kunde forøge Garantien for, at de oeconomiske Hensyn blive behørigen tagne i Agt, have vi, eftersom den kongelige Resolution ikke indeholder nogen Indskrænkning af Commissionens Medlemmers Antal, af vor Midte udmeldt Grosserer J. H. Lund og Capitain, Muurmester Sibbern til at indtræde i fornævnte Commission.” Dette gav Anledning til, at der valgtes to af hver af de tre Auctoriteter.

Ligesom det havde været den ældre Bygningscommissions nærmeste Hverv at fremkalde Projecter, som i deres Distribution og Anordning vare hensigtssvarende til Opstillingen af den store Kunstners Arbeider, saaledes maatte det blive den nærværende Bygningscommissions Formaal, at see Arbeidet udført paa den bedste, solideste Maade forenet med Oeconomie.

I Bygningscommissionen tog Hr. Conferentsraad Collin Forsædet som Formand, og Commissionen afholdt sidst i December Maaned 1839 tvende Møder; ved det sidste vedtoges det, at see det approberede Project med tilhørende Overslage fremsendt, hvilket endnu ikke var Bygningscommissionen tilhændekommen.

I et Møde i en af de første Dage i dette Aar fremlagtes det Anførte, og Grosserer Lund og jeg paatoge os at gjennemgaae Beregningerne, til hvilken Ende de approberede Tegninger med Overslage bleve os udleverede.

Under 8de Januar tilbagesendte vi det Modtagne til Commissionen, idet vi tilkjendegav den, at vi fandt det nødvendigt, at Beregningerne vare mere specificerede.

Da jeg ved denne Leilighed havde gjennemgaaet Tegningeme med Hensyn til deres Construction m. m., fandt jeg Betænkeligheder med Hensyn til endeel Muur-tykkelser, Hvælvinger m. v., hvorom jeg foreløbig talte med Bygmesteren, men da Bygmesteren i en Samling, nogle Dage efter den anførte Dag, lovede at tilvejebringe specificerede Beregninger over Muur- og Tømmerarbeidet, hvilke for det første attraaedes, oppebiede jeg disse, som bleve fremlagte i en Forsamling den 10de Februar og overdragne Grosserer Lund og mig at gjennemgaae. Under 18de Februar tilskreve vi Bygningscommissionen, og gave vor Mening tilkjende om disse tvende Beregninger, tilføiende at de kunde tjene ved nærmere Accorder og til Vejledning under Arbeidets Gang i disse tvende Fag.

Jeg havde nu Anledning til, nærmere og mere bestemt at tale med Bygmesteren om de af mig fundne Betænkeligheder og udvikle min Mening om Constructionerne (hvilken man af det Følgende vil erfare); men da han formeente, at det maatte staae til ham, under Arbeidet, at see det udført paa de Maader, han fandt meest hensigtssvarende, gjorde jeg ham opmærksom paa, at der, ifølge min Udnævnelse af de 32 Mænd, nærmest paahvilede mig den Pligt, at see Bygningen udført paa den bedste og solideste Maade, og at jeg havde Anledning til, hvis vi ikke kunde samstemme i vore Anskuelser, at tilskrive Bygningscommissionen og meddele den mine Bemærkninger, hvorom vi ogsaa forenedes. Jeg tilskrev dernæst Bygningscommissionen under 20de Februar, og udviklede mine Anskuelser.

I en Samling af 24de Februar fandt Commissionen imidlertid, at den af flere Hensyn, men især paa Grund af den approberede Tegning, ikke kunde indlade sig paa min Skrivelse. Bygmesteren meente ogsaa, at han kun havde den approberede Tegning at rette sig efter.

Efter at jeg nogle Dage senere igjen havde talt med Bygmesteren om denne Sag, og han aldeles ikke vilde indlade sig med mig angaaende mine gjorte Bemærkninger, tilskrev jeg igjen Bygningscommissionen under 8de Marts, at da Udgravningen til Skillerummene i Sidefløiene var saaledes fremmet, at Piloteringen snart kunde paabegyndes, og jeg ikke havde kunnet formaae Bygmesteren i en Samtale, til at indlade sig paa mine Bemærkninger, fandt jeg mig under disse Omstændigheder foranlediget til at meddele de 32 Mænd det Passerede; hvilket jeg under 10de Marts d. A. iværksatte.

Efter at Sagen den 16de Marts var foretaget i de 32 Mands Forsamling, tilskrev denne Magistraten om denne Sag, idet den meddeelte den Forsamlingens Mening: at det Kongelige Kunstacademie ville være det rette Forum for denne Sags Afgjørelse. I et Møde, som derefter afholdtes af den samlede Communalbestyrelse, søgte den Mening at gjøre sig gjeldende, som alt tidligere havde yttret sig i de 32 Mænds Forsamling, nemlig at Bygningscommissionen, som skulde paasee Arbeidet udført, maatte være den, som nærmest maatte afgjøre Sagen, og den altsaa sendes til denne Commission. Ligesom imidlertid Pluraliteten i de 32 Mænds Forsamling havde meent det nødvendigt for Communen, at have en Garantie for, hvilket der var det Rette i Sagen, gjorde denne Mening sig ogsaa ved Pluralitet gjeldende i den samlede Communalbestyrelse; og vedtoges det, at det fra mig Indsendte skulde sendes til Bygningscommissionen og Bygmesteren erklære sig over Samme, hvorefter Sagen skulde afgaae til Kunstacademiet og dette anmodes om at meddele sin Mening om Sagen. Foranlediget heraf, udviklede jeg endvidere Sagen i en Skrivelse til de 32 Mænd af 26de Marts; hvilken Skrivelse medfulgte til Bygningscommissionen.

Efterat Bygmesteren med en Skrivelse af 9de April til Bygningscommissionen havde fremsendt Constructionstegninger med tilhørende Forklaringer, afgik Sagen fra Commissionen til Magistraten, som under 15de April indsendte samme til Kunstacademiet, og indsendte jeg samtidig dermed en Skrivelse, hvori jeg udviklede min Mening om de fremsendte Constructioner. Under 6te Juli underrettede Kunstacademiet Magistraten om, at det havde overdraget denne Sags Behandling til en Committee, bestaaende af samtlige dets bygningskyndige Medlemmer, og, idet Academiet i Skrivelsen udtalte sig om Sagen, henviiste det til de specielle Bemærkninger, som vare anførte i dets Bygningskyndiges medfulgte Erklæring.

Efterat Borgerrepræsentanterne fra Magistraten havde modtaget den nævnte Skrivelse med Bilage, og Sagen i et Repræsentantmøde var foretagen, i hvilket jeg for min Deel foreslog, inden Noget videre foretoges, en Committee nedsat, for nærmere at overveie Sagen, saaledes som den nu stod, efter det fra Academiet Indkomne, besluttedes det at tilskrive Grosserer Lund og mig som Borgerrepræsentanternes Delegerede i Bygningscommissionen. Næstefter at der i denne Skrivelse er omtalt det fra Academiet Indkomne, nemlig Academiets Brev og Committeens Betænkning, hvoraf meddeeltes Gjenpart, anføres: “hvoraf vi finde, at disse i det Væsentlige give de af Hr. Capitainen fremførte Anker og Bemærkninger Medhold. Idet vi herhos fremsende Afskrivt af denne Betænkning, samt af den dermed fulgte Erklæring, skulle vi ikke undlade efter den Anledning, det i Sagen Passerede dertil giver, at have de Herrer, som Forsamlingens Delegerede i Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Museum, anmodede om, uopholdeligen paa Forsamlingens Vegne i Bygningscommissionen at nedlægge Protest imod Bygningsarbejdets Fortsættelse, indtil et til den endelige Udførelse skikket Project med tilhørende Detailtegninger og Beregninger er blevet indgivet og af rette Vedkommende antaget.”

Forsamlingens Skrivelse til os i saa Henseende, dateret 6te August, meddeelte vi Bygningscommissionen under 8de næstefter, paa hvilken Dag vi havde modtaget bemeldte Skrivelse.

Under 12te August afholdt Bygningscommissionen et Møde og tilsendte under paafølgende Dags Dato Grosserer Lund og mig en Extract af dette Mødes Forhandlinger, hvori af de tilstedeværende Medlemmer, hvoriblandt af mig, var bifaldet, at Piloteringen for Forfronten kunde vedblive. Vi meddeelte Repræsentanterne Extracten, hvilke under de opgivne Omstændigheder Intet havde imod det Vedtagne.

Under 29de August afholdt den samlede Communalbestyrelse i Forening med Committeen for Thorvaldsens Museum et fælleds Møde, hvori det blev afgjort at tilskrive Bygningscommissionen, at den snarest muligt vilde foranstalte et til den endelige Udførelse skikket Project med tilhørende Detailtegninger og Beregninger indsendt til Magistraten, og med det samme herover afgive sin Betænkning, hvorefter Sagen igjen skulde foretages i et fælleds Møde af de tre Auctoriteter, og det, naar Approbation var meddeelt, skulde overlades til Commissionen at afgjøre Alt Arbeidets videre Udførelse betræffende.

Dernæst blev der foreslaaet, at i Bygningscommissionen skulde indtræde et nyt bygningskyndigt Medlem, efter fælleds Valg af samtlige Auctoriteter; hvortil Hr. Theatermaler Lund med Stemmefleerhed blev valgt.

Skulde der, naar de forventede Tegninger og Overslage vare fremkomne og approberede af rette Vedkommende, angaaende disse reise sig forskjellige Meninger i Bygningscommissionen, da skulde et enkelt Medlems Mening, naar ingen af de Øvrige gik over til denne, ikke kunne foranledige Sagen indsendt til eller behandlet af samtlige tre paagjeldende Auctoriteter.

Endskjøndt dette Forslag mødte endeel Modstand, blev det dog efter nogen Forhandling antaget.

Den 1ste September afholdt Bygningscommissionen et Møde; alle 7 Medlemmer vare tilstede tilligemed Bygningsinspecteur Bindesbøll.

Fra Bygmesteren fremlagdes en Skrivelse tilligemed Tegninger paa 15 Blade og 10 Overslage over Bekostningen, saavelsom en skrivtlig Forklaring: “Over de væsentligste Forandringer, som vare foretagne ved Projectet”.

Disse Forandringer vare i Forklaringen postviis anførte, og bleve disse Poster i Commissionsmødet oplæste af Formanden, som opfordrede Forsamlingens Medlemmer til at udtale deres Mening om samme. Da jeg imidlertid, saavel med Hensyn til mine først udtalte Bemærkninger, som til de derefter til Kunstacademiet fremsendte Detailtegninger og Kunstacademiets Bygningskyndiges Committee-Erklæring, ikke i alle Poster kunde dele Mening med Commissionens øvrige Medlemmer, blev jeg afvigende i flere af disse. Commissionens sex Medlemmer vedtoge imidlertid ifølge det Forhandlede at anbefale samtlige Tegninger og Overstage til de tre paagjeldende Auctoriteters videre Approbation. Iøvrigt blev det eenstemmigt vedtaget i dette Møde, at Bygmesteren kunde lade paabegynde Nedbrydningen af Frontmuren for de ældre Bygninger med det deri værende Portal, hvilken Muurs Benyttelse havde været een af de af mig fra først af fremsatte Ankeposter.

Da Sagen derefter foretoges i Magistraten og senere, den 17de September, i Borgerrepræsentanternes Forsamling, vare Bygningscommissionens tvende bygningskyndige Medlemmer, DHrr. Professor Hetsch og Theatermaler Lund, ifølge Opfordring tilstede, for at give Forklaring over Tegningerne; men ligesom jeg i Bygningscommissionen om nogle af Posterne ikke kunde dele Mening med de nævnte Herrer, saaledes blev det samme Tilfældet i Repræsentantmødet.

Efter at de tvende Herrer vare aftraadte, gjorde den Mening sig gjeldende blandt Repræsentanterne, at, da baade hele Bygningscommissionen, med Undtagelse af mig, og nu endvidere Majoriteten af de Bygningskyndige i Commissionen ubetinget havde anbefalet de fremsendte Tegninger, maatte Forsamlingen tiltræde denne overveiende Mening, dog, da det i det sidste af de tre Auctoriteter afholdte Møde var vedtaget, at Sagens endelige Afgjørelse først i en lignende Samling skulde besluttes, kunde her ingen Bestemmelse tages.

Jeg forbeholdt mig nærmere at tilskrive Repræsentanterne i denne Sag; men da der Dagen efter tilsagdes til et Plenarmøde af alle tre Auctoriteter til den paafølgende Dag, den 19de om Aftenen Kl. 7, blev der for mig ikke Tid at tilskrive Repræsentanterne.

Idet Hr. Overpræsident Kjerulff aabnede Mødet den sidstnævnte Dags Aften, underrettede han Forsamlingen om, at han Dagen i Forveien om Morgenen havde bragt i Erfaring, at Borgerrepræsentanterne den foregaaende Dag havde afholdt et Møde i Forening med de fornævnte tvende bygningskyndige Herrer, og da han tillige var bleven underrettet om, at Hr. Theatermaler Lund den næstpaafølgende Dag, Mandagen den 21de, vilde afreise herfra til Odense, havde han fundet det nødvendigt, for at fremme Sagen, strax at foranstalte et Møde sammenkaldt af alle tre i denne Sag interesserede Auctoriteter. Forsamlingen blev derpaa enig om, at foretage Sagen paa samme Maade, som den i Bygningscommissionen og de foregaaende Forsamlinger var bleven behandlet, saa at den fra Bygmesteren indsendte Forklaring og dernæst Bygningscommissionens Svar postviis oplæstes. Jeg oplæste da ved de Poster, hvorved jeg havde en afvigende Mening fra Bygningskommissionen, stykkeviis den Skrivelse, jeg havde havt i Sinde at meddele Borgerrepræsentanterne; dens Indhold, med Undtagelse af en Indledning, vil sees af Følgende:


Forhallen.
Den gamle Frontmuurs Nedbrydning.

“Commissionens øvrige Medlemmer vare enige med Bygmesteren om, at denne Muur kun skulde nedbrydes til Fundamenterne”, b. Fig. 1, hvorimod nu skal opføres l. Fig. 3*).

Da det ved den Grundgravning, som er bleven foretagen, har viist sig, at der kun er Slyngværk, men ingen Pilotage under denne Muur, formeente jeg, at Fundamenterne tillige bør nedbrydes, og at nye Fundamenter til hele Forhallebygningen bør opføres under eet, for at Fundamenterne til denne Bygning kunne opnaae det indre Sammenhold og den Stabilitet, som de paa dem opførende Mure og den store Hvælving udfordre.

Forhallen og dens Hvælving.

„Hr. Professor Hetsch og Hr. Theatermaler Lund fandt, at den af Bygmesteren foretagne Forandring, at sænke Hvælvingen 3 Alen, baade i Henseende til Soliditet og i artistisk Henseende, nemlig baade naar den architectoniske Anordning tages i Betragtning og med Hensyn til Statuernes Forhold til Salen, var at foretrække for det ældre Project”.

I den af Bygmesteren under 3die April fremsendte Forklaring over Constructionernes Styrke er angivet, at den over Forhallen anbragte Construction af et Ankerlag, see Fig. 2, er for at sammenholde Hvælvingen, hvilket ogsaa Bygmesterens Udvikling i den anførte Forklaring godtgjør, og man har ogsaa i Bygningscommissionen, da nærværende Sag under 1ste September forhandledes der, i saa Henseende omtalt den senere Construction, see Fig. 3. Imidlertid har Bygmesteren i sin med de under 29de August sidstleden fremsendte Tegninger medfulgte Forklaring, med Hensyn til Fig. 3, sagt: “det samlede Tagværk over dens (Forhallens) Hvælving og over Corridorerne ind mod Gaarden har faaet en mere simplificeret og tillige fastere Construction”.

I Borgerrepræsentanternes sidste Møde, hvor DHrr. Professor Hetsch og Theatermaler Lund vare tilstede, henholdt man sig nærmest til den sidstnævnte under 29de August fremsendte Forklaring. Jeg bør derfor møde begge Spørgsmaal, enten Constructionen er angiven for at bidrage til at sammenholde Hvælvingen, eller for at give det samlede Tagværk en fastere Construction.

Hvad angaaer det første af disse Spørgsmaal, da opnaaes Hensigten bedst paa den almindelige Maade, ved at give Murene den nødvendige Tykkelse, hvilket efter min Formening, for Forhallens Forfront, til en Høide efter det ældre Project, var opnaaet i Bygmesterens Detailtegninger, som bleve indsendte til Kunstacademiet; jeg kunde ellers ikke, naar dette ikke havde været min Mening i Mødet i Bygningscommissionen den 12te August, givet min Stemme til, at Piloteringen til denne Muur fortsattes.

Jeg har alt før i en af mine Skrivelser omtalt, at jeg ikke kan see Hensigten og Nytten af en Construction, som den angivne, der skal danne et Ankerlag ovenover Hvælvingen, parallel med Hvælvingens Centrum og Hvile? punkter paa Vederlagene. At Mure, som skulle modtage Hvælvingers Tryk, holdes sammen med Jernankere, naar man ikke oprindelig har givet eller har kunnet give Murene den fornødne Tykkelse, derpaa have vi jo talende Beviser nok i nogle af vore Kirker, og ere der i Bygningsfaget Exempler nok paa, at man deels under Opførelsen af hvælvede Bygninger, deels efter at de ere blevne færdige, har maattet gribe til denne Udvei; men Ankerne blive altid lagte i Vederlagsmuren, paa det Sted, hvor Buen udvikler sin Spændkraft.

Med Hensyn til, at jeg før omtalte, at jeg i Mødet den 12te August havde givet min Stemme til Piloteringens Fortsættelse, vil jeg ikke undlade at yttre, at jeg i dette Tilfælde, med Hensyn til Formuren og dens Piller, deler Mening med Bygmesteren om denne Pilotages Brede, nemlig til den i det approberede Project angivne Høide til Forhallen; men at jeg derfor ikke kan dele Mening med Bygmesteren i hans Forklaring af 3die April over Constructionernes Styrke, som blev indsendt til Kunstacademiet, naar han anfører om:

“Forhallehvælvingernes Tryk paa Frontepillerne:

“Hvælvingens Spænding er
“Vederlagshøiden —
“Pillernes Tykkelse —
14 Alen
10 —
3 —
15 Tommer
— —
4 —

“Efter Reglen antages Pillens Tykkelse lig 1/5 Deel Spændingen eller 14 Alen og 11 Tom. / 5 = 2 Alen 22 1/5 Tom. Nu er Pillen 3 Alen 4 Tom., “følgelig stærk nok, men her er et Anker paa Overmuren”.

Angaaende Ankerne har jeg alt udtalt min Mening. Det er indlysende, at det af Bygmesteren Anførte: “efter Reglen antages Pillernes Tykkelse lig 1/5 Deel Spændingen”, kun kan gjelde i et bestemt Tilfælde, og at der naturligviis ikke behøves 1/5 Deel af Spændingen, naar Murene f. Ex. ere 5 Alen høie, men at der vil behøves mere end en 1/5 Deel, naar Murene ere f. Ex. 25 Alen høie. Reglen mener jeg maa her beroe paa det Spørgsmaal: naar Hvælvingens Spænding er 14 Alen 15 Tom., Hvælvingens Tykkelse 131/2 Tomme, Murenes Høide, foruden Fundamenterne, 13 Alen, hvor meget skulle faa Vederlagene (det er Murenes Tykkelse) være?

Hvad Hvælvingen over Forhallen endvidere angaaer, da har Bygmesteren i de nu fremsendte Tegninger gjort den Forandring, at denne Hvælving Fig. 3, som i den approberede Tegning og i de under 3die April fremsendte Detailtegninger er angivet til 13 1/2 Tommers Tykkelse, nu i den øverste Deel kun er angivet til circa 9 Tommers Tykkelse, see Fig. 3 — a — b.

Denne Tykkelse er, ifølge Hvælvingernes Theorie, efter min Formening ikke tilstrækkelig; iøvrigt har Bygmesteren angivet Vederlaget for denne Hvælving, Fig. 3 — c — d (saavel som for alle Hvælvingerne i hele Projectet, til Ex. Fig. 3. i. i. og Fig. 7 — a — c, med Undtagelse af Hvælvingerne i øverste Etage i Sidefløiene 7 — b) paa en Maade, som er afvigende fra Theorien for Hallehvælvingens Construction og alle lignende, som beskrive en halv Cirkel, idet Theorien fordrer, at Trykket skal møde Vederlaget i vandret Høide med Buens Centrum.

Hvad angaaer det andet Spørgsmaal: at give det samlede Tagværk en fastere Construction, da har man i det sidstomtalte Møde sagt mig, at jeg selv i sin Tid har i en af mine Skrivelser omtalt, at Tagværket virkede udadstræbende imod Gaardsiden. Men i saa Henseende maa jeg bemærke, at min Yttring gjaldt de gamle Mure og de ældre Tegninger. Efter det fremsendte Project skulle nye tykkere Mure opføres, altsaa bortfalder min tidligere Bemærkning.

Naar Tagværket over disse hensigtsmæssigt construeres, kan jeg ikke indsee Nødvendigheden af de betydelige Constructioner, hvilke Bygmesteren i sin Forklaring af 3die April benævner, “Ankere paa Overmuren”, og nærmere udvikler at have fordoblet Pillernes Styrke.

Hermed troer jeg at have besvaret Spørgsmaalet med Hensyn til Soliditeten, nu staaer endnu tilbage Spørgsmaalets Besvarelse i artistisk Henseende, nemlig naar den architectoniske Anordning tages i Betragtning, og med Hensyn til Statuernes Forhold til Salen.

I Henseende til den architectoniske Anordning vil det af det Følgende sees, at jeg allerede fra først af har havt imod dens Størrelse, men forresten maa jeg give den ældre Sal Fortrinet i dens Form, med Hensyn til Forholdet imellem Brede og Høide, fremfor den nu fremkomne, see Fig. 1 — A som er det ældre, og Fig. 3 — A som er det nu omhandlede Project; og kan jeg ikke ansee det for nogen god Anordning, at de fem store Indgangsdøre Fig. 4, b, gjennemskjære Hvælvingens Grundlinie, og med deres fiirkantede Vinduer træde ind i Hallens Hvælving, see Fig. 3 d. e. f. og Fig. 12 a. b, som er den indvendige Side af et af Vinduerne over en af Indgangsdørene. Dette er efter min Formening hverken architectonisk eller technisk rigtigt. Med Hensyn til Figurernes Forhold til Salen, da har den nu fremsendte Tegning ei heller nogen gunstig Indflydelse paa Statuerne, naar man seer hen til Længdeprofilet af Salen til det approberede Project, som angiver den Side, mod hvilken en Deel af den store Kunstners Arbeider ere opstillede, og i hvis Midte Indgangsdøren til Museets øvrige Localer er anbragt. Fig. 5 angiver det approberede og Fig. 6 det forehavende Project. Naar man nemlig sammenstiller Tegningerne til disse to Vægge og tager Hensyn til Gesimset eller Baandet i den nu indsendte Tegning, da ville allerede i denne Tegning, som er geometrisk, Hovederne af de to opstillede Statues eqvestres saa at sige bortskjæres; men tænker man sig værende i Salen, for at besee Kunstværkerne, da ville disse Statuer vise sig endnu mere overskaarne af Gesimset, idet man vil see de omtalte tvende Figurer op imod det buede Loft og see de øvrige anbragte Statuer række op imod Gesimset. For nogle Aar siden, da man i Anledning af Kongens Nytorvs Brolægning var sindet, at hæve de fire Figurer, som ere anbragte ved Statuen, kom denne Sag til Kunstacademiet, og dets Erklæring gik ud paa, at man nu, ved at see Figurerne i en passende Afstand, saae disse, uden at forstyrres af Piedestalens Baggrund, men at derimod Hovederne vilde vise sig afskaarne, naar Figurerne hævedes og fik Gesimserne til Baggrund.

Den i Midten paa den omhandlede Væg anbragte store Indgangsdør til selve Museet, som i det ældre Project staaer i Harmonie med hele Projectets Dør- og Vinduesforziringer, taber denne ved Forandringen. Med Hensyn til Forhallens Lys maa jeg endnu tillade mig at fremføre: at, som jeg alt tidligere har udtalt, vil man efter det ældre Project ikke opnaae noget særdeles godt Lys, men dette Lys vil endnu mere tabes efter det fremsendte Project, da Vinduerne gaae op i Hvælvingen og derved endeel Lys bortskjæres, og Bygmesteren tillige har seet sig nødt til at gjøre Vinduerne over Dørene endeel lavere, end de ere angivne i det ældre Project. Fig. 1 — f — g — er Vinduet i det approberede og Fig. 3 — e — f er Vinduet i det nu indsendte Project.


Sidefløiene.

Angaaende Ankerne: “formeentes, at Forandringen var fyldestgjørende under de forhaanden værende Forhold”.

Bygmesteren har placeret dem paa samme Maade, som i de under 3die April fra ham indsendte Detailtegninger, Fig. 9 — a, b. Jeg har i min Skrivelse af 12te Februar til Bygningscommissionen, da jeg fandt det nødvendigt, at der anlagdes Ankerlag i Fløibygningerne, for at holde de gamle Mure sammen, hvis disse skulde benyttes, angivet, hvorledes jeg formeente, Ankerne burde placeres. Kunstacademiets Bygningskyndige have i deres Betænkning ogsaa bifaldet den af mig foreslaaede Maade.

Dengang jeg i Januar Maaned mundtlig og senere skrivtlig saae mig nødsaget til at foranledige den forehavende Sag, da var Tagværket endnu paa og Bjelkerne endnu i de gamle Fløibygninger og kun paabegyndt Nedbrydelse af den Deel, som grændser mod Kirken.

Jeg meente, som bekjendt. Murene at være for svage til Bygninger med Hvælvinger.

Nu da Tagværker og Bjelker ere nedtagne og den fornødne Nedbrydning er fuldført, er man blevet nærmere bekjendt med disse Mures Svaghed; det er nu afgjort, at Forfronten skal nedbrydes, og for det Tilfælde, at de gamle Mure skulle blive staaende, da kunne de kun benyttes, naar de sammenholdes med Ankerlag, og maae alligevel en Deel af Udmurene, som maatte nedtages, opføres nye. Man vil saaledes, efter min Formening, her aldrig kunde opnaae gode, solide Bygninger, som saae noget indre Sammenhold, og jeg maa derfor tillade mig at foreslaae, at det nu tages under nøieste Overveielse, hvorvidt Udmurene til de gamle Fløibygninger skulle blive staaende eller ikke.


Endepartiet mod Kirken.

“Bifaldt af Alle undtagen af Sibbern”.

Da Constructionerne m. m. i denne Deel af Bygningen ere angivne paa samme Maade, som i de foranførte Dele, og oven over Christussalen Tagconstructionerne ere i Lighed med dem over Forhallen, maa jeg for denne Bygnings Vedkommende henholde mig til, deels hvad jeg nu har udtalt i det Foregaaende om de andre Bygninger, deels til hvad jeg i mine foregaaende Skrivelser har fremført i denne Sag med Hensyn til Mure, Hvælvinger og Tagconstructioner. Denne Bygning har iøvrigt i det nyere Project modtaget saa betydelige Forandringer i dens Distribution, at iblandt Andet, en Sidetrappe, som i det ældre Project var anbragt, i det nyere bortfalder. For en saa betydelig Bygning, som Museet, er det vist baade nyttigt og nødvendigt at have tvende Trapper.

At Bygmesteren desuden har foretaget betydelige Forandringer med Hensyn til Bygningens Ydre, kan jeg ikke undlade at bemærke.

Som bekjendt, tog den ældre Bygningscommission særdeles Hensyn til Lyset i det vordende Museum, som naturligviis maatte være af Vigtighed for de udmærkede Kunstværkers Opstilling, og det blev derfor afgjort, at Facaderne imod Gaarden skulde være lavere end de udvendige Facader, for at bringe saa meget Lys ind i Gaarden, som muligt. Bygmesteren har imidlertid i det nu fremsendte Project forhøiet disse Facader 11/4 Alen.

Overalt imod Gaarden i Sidefløiene i det ældre Project ere anbragte Glasdøre med Vinduer over; Bygmesteren har i det nye Project ladet Fyldingsdøre træde istedetfor Glasdørene. Spørgsmaalet: hvorfor? troer jeg selv at kunne besvare mig: Lyset for de Basreliefs, som anbringes i Corridorerne, er bedre, naar ingen Glasdøre haves, da Vinduerne over Fyldingsdørene afgive et mere samlet Lys. Men da jeg i en tidligere Tid gjorde det Spørgsmaal, hvorfor i den approberede Tegning overalt vare anbragte Glasdøre, blev det sagt mig, at deels var det smukt, at man kunde see Kunstværkerne, som skulde anbringes i Corridorerne, idet man passerede Gaarden, deels maatte de kunne sees i større Afstand, end den Corridorens Brede kunde give, og derfor maatte der være Glasdøre. Vel kan det Sidste ogsaa opnaaes, naar Dørene lukkes op, men i alle Tilfælde kunne Basrelieferne dog ikke erholde alt det Lys, som er antaget i de ældre Tegninger, idet, som anført, Gaardfacaderne ere blevne 1 1/4 Alen høiere.

Den store Indgangsdør til Christussalen er ganske omarbeidet, og har derved erholdt en anden Form. Med Vinduerne er der skeet Forandring i deres Høide. Ligeledes have Dør- og Vinduesforziringer m. v. undergaaet saadanne Forandringer, at det hele Project herved, i Forbindelse med hvad forhen er anført, efter min Formening i det Hele har erholdt Forandring i sin Eiendommelighed. Jeg tvivler ikke om, at Projectet med Hensyn til Lyset i flere Henseender har vundet, men har dog ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa Anførte.

Af alt Foranførte vil man see, at Bygningerne efter det nu fremkomne Project skulle modtage saa betydelige Afvigelser fra det oprindelige Project, som i sin Tid er fremkaldt af en Bygningscommission og forsynet med en kongelig Approbation paa enhver Tegning, at man efter min Formening ikke kan indlade sig paa disse betydelige Forandringer, forinden kongelig Approbation derpaa er erhvervet.

Jeg vil ikke undlade den Bemærkning, at herved intet Ophold kan skee i Bygningsarbeidet; thi det er alt bestemt og Bygmesteren af Bygningscommissionen auctoriseret til, at lade Bygningernes gamle Frontmuur nedbryde, og baade maa denne Frontmuur være nedbrudt og Fundamenterne til Forhallebygningen være opførte, forinden det øvrige Bygningsarbeide med god Orden og Hensyn til det Heles Soliditet kan fortsattes, og forsaavidt man efter det af mig forhen Foreslaaede skulde finde det rigtigt at nedbryde de gamle Mure til Fløibygningerne, maae disse ogsaa være nedbrudte, forinden Forhallebygningen tilligemed de øvrige Bygninger i Forbindelse kan opføres.

–––––––––

DHrr. Professor Hetsch og Theatermaler Lund henholdt sig nærmest til deres afgivne Mening i Bygningscommissionens Møde den 2den September, nemlig at anbefale samtlige Tegninger og Overslage til de tre paagjeldende Auctoriteter; hvorhos de tilføiede, at efter deres Overbeviisning de angivne Distributioner og Constructioner vare hensigtsmæssige og solide.

Forsamlingen blev derefter med Undtagelse af mig enig om at approbere Projectet i det Hele. Jeg fandt mig foranlediget til under de indtrufne Omstændigheder at lade Sagen træde offentlig frem, hvilket jeg strax i Forsamlingen erklærede. Saaledes som Magistratens Forhandlingsprotocol udviser, resolveredes:

I Henseende til Fundamenternes Nedbrydning ved Forhallen at overlade Afgjørelsen aldeles til Bygningscommissionen.

Angaaende Forhallen ligesaa, og approberedes derhos, at Forhallen bliver tre Alen lavere.

Ankernes Anbringelse overlades aldeles til Bygningscommissionens Afgjørelse.

I Henseende til Endepartiet mod Slotskirken approberedes Projectet.

De øvrige Puncter, hvorom ingen Dissents imellem Commissionens bygningskyndige Medlemmer har fundet Sted, bifaldtes, hvorhos Detailtegningerne approberedes.

Iøvrigt skulde det af Bygningscommissionen nøie paasees, at den ved allerhøieste Resolution af 13de November 1839 fastsatte Udgivtssum til Museets Bygning, i det Høieste 200,000 Rbd., ingenlunde overskredes.

Om Foranførte vedtoges at afgive Indberetning til Cancelliet med Hensyn til de Afvigelser, der i enkelte Dele under den detaillerede Plan have viist sig fra de oprindelige af Hans Majestæt approberede Tegninger.

Professor Hetsch som Medlem af Committeen for Museet erklærede sig paa dennes Vegne tilfreds med den i nærværende Samling trufne Afgjørelse, men udbad sig derhos en Udskrivt af det Passerede meddeelt Committeen.

Capitain Sibbern refererede sig til sit Forrige og formeente, at den nærmere Plan ikke kunde sættes i Udførelse uden foruderhvervet kongelig Resolution.

Da imidlertid ifølge Forsamlingens foranførte Beslutning nogle af de anførte Poster vare henstillede til Bygningscommissionens Afgjørelse, og jeg i alle Tilfælde antog, at Sagen, naar den communiceredes Commissionen, maatte foretages i samme, ventede jeg endnu engang at komme i Forhandling om Sagen og muligen forandre min Bestemmelse med at udgive disse Blade.

Den 28de September circulerede fra Bygningscommissionens Formand til Commissionens Medlemmer i Concept en Skrivelse til Bygmesteren, hvori han underrettedes om, at de af ham under 29de August fremsendte Tegninger og Overslage i det Hele havde vundet Bygningscommissionens Bifald, og at de, efter at de med nogle faa Bemærkninger havde været tilsendte Magistraten, vare i et samlet Møde af Communalbestyrelsen og Museecommitteen blevne approberede, med Undtagelse af de forommeldte Poster, som overlodes Bygningscommissionen til Afgjørelse. Nogle af Bygningscommissionens Medlemmer havde ved Paategning formeent, at for Formens Skyld en Samling vel var nødvendig, for at afgjøre de Spørgsmaal, der vare overladte til Bygningscommissionen; jeg gav den Paategning, at en Samling, efter min Formening, var nødvendig.

Sagen fremsendtes nu atter med den Bemærkning fra Formandens Side, at, da Hr. Theatermaler Lund ikke var tilstede, og da Arbeidet skulde fremmes m. v., havde han ikke bragt noget Møde i Forslag, men formeente, at Brevet maatte afgaae. De øvrige Medlemmer havde givet Paategning til, at Brevet til Bygmesteren kunde reenskrives; da jeg imidlertid ikke kunde dele denne Mening, og da et Brev til Bygningsinspecteuren, dateret den 30te September, underskrevet af de øvrige Medlemmer, med Undtagelse af Hr. Theatermaler Lund, som ei var tilstede, fremsendtes til min Underskrivt, vedlagde jeg samme min Erklæring, at jeg meente, som før, at en Samling var nødvendig. De nye med Skrivelsen tilbagesendte Tegninger have ikke erholdt nogen Paategning som Approbation. Alt Foranførte har end yderligere bestemt mig til, ifølge min føromtalte Erklæring, at lade Sagen træde offentlig frem.


–––––––––

Et Hovedformaal ved Museebygningens Construction er, at den skal være brandsikker, og derfor skal den have Kobber˗Tagdækning og være hvælvet over alle dens Localer. Ifølge Projectet skal hele Kjelderetagen overhvælves med 1 1/2 Steens tykke Hvælvinger; ligeledes skal Hvælvingen over Forhallen, saavelsom over Christus˗salen, være Steen; alle de øvrige Hvælvinger over begge Etager blive 1 Steen tykke. Over Kjelderetagen og Corridorerne komme flade Hvælvinger, alle de øvriges Construction bliver en halv Cirkel.

Med Undtagelse af de Hvælvinger, som gaae op i Taget, blive alle Hvælvingerne paa˗ og overmurede saaledes, at Flisegulve kunne anbringes i alle Localer.

Til alt Muurarbeidet er beregnet Flensborger Muursteen og Kalk.

At jeg anfører Bygningsmaterialet, er med nærmest Hensyn til de Sammenstillinger, man kan gjøre imellem disse Hvælvingsarbeider og lignende, udførte paa andre Steder, da man i saa Tilfælde ikke maa undlade at see hen til det paa vedkommende Steder anvendte Bygningsmateriale, og hvorvidt derunder er indbefattet Gibs, Cement eller hydrauliske Kalke, som paa flere Steder høre til Landets Producter.

Hovedbemærkningerne i mine i denne Sag fremsendte Skrivelser, som Bygmesteren har havt ihænde, førend han udarbeidede sit sidste Project, vare følgende: At de tvende gamle Mure a og b, Fig. 1. (hvoraf li er den gamle Frontmuur), som vare antagne at skulle blive staaende, vare for svage til derpaa og derimod at anbringe den store Hvælving over Forhallen i Forbindelse med Hvælvingerne over de derved værende Corridorer. Ligeledes formeente jeg, at den nye Forfront Fig. 1. — c, hvortil Bygningen bliver udvidet, og som kommer til at bestaae af fire Mellempiller og to Hjørnepiller, Fig. 4. a. a, blev for svag til en Hvælving, som den angivne, idet jeg iøvrigt gjorde opmærksom paa, at Døraabningerne gik op over Vederlaget. Fig. 1. d — e. Med Hensyn til, at Hvælvingen over Forhallen var beregnet at mures 1 1/2 Steen i Tykkelse, foreslog jeg, at baade til, denne Hvælving, og til alle de andre Hvælvinger, hvad enten de vare af een eller halvanden Steen i Tykkelse, skulde træffes Accord om Steen, formede efter de forskjellige Hvælvingers Tykkelse og Vidde. Hvad Sidefløiene angik, formeente jeg, at disses Mure vare for svage til derimellem at construere trende hvælvede Etager, og foreslog derfor i hver Etage at indlægge et Jern˗Ankerlag for at sammenholde disse Bygninger, idet jeg iøvrigt allerede da gjorde opmærksom paa, hvorvidt disse Mure kunde egne sig til Bygninger, hvori skulde anbringes Hvælvinger i flere Etager, da de gamle Mure, som deels have Porte, deels større og mindre Vinduer, ifølge Projectet skulle inddeles paa en anden Maade, og Bygningernes Udmure saaledes komme til at bestaae deels af gammel, deels af ny Muur; Murene ere desuden tildeels ude af Lod. Endvidere fandt jeg det nødvendigt, at Skillerummene imellem Stanzerne (Værelserne) i disse Bygninger bleve tykkere, end angivet i den kongelig approberede Tegning, nemlig to Steen tykke. Med Hensyn til Fløien imod Kirken, hvortil ingen Længdeprofiltegning til det kongelig approberede Project havdes, formeente jeg, idet jeg dog ikke kunde have nogen bestemt Mening om dette Partie af Bygningen med Hensyn til Mure og Hvælvinger, at den i denne Fløi anlagte store Sal, hvori Christus og Apostlerne agtedes opstillede, ikke for den over samme anbragte store Hvælving afgav Modstand nok, efter de i Plantegningen angivne Muurtykkelser, især imod den Side, hvor en Trappe var anlagt.

Til Buestillingerne var beregnet Forskaling. Jeg foreslog at lade alle Hvælvingerne mure frit paa Buer uden Forskaling, og udtalte min Mening i saa Henseende.

Da Hr. Professor Hetsch, i Mødet den 19de September, da Spørgsmaalet angaaende Forhallen omforhandledes, gjentog hvad han i Repræsentantmødet den 17de September havde udtalt, at man ikke maatte binde Hænderne paa en Kunstner, men lade ham frie Hænder, for at han i enhver Henseende kunde udvikle og forbedre sit Project saaledes, at det kunde opnaae den største Grad af Fuldkommenhed, indvendte jeg, at jeg ikke troede, man kunde indrømme Architecten en saadan Frihed, med Undtagelse af hvad der vedkom Forziringer, Decorationer eller lignende Gjenstande, men at han, naar han havde udarbeidet sit Project, i alle dets Hovedbestemmelser maatte holde sig til dette. Summen, som et Bygningsarbejde vilde koste, blev ellers vanskeligt at bestemme; de nu fremkomne Tegninger med Beregninger forøge de først indkomne med noget over 20,000 Rbd.

Med Hensyn til Ankerlagene i Sidefløiene anførte Hr. Theatermaler Lund, ligeledes i Mødet den 19de September, at de netop ikke kunde indlægges i anden Høide, end den af Bygmesteren angivne i Tegningen Fig. 9 — a — b, fordi dybere nede, hvor jeg meente, de burde anbringes, Buerne over de nuværende Porte med de derimellem værende Piller, ikke havde saadant Sammenhold, at her kunde anbringes Ankere.

Det har imidlertid ikke været min Mening, at Ankerne skulde anbringes ind i de gamle Mure, saaledes som i Fig. 9 ved a — b af Bygmesteren er viist, men saaledes, som jeg i min Skrivelse til Bygningscommissionen af 30de Februar om Fløibygningerne, idet jeg omtaler disse Bygninger, har anført, idet jeg har sagt: “jeg indseer ikke, at disse Bygninger kunne faae et godt Sammenhold uden ved Forankring, som jeg vil foreslaae anbragt over og ved Siden af Stanzernes Buer, nærmest Skillerummene og saa nær op under Corridorernes Hvælvinger, som muligt: jeg formener dette maatte være Muur˗ og Forskudsankere, som anbragtes tvers igjennem Bygningerne, med Forskud udvendig paa begge Sider af Udmurene, og samledes indvendig i Bygningen med Skruer eller Kiler”; samt længere henne i samme Skrivelse: “til at skjule disse Ankere i Corridorerne kunde Hvælvingerne over disse formes i Gurter og Kapper”.

Som bekjendt indlægges saadanne Ankere i ældre Bygninger, hvor det ansees nødvendigt, deels for at Holde dem sammen, deels for om muligt at bringe de gamle Mure i Lod; i det nærværende Tilfælde skulle de tillige hjelpe til at modstaae Trykket fra Hvælvingen over Corridoren, see Fig. 9, og derfor lægges saa dybt nede, at dette kunde opnaaes; med disse Hensyn ere de af mig angivne Ankerlag beskrevne construerede paa den anførte Maade; de anbringes ved at bore Huller igjennem Murene, og der kunde Intet være i Veien for at anbringe dem paa de af mig angivne Steder efter den af mig angivne Maade; thi ellers vilde de gamle Mure være aldeles ubrugelige.

At man i alle Tilfælde ikke vil anbringe Jernankere over Corridoren i Hallebygningen, Fig. 3. g — h, antager jeg for afgjort; denne Bygning bliver, med Undtagelse af nogle af Fundamenterne, ny, og at lægge Jernankere ind i en ny Bygning for at holde den sammen, vilde dog være besynderligt, naar man har det i sin Magt at construere Mure i Forhold til Hvælvingerne.

I det sidstomtalte Møde har jeg med Hensyn til de i de senest fremkomne Tegninger angivne Vederlage sagt, at jeg ikke veed den anførte Construction udført paa den angivne Maade.

Bygningerne agtes opførte og Tagene reiste, forinden Hvælvingerne anbringes, det er derfor antaget, at der, idet Murene opføres, skal udkrages til Vederlagene, see fig. 3 — c, d og i. i. samt fig. 7 — a, — a. og c. c. Det, der meget taler for denne Maade, er, at Hvælvingerne kunne mures under Tag, og det var vist ogsaa meget ønskeligt, at dette kunde opnaaes; men jeg indseer ikke, hvorledes Hvælvingerne paa den angivne Maade med Sikkerhed kunne antages at blive solide. Efter den almindelige Maade, saaledes som i Fig. 8 er angivet, opnaaes dette.

Hvælvingssystemet baseres, som bekjendt, paa Kilens Theorie. Ifølge heraf virker ved en Hvælving paa en halv Cirkel den Deel imellem Bogstaverne c — d Fig. 10 nedadstræbende, derfor maae de andre tvende Dele, som danne Modstanden, a — c og b — d Fig. 10, have et saadant Vederlag og en saadan Bagmuring, som er nødvendig i Forhold til Hvælvingens Brede og Tykkelse. Idet den øverste Deel virker nedadstræbende, fordeler Trykket sig ifølge Theorien ned til Hvælvingens Hvilepunkter c — d Fig. 10, og derved, naar Buen har tilstrækkelig Bagmuring, lodret paa Vederlagsmurene, idet Buen staaer paa Vederlagsmurene indenfor disses indvendige lodrette Sider og paa horizontale Planer, som altsaa ligge vinkelrette imod Vederlagsmurenes Sider; saaledes virker Hvælvingens Tryk umiddelbart paa og bæres umiddelbart af Vederlagsmurene og disses Fundamenter og Pilotage.

Ifølge de angivne Vederlage, see Fig. 11, kommer den nedadstræbende Deel af Buen, nemlig fra a til b Fig. 11, kun til at virke nedadstræbende paa Buens tvende øvrige Dele indtil c — d Fig. 11; Buen vil blive mere spændende, og den staaer ved c — d Fig. 11 paa skraae Planer af en Udkragning udenfor Murenes indvendige lodrette Sider. Saalænge Hvælvingen er frisk, udvikler den sin største Spændkraft, hvorved endeel af dens Vægt bringes ind paa Vederlags˗murene; men alt eftersom Hvælvingen vinder bedre indre Sammenhold i Tidens Løb, ved Foreningen imellem Kalk og Steen, vil ogsaa Spændkraften efterhaanden tabe sig, og Hvælvingens Vægt tilligemed Paa- og Overmuringen, samt den Vægt, som betynger den i Stanzerne, mere bringes ned meest paa Udkragningen, hvilken som anført, har skraae Planer og ligger udenfor Vederlagsmurenes indvendige lodrette Sider, og saaledes modtage Vederlagsmurene ikkun Hvælvingens Tryk og dens Vægt middelbar ved den Formuring, som finder Sted imellem Vederlagsmurene og Udkragningen, og virke disse Kræfter meest paa Udkragningen.

Den fornødne Bag˗ og Mellemmuring kan heller ikke finde Sted paa tilbørlig Maade, see Fig. 11 — e, idet man ikke ved Arbeidet kan støde an saaledes, som ved Bagmuringen kan finde Sted i Dig. 10 — e; Bagmuringen i Fig. 11 — e danner desuden en Kile, hvilket i Forening med, at Buen med Alt det, hvormed den betynges, staaer paa skraae Planer af en Udkragning udenfor Vederlagsmurene, kan opvække Betænkeligheder. Jeg veed ikke, hvorvidt man har Erfaringen for sig, at det valgte Hvælvings-System er udført paa den angivne Maade af Vederlager. Af nogen Forfatter er det, saavidt mig bekjendt, ikke omtalt, eller angivet i det anførte System.

Bygmesteren har endvidere angivet den øverste Deel af Hallehvælvingen, Fig. 3 — a — b kun til 9 Tommers Tykkelse, og jeg har i den sidstomtalte Samling sagt, at denne Tykkelse, ifølge Hvælvingernes Theorie, ikke var tilstrækkelig; thi ligesom en Hvælving, idet den ved sin Tyngde spænder, maa have en bestemt Modstand, saaledes maa den ogsaa ved sin Vægt udvikle en bestemt given Spændkraft, thi ligesom det vilde skee, naar Modstanden d. e. Vederlagene ikke vare stærke nok, at Hvælvingen vilde trykke disse udad, vilde det Modsatte indtræffe, naar Hvælvingen i Fig. 3 imellem Bogstaverne a — b ikke udviklede fornøden Spændkraft, da i saa Tilfælde den Deel af Buen, som ligger udenfor Bogstaverne a — b, vilde virke indadstræbende, og saaledes vilde Hvælvingen ikke kunne blive solid. Iøvrigt, da, som før anført, Theorien gaaer ud fra Kilen, ville de tvende Kiler, hvis Flader møde hinanden i Fig. 3 ved a og ligeledes ved b, ikke kunne virke heldigt paa hinanden.

Naar man vil construere Hvælvinger af den forehavende Form, saaledes at Hvælvingen bliver tyndere i dens midterste Overdeel, da skeer det nok i Almindelighed saaledes, som Fig. 13 nærmere angiver.

Endskjøndt jeg ogsaa med Hensyn til de fladere Hvælvinger, nemlig de over Kjelderetagen og over Corridorerne i begge Etager, maatte foretrække, at Vederlaget, forsaavidt det skal udkrages, blev som almindeligt, see Fig. 8, da det saa ligger i Murens Kjærne, ere udkragede Vederlager for disse Buer dog vel ikke saa betænkelige, som ved de til en halv Cirkel, endskjøndt jeg for mit Vedkommende ikke vilde tilraade dem.

Af det om Hvælvingerne Anførte vil sees, at jeg altsaa ikke kan ansee Fundamentlinien for den store Hvælvings ene Side Fig. 3 — c for solid. Hvad den modsatte Side angaaer, har jeg allerede Side 11-22 omtalt, at jeg ikke anseer det for architectonisk eller technisk rigtigt, at de 5 store Indgangsdøre med deres fiirkantede Vinduer træde ind i Hallens Hvælving. At denne store Hvælving erholdt eensformede og eensartede Grundlinier, vilde jeg ogsaa ansee for rettest.

Man kan ikke sammenligne de forehavende Constructioner med de af Rondelet i hans bekjendte Værk beskrevne. Efter disse blev en Bygning opført fire Etager høi, forinden at Hvælvinger i disse Etager bleve anbragte, men Murene vare af Sandsteen, og Vederlaget indhugget i eet saadant Sandsteensskifte indenfor Murens lodrette Side, og til Arbeidet anvendtes Gibs, hvilket i Frankrig er et mere brugt Bygningsmateriale end her kan være Tilfældet. Ogsaa vil man her neppe kunne tage til Exempel de i “Sammlung nützlicher Aufsätze und Nachrichten die Baukunst betreffend”, udkomne i Berlin, — beskrevne Hvælvings-Arbeider, som i ældre Bygninger, ved disses Forandring, ere udførte, men som ei kunne sammenlignes med Museets massive Hvælvingsarbeider. Rondelet angiver de af ham omtalte Hvælvinger murede paa en, fra den almindelige afvigende Maade, idet nemlig, istedetfor at efter den almindelige Maade Muurstenen med sin Flade sættes imod Vederlaget, er den med sin Kant sat imod Vederlaget, og Skifterne løbe altsaa paa tvers i Buen, istedetfor at de almindeligviis løbe paa langs. Denne Maade er vel udført her i Staden, men til flade Hvælvinger med ringe Brede. Da den i denne Sag tillige har været omtalt, og i de senest afholdte Samlinger af Hr. Professor Hetsch er bleven nævnet, som om man vilde anvende den, vil jeg ikke undlade at bemærke, at jeg ikke kan ansee den anvendelig til de omhandlede Hvælvinger.

Endskjøndt det ikke kan være min Mening at gaae ind paa Projectets Enkeltheder, hvilket jeg ikke heller vil kunne, paa Grund af den korte Tid jeg har havt til at gjennemsee de 15 Stykker senest indsendte Tegninger, under Sagens Behandling i de tre forskjellige omskrevne Samlinger, er der dog een Ting, jeg har lagt Mærke til, som jeg ikke vil lade uberørt, nemlig: at, idet den Deel af Bygningen, som vender imod Slotskirken, er forandret i sine Distributioner, er Lyset til nogle Stanzer hentet ned igjennem Taget, hvilket neppe stemmer med den Brandsikkerhed, man søger ved at hvælve Bygningen overalt i dens Localer og ved at dække den med Kobber.

I sin Forklaring af 29de August siger Bygningsinspecteuren om Forhallen: “Forhallens Hvælving lagt 3 Alen lavere, derved faaer jeg et bedre Forhold imellem Hallens Høide og de Billedstøtter, der skal opstilles i samme”. Med Hensyn til dette vil jeg anføre noget af Indholdet af en af mine Skrivelser i denne Sag. — Jeg har deri, idet jeg har gjort opmærksom paa, at den omhandlede Hvælvings Grundlag over Forfronten er gjennemskaaren i de fem Indganges Brede, see Fig. 1 d — e. tillige bemærket, at det ikke vil være muligt at construere Hvælvingen paa disse Piller, uden at gribe ind i den udvendige Architectur: men kan end den udvendige Architectur vistnok underordne sig en Bygnings Indre, saa bør dog vel dette ikke skee, paa den gode solide Constructions Bekostning; og senere har jeg anført: dette maa drage til Følge, at Hallebygningen paa een eller anden Maade underkastes en Forandring, og vil rimeligviis det Samme blive Tilsået for den største Stanze imod Slotskirken, hvori Christusfiguren og Apostlerne agtes opstillede. Endvidere har jeg i samme Skrivelse gjentaget nogle af de Motiver, jeg fremførte imod Bygnings˗Inspecteur Bindesbøll’s første approberede Project, da Projecterne vare forelagte i de 32 Mænds Forsamling i Sommeren 1839. Jeg formeente nemlig, at man i et architectonisk Værk, søgte et Centralpunkt, som i dets Størrelse og Form imponerede imod Bygningens øvrige Distributioner, og at dette maatte være den førberørte største Stanze, men at den, da Forhallen er langt større, blev underordnet denne, og at jeg i saa Henseende maatte foretrække det af Professor Hetsch indsendte Project; jeg meente altsaa, at Bygmesteren maatte omarbeide Projectet. (I Folkebladet Nr. 45 og 46 for 1839) er meddeelt Opstalt og Plan af Museet, hvoraf Hoveddistributionerne nærmere ville kunne sees).

Kunstacademiets Bygningskyndige have ogsaa, ifølge Slutningen af deres Betænkning, fundet en Omarbeidelse af Projectet nødvendig, da de detaillerede Tegninger, som af Bygmesteren fremsendtes den 9de April og hvoraf Fig. 2 er Forhallen, vare tilsendte Kunstacademiet, for at høre dets Mening i Sagen. Imidlertid vil sees af Fig. 3, at her ikke kan siges at være skeet nogen Omarbejdning.

Da Bygmesteren saaledes ikke, efter hvad det Anførte oplyser, kunde bibeholde Forhallen i dens oprindelige Form og Størrelse, har han foretrukket at sænke dens Hvælving 3 Alen, istedetfor at omarbeide hele Forhallebygningen. Men denne Forandring er efter min Formening hverken heldig for Museet eller for Communen; Museet faaer en endnu meget mørkere Forhalle eller Sal, end ifølge det først approberede Project, og den kommer til at koste Communen circa 70,000 Rbd.; hvilket Forhallebygningen, som kun indeholder Salen og den bagved liggende Corridor, samt tvende smaa Stanzer i tvende Etager see Fig. 4, vil andrage; hvortil kommer, at 3 Alen af Bygningens Høide ikke afgive noget Brug.

Idet Bygmesteren i sin Forklaring af 29de August siger: “Herved faaer jeg et bedre Forhold imellem Hallens Høide og de Billedstøtter, der skal opstilles i samme”, har han erkjendt, at Salen var for høi til de Figurer, som deri skulle opstilles, og herfra kunne vel ikkun undtages de tvende Statues eqvestres, som, da de ere udarbeidede til at staae paa frie Pladse, vist burde beholde den størst mulige Frihed til at kunde besees, hvorimod med Hensyn til de øvrige Figurer, som ere angivne at skulle opstilles i Forhallen, en meget mindre Høide, end den i de sidst indkomne Detailtegninger, vil behøves.

Hertil er det, jeg, naar jeg har sagt, at Projectet til dette Partie af Bygningen paa een eller anden Maade maatte omarbeides, har taget Hensyn, idet jeg har formeent, at denne Bygning maatte indeholde en Forhalle svarende til hele Projectets øvrige Distributioner, samt at den ved Siden deraf maatte indeholde Distributioner, svarende til de forskjellige Figurer, som ere valgte til at opstilles i denne Deel af Bygningen.


–––––––––

Af det Foregaaende vil sees, at det er i Henseende til flere af de vigtigste Spørgsmaal, at jeg ikke har deelt Mening med de andre to bygningskyndige Medlemmer i Bygningscommissionen. Min Mening vilde have været: angaaende

1) Forhallebygningen: At denne Bygning forandredes saaledes, at den kom til at indeholde en Forhalle, hvori Eqvestre-Statuerne placeredes, men som med Hensyn til sin Størrelse blev Christussalen underordnet, samt desuden nogle Stanzer til de øvrige nu for den store Forhalle bestemte Figurer;
2) Sidefløiene: At de gamle Mure nedbrødes, da jeg, som før anført, ikke kan indsee, at der imellem og i Forbindelse med dem kan construeres solide Bygninger, hvælvede i trende Etager.
3) Fløien imod Kirken: At Christussalen i sin Størrelse og Form blev den Deel af Projectet, som var den fremherskende mod alle Projectets øvrige Distributioner; at en Trappe anbragtes i denne Bygning, samt at den øvrige Deel deraf kom til at udgjøre tvende store Stanzer eller Hjørnesale, hvori, saaledes som i det ældre Project bestemt, de colossale, 6 Alen Høie Statuer bleve at opstille.

Istedetfor de i det ældre Project i denne Fløi værende 2 store Stanzer, er den i det nu indsendte inddeelt i 12 mindre Stanzer i 2 Etager, og da begge Sidefløiene ligeledes indbefatte mindre Stanzer, i Alt 32, er der i hele det nye Project, med Undtagelse af Christussalen og Forhallen, ingen stor Sal eller Stanze til Opstilling af colossale Figurer.

Da man i denne Bygning, som er hvælvet over alle dens Localer, ikke kan gjøre Forandringer i Tidens Løb ved at borttage Skillerum, saaledes som i andre Bygninger, og derved vinde større Localer, synes Forandringen i det nye Project end mere betænkelig.

Endelig vilde jeg meent,

4) at de over Forhallen og Christussalen, under Tagbjelkelagene, anbragte Constructioner bortfaldt, saaledes at Bygningerne her kunde benyttes i deres fulde Høide, ligesom i det approberede Project var Tilfældet, og at Tagene erholdt hensigtsmæssige Constructioner.

Hvorvidt jeg i Noget af det Anførte har havt Ret eller Uret, vil Tiden vise.
Jeg har fra først af i denne Sag handlet efter min bedste Overbeviisning, og følt det at være min Pligt at gjøre Indsigelser imod flere af Constructionerne med Mere i de vordende Bygninger, hvilken Fremgangsmaades Rigtighed er bleven erkjendt og paaskjønnet, baade i sin Tid af de 32 Mænds Forsamling, saa og senere af de nuværende Borgerrepræsentanters Forsamling.

Mine Bemærkninger have ogsaa fremkaldt betydelige Forandringer ved Bygningerne, hvilket med Hensyn til Forhallebygningen sees ved Sammenligningen imellem Fig. 1, som er den approberede Forhallebygning, Fig. 2, som er den, der i April blev indsendt til Kunstacademiet, og Fig. 3, som er den nu antagne, og have de jo ogsaa, efter at Sagen var kommen tilbage fra Kunstacademiet, som havde givet mine Bemærkninger Medhold, medført, at det blev erkjendt, at Constructionstegningerne maatte omarbeides.

Det er ogsaa kun med Hensyn til selve Sagen, at disse Blade nu fremkomme, i Betragtning af, at de andre tvende bygningskyndige Medlemmer af Bygningscommissionen finde de nye Tegninger og Constructioner i enhver Henseende hensigtsmæssige og solide, jeg derimod i flere af de vigtigere Spørgsmaal, baade med Hensyn til Soliditet og Distribution, er af en modsat Mening. Jeg ønsker nemlig at møde Andres motiverede Mening, da det, som sagt, kun er mig om Sagen at gjøre, og jeg gjerne ved Grunde lader mig vise til Rette.

Til Slutning kan jeg ikke undlade at tilføie min Yttring i Borgerrepræsentanternes Forsamling den 6te August, efter at denne Sag var kommen tilbage fra Kunstacademiet, og det derefter var afgjort, at den ældre Bygnings Frontmure med det deri værende Portal maatte nedbrydes, samt at, hvis de øvrige Mure skulde benyttes, de da maatte sammenholdes med Jern-Ankerlag. Jeg fandt nemlig, at der var stor Anledning til, at det Ønske igjen fremstod, at man kunde erhverve en anden Byggeplads, hvilket maatte være baade i Slottets, Museers og Communens Interesse. Som Følge heraf maatte alle de tilbageværende gamle Mure nedbrydes og Pladsen rømmes.

Alt brugeligt Materiale maatte naturligviis tilhøre Communen.

Da jeg, som foranført, maa finde det nødvendigt, at der erhverves kongelig Approbation paa det nu antagne omarbeidede Project, kunde der endnu være Leilighed til, samtidig hermed at andrage paa, om muligt, at erholde en fri beliggende Byggeplads. Kunde dette opnaaes, og man først var enig om, hvorledes der skulde bygges, og der saa med rask Haand toges fat paa Værket, vilde man vel naae Fuldførelsen til samme Tid, som nu, da man maa lempe sig efter de paa Stedet værende Rester af de forhenværende Bygninger.

Slottet vilde herved vinde, at den tilgrændsende Gaard (St. Jørgensgaard) vilde erholde Luft og Lys, idet der kun for samme blev at anbringe en Barriere fra Kirken til Hjørnet, hvor Staldbygningerne begynde, og Kirken kom til at ligge frit; Slottet vilde ogsaa vinde sit gamle Hævd paa at være indesluttet af sine Grave til tre Sider og kun at staae i nærmest Berørelse med de offentlige Bygninger: Børsen, Cancelliet m. m., hvilket man, da Slottet blev anlagt, med stor Bekostning har søgt at tilvejebringe.

At Museet maatte vinde, naar Bygmesteren, ved at udarbeide et nyt Project, ikke blev begrændset eller bundet ved gamle Bygningers Fundamenter, men havde frie Hænder, er vel uimodsigeligt.

Communen vilde i det Høieste kunne tabe circa 10,000 Rbd., men Museet vilde derved vinde, da det naturligviis vilde blive mere svarende til sin Hensigt, naar det ikke paa den anførte Maade blev begrændset baade i sit Anlæg og sine Omgivelser.

For mit eget Vedkommende vil jeg ikkun tilføie, at, ligesom man af Nærværende vil see, at jeg har talt og skrevet i Sagen, saa tidlig, som jeg fik Anledning hertil, samt at jeg fra min Side oftere har søgt at faae Sagen gaaet imøde af Bygmesteren eller Bygningscommissionen, saaledes vil jo blot Sammenligningen imellem Fig. 1, som er en enkelt Deel af det kongelig approberede og Fig. 2 og 3, som ere de tilsvarende af de senere til forskjellige Tider fremsendte Detailtegninger, godtgjøre, at jeg kun har talt for Sagen, og at de fra min Side fremsatte Spørgsmaal vare saadanne, at jeg, hvis jeg ikke havde gjort opmærksom derpaa, i Tiden maatte være bleven anseet som aldeles ukyndig i mit Fag, og at jeg altsaa ingen personlige Hensyn kunde tage, men blot handle overensstemmende med den Pligt, der saaledes paahvilede mig.

Om Arbeidet derved har lidt Standsning eller Ophold, kan, især da man først nu begynder at nedbryde de Mure, jeg først mundtligt og senere skrivtligt i Februar sagde, ikke at kunne benyttes, vel ikke lægges mig til Last.


Skreven i November 1840.

–––––––––

General Comment

Dette er et trykt hæfte, som blev udgivet i 1841, København.

Archival Reference
Småtryk 1841, G.N. Sibbern
Persons
Gottlieb Bindesbøll · Jonas Collin · Hermann Ernst Freund · Peder Friis · G.F. Hetsch · A.C. Kierulff · J.H. Lund · Friederich Ernst von Prangen · Bertel Thorvaldsen
Works
Last updated 20.10.2015 Print