Comment on January 1836

Efter Bissens eget udsagn havde Thorvaldsen afgivet et lignende løfte; om prinsens bestillinger skriver Bissen den 1.3.-28.5.1828 til J.L. Lund: “Jeder der Mahler bekommt 200 Sc:, wofür er ein Bild malt. Mir hat er eine kleine Statue bestellt, die eben jetzt fertig geworden, wofür ich, wie mir Thorwaldsen sagt, da ich sie unmöglich für die genannte Summe würde machen können, etwas mehr erhalten werde.” (Citeret efter Rostrup, op. cit., vol. II, p. 20 note 79). Thorvaldsen synes således at have lovet, at Bissen på grund af produktionsomkostningerne skulle have mere for sin statue end malerne for deres malerier (se hertil næste kommentar).
Sagen kompliceres dog yderligere, idet Bissen to år efter bestillingen af statuen påstår over for Thorvaldsen, at han er blevet lovet yderligere betaling af Conrad Rantzau selv (se hertil brevet fra Bissen til Thorvaldsen af 18.1.1830): ”...[Sie] laufen doch keinesweges Gefahr da ich nach den Versprechungen des Grafen Randsau noch etwa 100 Sc: darauf bekommen werde.” Som det fremgår af brevet, lader Rantzau til ikke at kende til et sådant løfte, endsige genkende det som sit eget. Blandt de implicerede parter hersker der stor usikkerhed omkring, hvilke løfter der egentlig blev afgivet.
Både Lund og Bissen selv kunne have konfereret med Rantzau om sagen, da begge befandt sig i Danmark (Bissen kom til Danmark i 1834 og Lund i 1819).

Last updated 07.01.2013