The Thorvaldsens Museum Archives

The Undertakings of the Museum 1934-35


For Thorvaldsens Museum blev Aaret meget betydningsfuldt derved, at den gennem en længere Aarrække imødesete Hovedrestaurering af Museumsbygningen kunde paabegyndes. Det af Museumsbestyrelsen fremsendte Forslag til en fireaarig Istandsættelsesplan fik en velvillig Modtagelse hos Københavns Kommunalbestyrelse, som bevilgede de til Gennemførelsen fornødne Midler. Endvidere tilstod Bestyrelsen for Niels Brocks og Triers Legater til Stadens almene Bedste et særligt Beløb til Istandsættelse af Dekorationerne omkring Thorvaldsens Grav. Museet er de nævnte Myndigheder megen Tak skyldig for, at de betydelige Summer, som det her drejer sig om, i en saa vanskelig økonomisk Tid har kunnet stilles til Raadighed og ser heri et fornyet Udtryk for den Velvilje og Interesse, som Kommunalbestyrelsen altid har lagt for Dagen overfor Museets Ve og Vel.

Besøget

Museet har været aabent daglig fra Kl. 10-15 med Undtagelse af Grundlovsdag og 1. Juledag; Søndag, Onsdag og Fredag gratis, de øvrige Dage mod Entre 1 Kr. Besøgtallet blev i Tiden 1. April 1934—31. Marts 1935:

Betalingsdage ….....10 921 Personer
Fridage …............. 72 051 —
I alt…....................82 972 Personer

Samlingerne

Ved Køb eller ved Gave fra interesserede Venner har Museet haft den Glæde i Aarets Løb at se sine Samlinger forøgede med en Række Arbejder:

Fra Thorvaldsens egen hånd

Herkules og Omfale, C877. Tegning, Tusch. Signeret: B. Thorvaldsen. Tegningen stammer fra Thorvaldsens Ungdomsaar og er i Komposition en Variant af Thorvaldsens Relief fra 1792 med samme Motiv.

Løbende Bakkantinde med en Tamburin. Tegning, Sepia. Formentlig fra de tidlige Aar af Thorvaldsens Ophold i Rom.

Amor og Bacchus. Tegning, Blyant. Signeret: Thorvaldsen. Et Motiv, som Thorvaldsen oftere har beskæftiget sig med i sine Tegninger, og hvoraf der findes flere Varianter i Museets Samling.

Figurscene, formentlig med Motiv fra Myten om Dionysos-Barnets Ophold hos Nymferne paa Nysabjerget, C831r. Sort og hvidt Kridt. Tilskrivningen til Thorvaldsen er næppe helt sikker. Gave fra Arkitekt Tyge Hvass.

Andre værker

Portræt af Thorvaldsen, B437, malet af den tyske Maler Wilhelm Hensel. Omkr. 1840. Gave fra Direktør Hans Tobiesen.

Portræt af en mand, Thorvaldsens far (?)
F.C. Löhr: Portræt af en mand, Thorvaldsens far (?), 1788. B438.

Mandsportræt, B438, malet af Hamburger-Maleren F. C. Loehr. Betegnet med Kunstnerens Navn og 1788. Ifølge en Familie-Tradition, der kan føres tilbage til ca. 1860, forestiller Portrættet »Thorvaldsens Fader« (ɔ: Gotskalk Thorvaldsen), og det skal have tilhørt H. C. Andersen. Der kendes ikke noget Portræt af Gotskalk Thorvaldsen, og det er hidtil ikke lykkedes at fremdrage Kendsgerninger, der kunde støtte denne Traditions Rigtighed.

Med Gobelinvæversken Johanne Bindesbølls Død er det gamle Bindesbøll’ske Hjem blevet ophævet. Herfra er flere Ting overgaaet i Museets Eje. Ved testamentarisk Bestemmelse har Frk. Bindesbøll skænket Museet to Puder, N221, N222, udført i Kanevas-Syning af hende selv efter Tegning af hendes Fader, Arkitekten M. G. Bindesbøll, Thorvaldsens Museums Bygmester. Ligeledes ved testamentarisk Bestemmelse af Frk. Bindesbøll modtog Statens Museum for Kunst Vilhelm Marstrands Portræt fra 1844 af M. G. Bindesbøll. Det er velvilligst deponeret i Thorvaldsens Museum, hvor det ved sin mere intime Skildring af Bindesbøll staar som et virkningsfuldt Supplement til Constantin Hansens mere monumentale Portræt af ham. Endelig har man ved Køb erhvervet to Skitsebøger, der har tilhørt M. G. Bindesbøll, og hvori han bl. a. har gjort Notater med Hensyn til sit Arbejde ved Museumsbygningen. De er begge forsynede med Sønnen, Thorvald Bindesbølls Ex libris.

Fra Litograf C. Andreasen har Museet i Aarets Løb som Gave modtaget en Række litograferede og kobberstukne Portrætter af Thorvaldsen samt andre grafiske Thorvaldsen-Minder og fra Grosserer Henrik Brock, ligeledes som Gave, et Album med xylograferede Gengivelser efter Thorvaldsens Værker.

Gaver af Bøger, Billeder m. m. er modtaget fra følgende: Hr. A. Bruun-Rasmussen, Forlagsboghandler Georg Douglas (Chemnitz), Frk. Karen Engelhardt, G. E. C. Gads Forlag, Ny Carlsberg Glyptotek, Göteborgs Museum, fhv. Bibliothekar P. Johansen, Dr. Rudolf Keibel (Lübeck), Købstadmuseet »Den gamle By« i Aarhus, Kustode Harald Mortensen, Bibliothekar Frk. Asta Møller, Underkustode Harry Lønge, Nationalmuseum i Stockholm, Statens Museum for Kunst, Arkivar Sv. Waendelin (The Dan-America Archives, Sohngaardsholm).

Museumsbygningen

Den af Københavns Kommunalbestyrelse vedtagne Hovedistandsættelse af Museumsbygningen paabegyndtes under Ledelse af Arkitekt Kaare Klint. Istandsættelsen omfatter baade Museets Gadefacader, dets Indre og Gaardfacaderne omkring Thorvaldsens Grav, og den er beregnet paa at skulle strække sig over fire Aar.

For Gadefacadernes Vedkommende tilsigtes kun en partiel Istandsættelse af de mest angrebne Partier, idet man anser det for muligt ved en simpel Vedligeholdelse af Pudsfladerne at befri Bygningen for den Karakter af Forfald, der har skæmmet den mest. Forvitrede Partier i de udekorerede Pudsflader blev udbedrede under Ledelse af Kunstmaler Axel Johansen, der tillige foretog nogle mindre Restaurationer i Sonnes Frise paa Steder, hvor Farvelaget var skallet af, eller hvor Murrevner skønnedes at burde udfyldes. Paa Forhallens Mure saavel mod Kanalen som mod Slottet blev de vandrette Profilbaand, der ligger mellem Pilastrenes Sandstensbaser umiddelbart over Soklen, afhuggede og fornyede. Af megen Betydning for Bygningens hele Udseende er det ogsaa, at selve Sandstenssoklen paa Facaderne mod Kanalen og Slotskirken istandsattes. Arbejdet udførtes efter en ny Metode med den kunstige Sandstensmasse »Deckosit«.

I Museets Indre fortsattes den tidligere indledede Istandsættelse af Siderummene med Værelserne XII-XXI samt Christus-Salen. Man er dermed naaet hele Rækken rundt i Stueetagen. Arbejdet omfattede her Rensning af de dekorerede Lofter samt Udbedring af Revner i Pudsen, Maling af Vægge og Indlægning af elektrisk Lys.

Til at genfremstille de meget haardt medtagne Dekorationer i Museets Gaard valgte Bestyrelsen Kunstmalerne Axel Johansen og Harald Hansen. Den sidstnævnte paabegyndte nye Kartoner til Frisen af de væddekørende Genier, der oprindelig skyldes den tyske Billedhugger Philip J. J. Scholl, og udførte tillige et Prøvebillede i et af Frisens Felter. Af Hensyn til de ikke ubetydelige Revner i Murværket, ansaas det for paakrævet at undersøge Tilstanden af Bygningens Fundamenter imod Gaarden. Det skete ved en Udgravning i Kælderen. Undersøgelsen gav til Resultat, at der ikke fandtes Anledning til at foretage videre.

Da den hidtilværende Tætning af Fugerne i Gaardens Flisebelægning havde vist sig uholdbar, blev Fugerne for at hindre Vandets Nedsivning oprensede for gammelt Beg og tættede med hvidt Marinebeg i Forbindelse med Kalfatring med Værk.

Paa Kobbertaget gjorde forskellige Utætheder en større Reparation nødvendig. En Del af Fodrenden mod Stormgade og mod Slotskirken fornyedes.

I Forbindelse med Indlægningen af elektrisk Lys afholdtes mange Prøver og gjordes adskillige Forsøg for at finde den mest formaalstjenlige Maade at belyse Museet paa. Opgaven er særdeles vanskelig, fordi de dekorerede Lofter overalt gør det umuligt at anbringe hængende Belysningslegemer paa sædvanlig Vis, og fordi Hensynet til Museets Arkitektur stiller alvorlige Krav til saavel Belysningens Art som Belysningslegemernes Udseende. Under Forsøgene, ved hvilke man i høj Grad havde Nytte af Museets Koncerter, udpegedes P. H.-Lampen fra Louis Poulsen & Co. som den, der gav det bedst egnede Lys. En Henstilling til Lampens Konstruktør, Arkitekt Poul Henningsen, om at tillempe den med Henblik paa Museets Behov, resulterede i Fremstillingen af en ny Type, den saakaldte »Lyskube«, der nu efterhaanden vil blive anskaffet som almindeligt Belysningslegeme i Museet.

I Kælderetagen blev der i Værelserne XLIV-LII mod Kanalsiden truffet forskellige Foranstaltninger til Værn mod indtrængende Fugtighed. Der vil fremtidig blive ført Kontrol ved Hjælp af en Hygrograf.

Museets oplysningsvirksomhed

Det af Københavns Borgerrepræsentation nedsatte Budgetudvalg henstillede i sin Betænkning for Aaret 1933—34 til Museets Bestyrelse, at der iværksattes en Propaganda for Museet og udtalte derefter følgende: »Denne Henstilling fremkommer ud fra den Betragtning, at det for et Museum som for alle andre Institutioner, der ønsker at tildrage sig Befolkningens Interesse, er nødvendigt at vække Opmærksomhed om sig. Den fornemme Tilbagetrukkethed, som Museer alle Dage tidligere har fundet det foreneligt med deres kulturelle Betydning at indtage, kan sikkert ikke anses for at være betimelig nu. Paa egnet Maade vil en passende anlagt Propaganda utvivlsomt forøge de besøgendes Antal stærkt.«

Disse Udtalelser har Museets Ledelse fuldt ud kunnet slutte sig til. Ingen opfatter mere Museerne som Magasiner for Fortidens Kunst og Efterladenskaber eller som blotte videnskabelige Laboratorier. Overalt ude i den store Verden ser man i Museerne kulturelt virkende Institutioner, der bør gøre de Værker, de ligger inde med, kulturelt frugtbringende ved en aktiv Indsats til Bedste for den folkelige Udvikling.

Takket være Kommunalbestyrelsens Bevilling af Midler til Brug i Propaganda-Øj emed er Thorvaldsens Museum blevet sat i Stand til atter i dette Finansaar at gennemføre en Vinterkampagne efter Devisen: »Der foregaar noget i Thorvaldsens Museum hver Søndag«. Den har som i foregaaende Finansaar været delt i en Efteraarssæson, spændende over Tidsrummet Oktober til Begyndelsen af December, og en Foraarssæson fra Slutningen af Januar til og med Maj Maaned, og været tilrettelagt saaledes, at Lektioner i Legemskultur har vekslet med kunsthistoriske Foredrag. Disse Foranstaltninger er blevet mødt med stor Interesse hos Publikum. Der har som Regel været fuldt Hus, for Lektionernes Vedkommende endog altid overfyldt Hus. Adgangen dertil er offentlig og gratis.

Kaptajn J. P. Jespersen har i den forløbne Vinter givet 15 Lektioner i Legemskultur — med de i tidligere Aar afholdte ialt 41 Lektioner i Museet. Hver Lektion falder i to Afdelinger, først et Foredrag ledsaget af Lysbilleder, dernæst — ude i Forhallen — Kropsanalyse med Anvendelse af levende Model og Demonstration af Legemsøvelser.

Foruden den samfundsmæssige Værdi, som Kaptajn Jespersens Arbejde for Sundheden i sig selv rummer, har disse Lektioner haft den Betydning, at de for Nutidsøjne ligesom har skrællet det antikke Lag af Thorvaldsens Kunst og paa en helt ny Maade vist, hvilke menneskelige Værdier og hvilken folkeopdragende Kraft den rummer lige saa fuldt i vor Tid som nogensinde. Der er heller ingen Tvivl om, at Kaptajn Jespersen ud fra sit særlige Synspunkt lærer Folk at se og forstaa Billedhuggerkunst paa en sundere og solidere og ikke mindst paa en mere aktuel og frugtbar Maade, end man kan gøre det ved kunsthistoriske og æsthetiske Forklaringer. Ved saa at sige at bringe sine Tilhørere i direkte Kontakt med Kunstværkerne lærer han dem at se naturligt og ligefrem paa Kunst, lærer dem, at Kunsten ikke er en ren og skær Prydforanstaltning, men tillige noget, der angaar dem personligt og direkte.

Disse Lektioner i Legemskultur er da ogsaa blevet en af de største Museums-Successer, vi har haft i de senere Aar. Paa Grundlag af en streng Bedømmelse af Museets Besøgsstatistik kan det siges, at mindst 21 000 Personer ialt har søgt Museet for at overvære dem. Tilstrømningen har til Tider været overvældende — ved en enkelt Lejlighed oppe paa over 1400. Lektionerne har tillige vakt Opmærksomhed ud over Landets Grænser og givet Anledning til Omtale og Afbildning i adskillige udenlandske Dagblade og Tidsskrifter. Museet har Grund til at være Kaptajn J. P. Jespersen meget taknemlig for den varme Interesse, han har vist Museet, og for den Propaganda, han har gjort for Thorvaldsens Kunst, ikke blot ved disse Lektioner, men ogsaa ved sine talrige Foredrag og Demonstrationskursus rundt om i Landet.

I Aarets Løb er der givet følgende Foredrag paa Søndage, alle ledsagede af mange Lysbilleder:

21. Oktober 1934. Direktør Sigurd Schultz: Thorvaldsen, hans Kunst og Personlighed.
4. November — Lektor Knud V. Rosenstand: Albert Thorvaldsen, den berømte Billedhugger, som han bedømtes af Samtiden i Danmark.
18. November — Mag. art. Vagn Poulsen: Thorvaldsens Antikviteter. Marmorskulpturer, Bronzer og græske Vaser.
3. Februar 1935. Direktør Sigurd Schultz: Thorvaldsen, hans Kunst
og Personlighed.
17. Februar — Kunsthistoriker Lars Rostrup Bøyesen: Sonnes Frise paa Thorvaldsens Museum.
3. Marts — Direktør Sigurd Schultz: Thorvaldsen, hans Kunst og Personlighed.
17. Marts — Dr. phil. Vilhelm Lorenzen: M. G. Bindesbøll, Thorvaldsens Museums Bygmester. Arkitektur og Kunsthaandværk paa hans Tid.
31. Marts — Lektor Knud V. Rosenstand: Natur og Kunst som Skønhedskilder.

Efter Indbydelse af Skoleradioens Ledelse holdt Direktør Sigurd Schultz den 25. Maj og den 2. Juni 1934 to Foredrag i Radio om »Thorvaldsen, hans Kunst og Personlighed« for Skolebørn. I den Anledning fremstilledes et Billedhefte med 30 Illustrationer, der med Bistand af Skoleradioens Ledelse gratis udsendtes i et Antal af 6 000 Exemplarer til interesserede Skoler, saaledes at de lyttende Børn kunde følge Foredraget i deres Billedhefte.

Endvidere talte Direktør Sigurd Schultz den 25. December 1934 i Statsradiofoniens »Museumsmeddelelser« om »at tage Søndagstøj et paa og gaa i Thorvaldsens Museum«.

#

Samlingerne har været særlig forevist for følgende:
Elever fra Borups Højskole, Roskilde Arbejderhøjskole, Frederiksborg Højskole, Arbejdsmændenes Skole for Arbejdsløse og Jydsk Haandværkerskole; arbejdsløse Sømænd, arbejdsløse Skotøjsarbejdere, arbejdsløse Malere; Skoleelevers Sammenslutning, Deltagere i Dansk Feriekursus for Udlændinge, engelske Rejsebureau-Expedienter, engelske Skolebørn.

I adskillige Tilfælde har Omvisningen omfattet Bistand af to eller tre Omvisere. Endvidere har der i Vinterhalvaaret paa Søndag Formiddage stedse været en Omviser til Stede, der har givet gratis Vejledning for Publikum.

#

Det tidligere indledede Samarbejde med »Det unge Tonekunstnerselskab« om Folkekoncerter i Museet er blevet fortsat med tre Koncerter, arrangerede af Selskabet og udførte af dets Medlemmer.

Onsdag den 5. December 1934: »Ældre dansk Musik« (Kompositioner af Johann Ernst Hartmann, C. E. F. Weyse og Æmilius Kunzen, Sange J. P. A. Schultz).

Onsdag den 13. Februar 1935: »Ældre og romantisk dansk Musik« (Kompositioner af H. H. Zielche, Niels Peter Jensen, J. P. E. Hartmann, Romancer af Peter Heise).

Onsdag den 13. Marts 1935: »Nyere dansk Musik« (Kompositioner af Otto Mortensen, Franz Syberg, Laurids Lauridsen, Herman D. Koppel og Knudåge Riisager, Sange af Ejner Jacobsen, Poul Schierbeck og Ad. Riis-Magnussen. Herimellem flere Første-Opførelser).

#

Sammen med andre større Museer har Museet deltaget i Udgivelsen af en illustreret Propagandabrochure: »Danske Museer, Sommeren 1934«. Denne Brochure blev i stort Antal uddelt gratis til saavel danske som udenlandske Turister, bl. a. gennem Rejsebureauer, paa Færger og lignende Steder.

Bestyrelsen

Som Følge af sin Udtrædelse af Akademiraadet udtraadte Billedhugger Ludvig Brandstrup ogsaa af Museumsbestyrelsen, og i hans Sted indtraadte som valgt af Kunstakademiet Billedhugger Svend Rathsack. Til Næstformand i Bestyrelsen valgtes Stadsarkitekt Poul Holsøe.

Personalet

Ifølge Beslutning af Bestyrelsen fastsattes en Aldersgrænse paa 70 Aar for Opsynsbetjentene, dog først med Gyldighed fra 1. April 1935.

Under 15. September 1934 udfærdigedes en ny Instruks for Opsynsbetjente.

Last updated 12.09.2017