The Thorvaldsens Museum Archives

Comment on 13.12.1804

Vorontsova spørger til arbejdet med de skulpturer hun bestilte februar 1804 og 5.3.1804. Henholdsvis: Amor og Psyche, Bacchus og Ganymedes samt Venus og Apollon.
Yderligere fremgår af den første kontrakt fra februar 1804, at Thorvaldsen forpligter sig til yderligere at udføre to portrætbuster, henholdsvis af grevinde Vorontsovas søn Ivan Vorontsov, sandsynligvis A302 og hendes søster fyrstinde Jevdokija Ivanovna Golitsyna, marmoreksemplar på Thorvaldsens Museum, A304. Disse nævnes imidlertid ikke direkte i den efterfølgende korrespondance, og det kan derfor have været Vorontsovas søster, der var den egentlige bestiller.
Det vides ikke i dag, hvor Vorontsovas bestilte marmoreksemplarer af de tre første skulpturer befinder sig. På Thorvaldsens Museum findes gipsmodellen til Amor og Psyche, A27, og et tilsvarende marmoreksemplar, A28. På museet findes desuden originalmodellen i gips, A2, til Bacchus samt Ganymedes i en afstøbning i gips fra Thorvaldsens tid, A41 og originalmodellen til Apollon, A3.
Venus blev formentlig aldrig afleveret til grevinde Vorontsova, men derimod købt af fyrst Malte von Putbus og siden ødelagt af brand i 1865, jf. Gerhard Bott (ed.): Bertel Thorvaldsen. Untersuchungen zu seinem Werk und zur kunst seiner Zeit, Köln 1977, p.78. Se evt. referenceartiklerne om henholdsvis Putbus’ bestilling og Vorontsovas bestilling.

Last updated 07.01.2013