Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tale om Arkivet

  • Ernst Jonas Bencard, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2017
  • Dette er en tale, der blev holdt 6.4.2017 på Thorvaldsens Museum. Denne dag blev der afholdt reception i anledning af afslutningen på en fireårig projektperiode – fra 1.4.2013 til 31.3.2017 – i arbejdet med Arkivets materialer.


Goddag, alle sammen! Jeg er meget glad for at se så mange mennesker her i dag for at fejre noget så traditionelt set støvet som et arkiv fyldt med 200 år gamle dokumenter. Men hvad er det egentlig vi fejrer? Hvorfor er det værd at kaste spotlight på museets digitale arkiv og det forsknings- og formidlingsprojekt, som har været rammen om vores arbejde? Det er der flere grunde til, som jeg vil ridse op her.

Den første helt konkrete anledning til fejringen er, at vi i fredags afsluttede en fire-årig projektperiode i arbejdet med de skriftlige kilder, der er publiceret i Arkivet. Og når jeg siger vi, så mener jeg mig selv og mine dygtige arkivar-kolleger: Karen Benedicte Busk-Jepsen, Nanna Kronberg Frederiksen, Hans Erik Havsteen, Thor Huus, Kira Kofoed og Lejla Mrgan.
For snart fem år siden, da vi skrev ansøgning til arkivprojektet, formulerede vi de præcise projektmål, som vi ønskede at nå i den periode, der nu er overstået. Og det er faktisk lykkedes for os at opfylde de kvantificérbare succeskriterier, vi dengang stillede op. De parametre, vi har målt vores arbejde på har været tre, nemlig: Antallet af gennemforskede kildedokumenter om Thorvaldsen og hans virksomhed; antallet af producerede artikler om forskellige Thorvaldsen-emner; og antallet af forklarende kommentarer, der knytter sig til de publicerede dokumenter og artikler. Og så vi har endda produceret meget mere indhold til det digitale arkiv, som vi ikke opstillede som konkrete projektmål dengang. Vi har altså faktisk holdt, hvad vi har lovet og mere til, så det, vi bl.a. fejrer i dag, er egentlig et offentligt anlægsarbejde – her i kommunalt regi – der er blevet færdig til tiden.
Og når jeg kalder Arkivet for et anlægsarbejde, så har det med dets kolossale omfang at gøre. På samme måde som museets Skoletjeneste har opbygget en digital formidlingsplatform, som kaldes Tilbygningen, så er Arkivet også blevet en ny fløj på Thorvaldsens Museum. Og i al den fremtid, som internettet vil eksistere, må alle, der vil studere billedhuggeren og hans kunst, ta’ en tur gennem Arkivet. Vi har altså bygget en formidlings- og forsknings-infrastruktur, eller en næsten uudtømmelig vidensressource, som museet og alle andre Thorvaldsen-fans kan øse af i al fremtid. Hvis vi skulle trykke det e-leksikon om Thorvaldsen, som vi har opbygget, i bogform, så ville det fylde ca. 15-20 bind. Størrelsen betyder noget, er der som bekendt nogen, der mener, og det er bl.a. også det, vi fejrer i dag.

Men det er jo ikke alt i denne verden, der kan gøres op i en masse tal og kvantificérbare projektmål. Så hva’ fx med indholdet? Er det også værd at fejre? Hvorfor har vi i det hele taget gjort det her? Hvorfor har vi brugt så megen tid og så mange kræfter på disse gamle dokumenter? Det indlysende svar på disse spørgsmål er, at vi nærstuderer dem, fordi de er grundkilderne til Thorvaldsens kunst. Disse dokumenter udgør museets kernefaglighed eller museets DNA. Vi læser ikke gamle breve og andre skriftlige kilder for deres egen skyld, men kun for at blive klogere på Thorvaldsens værker. Det er selvfølgelig dem, det hele handler om. Når vi i vores arbejde fortaber os i et enkelt dokument, så har vi som arbejdsprincip altid forsøgt at træde et skridt tilbage og spørge os selv: Hvad har det så med Thorvaldsens værkproduktion at gøre? Hvordan øger de specifikke informationer, vi sidder med, vores forståelse af billedhuggerens kunst?
Og vi har dagligt den oplevelse, at når vi stikker næsen ned i et enkelt sag om et eller andet Thorvaldsen-forhold, så åbner sagen sig nærmest svimlende i alle mulige retninger. Den politiske og historiske kontekst står frem på meget mere kompleks måde som grobunden for Thorvaldsens kunst. Vi får især øje på, hvordan hans enorme, internationale netværk af kunstnerkolleger, kendisser, kunstteoretikere, forfattere, musikere, politikere, fyrster, bestillere og venner øver kæmpestor indflydelse på hans tænkning og hele hans kunstneriske virksomhed. Hele det her netværk skal så at sige med ind i forståelsen af værkerne. Og vi har i meget højere grad har fået øjnene op for, hvor aktuel en kunstner, Thorvaldsen er. Temaerne i hans kunst er lige så vedkommende i dag, som de var dengang, som fx: Køn, ligestilling, politik, demokrati, religion, sekularisering, forholdet til traditionen, individualisme, kunstteori, kunstneriske strategier, national og kosmopolitisk identitet.
Vi har forsøgt at formidle nogle få af forskningsresultaterne på en anden måde end den, man kan opsøge i Arkivet selv, i form af det lille hæfte, I forhåbentlig alle har fået udleveret. Hæftet rummer en række interviews med Arkivets forskere fra det digitale nyhedsmagasin Føljeton, som vi har printet ud, så I ku’ få noget med hjem. Interviewsene er udført af Føljetons redaktør Oliver Stilling – af egen fri vilje! Vi er rigtig glade for, at andre end os selv har fået øjnene op for, at det thorvaldsenske materiale er fedt, så tak for indsatsen.
Så når man spørger, om Arkivets indhold er værd at beskæftige sig med, så er svaret for os at se: Et rungende Ja! Det er topinteressant. Så i dag fejrer vi også, at det nu i meget højere grad står klart, at museets Arkiv er en guldgrube, som man vil kunne forske i i mange år fremover.

Jeg vil også gerne pege på en mere langhåret forskningsmetodisk pointe om vores arbejde. Det, vi laver, kan jo kaldes digital kildeforskning og den adskiller sig fra traditionel kildebaseret forskning på et afgørende punkt, ved, at man ikke nødvendigvis behøver at stå på skuldrene af de kunsthistorikere/forskere, der har haft førstehåndskontakt med et kildemateriale. Arkivets digitalisering indebærer nemlig, at kilderne ikke er blevet sorteret, hierarkiseret og censureret af andre på forhånd. Sådan som det er tilfældet med mange historier om Thorvaldsen, som er blevet fundet upassende og derfor ikke er omtalt i kunsthistorien. Men en nutidig, digital kildeforskning åbner mulighed for at starte forfra med kilderne og få øje på helt andre, uventede perspektiver på et givet forskningsområde. Når man har flere og andre kilder tilgængelige, kan man opdage nye fortællinger. Digitaliseringen fjerner så at sige det støvede image, der traditionelt klæber til kildeforskning og gør en digital, kildebaseret kunsthistorie mere eksperimenterende, flertydig, åben, traditionskritisk, uforudsigelig og faktuel. Det er nok at tage munden for fuld at tale om, at et digitalt forskningsredskab som fx Arkivet kunne bidrage til et egentligt paradigmeskifte i kunsthistorieforskningen, men digitale medier og kildebaseret forskning synes at være a match made in heaven. Det åbner feltet på en helt ny måde. Så for mig at se er det også det forskningsmæssige fremskridt, vi fejrer i dag.

Min sidste begrundelse for Arkiv-fejringen har mere museumspolitisk karakter. Det er jo ingen hemmelighed, at et projekt som museets Arkiv er en meget stor sjældenhed i museumslandskabet. Vi kender kun til meget få eksempler på, hvor man publicerer og bearbejder den skriftlige dokumentation til en kunstners værk i sin helhed, som vi har gjort her i huset. De politiske og økonomiske omstændigheder for kulturinstitutionerne p.t. fører jo til, at der naturligt satses på de dele af museumsaktiviteterne, som har størst synlighed og højst besøgstal. Det har ført til, at forskningen og formidlingen på museerne ofte optræder som to adskilte dele. Ideelt set burde vidensproduktion og vidensformidling jo gå hånd i hånd – det er jo ikke muligt at formidle uden bagvedliggende forskning, ligesom det heller ikke giver mening, hvis der forskes uden formidling af forskningsresultaterne. Vi håber, at Arkivet kan spille rollen som fødekilde i dette samspil mellem forskningen og formidlingen på Thorvaldsens Museum i mange år fremover. Man kan sammenligne Arkivet med en malkeko, der står med spændt yver på en sølvbakke og brøler: Jeg vil malkes.

Men udforskningen af det thorvaldsenske basismateriale havde ikke kunnet lade sig gøre uden fondsstøtte. I den nu veloverståede projektperiode har vi modtaget støtte fra Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Og fra i år og frem til ca. 2020 har vi på ny modtaget støtte til et fortsat arbejde med de thorvaldsenske arkivalier, igen fra Augustinus Fonden foruden også fra Beckett-Fonden, 15. Juni Fonden, Novo Nordisk Fonden, Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Vi er meget taknemmelige over for de nævnte fonde, ikke kun fordi det har gjort det økonomisk muligt at sætte et projekt i gang. Det er selvfølgelig i sig selv fantastisk. Men vi tillader os også at opfatte det som meget fremsynet og indsigtsfuldt af fondene, at de har kunnet se fornuften i at bakke op om dette knap så trendy område af et museums aktiviteter, nemlig grundforskningen i egen kernefaglighed, også selvom effekten af dette arbejde snarere vil manifestere sig på den lange end den korte bane. Man kunne mene, at det mest naturlige var, at museerne selv finansierede denne type grundforskning, men sådan er virkeligheden beklageligvis ikke. Derfor er det meget storsindet, at fondene har valgt støtte denne type museumsarbejde. Så tusind tak for den generøse opbakning. Den glæder os, og den er ikke den mindst vigtige grund til at fejre dagen i dag.

Sidst opdateret 16.01.2018