The Thorvaldsens Museum Archives

The Undertakings of the Museum 1932-1933

Samlingerne

I det Tidsrum, der ligger mellem Museets sidst udsendte Aarsberetning, gældende for Aaret 1931, og Regnskabsaaret 1934-35, for hvilket der er gjort Rede andensteds i nærværende Skrift, har Museet modtaget en Række Bidrag til sine Samlinger, dels erhvervede ved Køb, dels indgaaede som Gaver — Beviser paa den Velvilje, hvormed mange tænker paa Museet:

Fra Thorvaldsens egen Hånd

Barnets Skytsengel, C823. Tegning, Blyant. Signeret: Albert Thorvaldsen f. Udkast til Relieffet paa Skoleblokken i Frue Kirke.

Amor med Sommerfuglen, C828. Tegning, Blyant. Signeret: Albert Thorvaldsen Rom d 27 Mertz 1842. Ifølge Paaskrift paa Kartonen Gave fra Thorvaldsen til Digteren H. P. Holst. Denne Tegning kendes i flere noget varierende Udførelser fra Thorvaldsens Haand. Nærværende Blad er en egenhændig Kalke, et interessant Vidnesbyrd om Thorvaldsens Virksomhed som Tegner paa et Tidspunkt, da han følte sig tiltrukken af de tyske romantiske Malere i Rom.

Hebe, A870. Et gammelt Gibsexemplar af Statuen fra 1816. Afviger i visse Enkeltheder fra begge Museets Exemplarer (Kat. Nr. 38 og 39), men stemmer nøje overens med det første Marmor-Exemplar, der nu findes i England. Muligvis Originalmodellen.

Tegning af en drapperet Kvindefigur, formentlig en af Muserne. Blyant. Har tilhørt Kunsthistorikeren Dr. Alfred von Wurzbach.

Maria med Jesus og Johannes

Thorvaldsen: Maria med Jesus og Johannes, 1805-1810, C829.

Madonna med Jesus og Johannes, C829. Tegning. Sortkridt og Blyant. Signeret: A Thorvaldsen Albano 14 Agut 1818. Til dette anselige, omhyggeligt udførte Blad, der er et malerisk Billede i de tyske Romantikeres Stil, havde Museet i Forvejen et Forarbejde i stort Format.

Portrætmedaillon af Fru Charlotte Dorothea Fischer, f. Schweffel, A871. Afstøbning. Museet besad ikke tidligere noget Exemplar af dette lidet kendte Arbejde. Bispinde Charlotte Ammundsen, f. Balslev, i Haderslev, der ejer Originalmodellen, gav velvilligst Museet Tilladelse til at tage en Afstøbning deraf.

Portrætstatuette forestillende Thorvaldsen, støttet med venstre Albue til et højt, firkantet Møbel, paa hvis ene Side en Gengivelse i Relief af Gruppen af de tre Gratier, G298. Erhvervet fra italiensk Privateje, hvortil den i sin Tid skal være kommet som Gave fra Thorvaldsen. Det synes tvivlsomt, om denne Statuette er et egenhændigt Arbejde af Thorvaldsen, men den er formentlig Forløberen for hans Selvportrætstatue fra 1839 og har som saadan betydelig Interesse.

Andre Værker

Kobberstik af S. Halle, Berlin 1796, efter Thorvaldsens Portrættegning fra 1795 af Professor, Dr. jur. Chr. Ulrich Detlev von Eggers. To Exemplarer paa forskelligt Papir, E2295, E2296.

Portrætmedaillon af Thorvaldsen, drejet i Elfenben, G296.

Den polske Foch-Medaille, paa hvis Bagside en Gengivelse af Poniatowskys Rytterstatue. Gave fra Museumsdirektør Th. Oppermann.

Italiensk Landskab, D1874. Akvarel af Maleren Carlo Giuseppe Giorni, Thorvaldsens Dattersøn. Gave fra Malerens Søn Hr. Marcello Giorni.

Guldfingerring med Thorvaldsens Portræt i en Kamé, N218. Gave fra Fru Agnes Dorthea Gulstad, f. Jessen, Frederiksberg.

H. V. Bissen: Buste af Thorvaldsen, G297. Gibs. Afstøbning.

Sonnes Frise paa Thorvaldsens Museum, genoptegnet efter Sonnes Kartoner af F. C. Lund, litografisk gengivet af Generalstaben 1889. Gave fra Frk. Ella M. Koefoed.

Ossians sidste Sang, D1775. Farvelagt Tegning af C. F. Høyer. Betegnet: Hilsen til min Ven Thorvaldsen. Kiøbenhavn d. 3e Octb: 1819. Datoen viser formentlig, at Tegningen er en Venskabsgave fra Høyer til Thorvaldsen paa den Dag, da Thorvaldsen betraadte Københavns Grund efter 23 Aars Udlændighed. Gave fra Direktør Hans Tobiesen.

Portræt af Thorvaldsen, malet af Johannes Jensen, B436. Utvivlsomt Originalstudie, udført Ansigt til Ansigt med Thorvaldsen.

Litografi af Thorvaldsens Pavemonument i Rom, E82a, udført af P. Guglielmi 1829, og et Mindeblad fra 11. Marts 1852, litograferet af Kittendorff efter Niels Simonsens Tegning. Gave fra Litograf C. Andreasen.

Sonnes Frise, et Exemplar af F. C. Lunds litografiske Genfremstilling i Konturtegning, farvelagt af General Louis le Maire. Den ældste Gengivelse af Frisens Farver, der findes, udført snart efter at Værket var trykt i Generalstaben 1889 paa General le Maires Initiativ. Gave fra Frk. Louise le Maire og Professor Dr. med. Martin le Maire.

To Exemplarer af samme Værk, farvelagt ca. 1891-92 af Malerinden Mimi Bille. Det ene Exemplar fuldt gennemført, det andet et Studiegrundlag, hvis Farver efter Sigende blev kontrolleret af F. C. Lund og Arkitekten F. Meldahl.

Et Exemplar af samme Værk, farvelagt ca. 1895 Malermester A. C. Johansen. Med et dertil hørende Sæt Farveprøver af de i Frisen anvendte Farver.

19 grafiske Blade Portrætter af Thorvaldsen og Gengivelser af hans Værker og Museet. Gave fra Universitetsbibliotheket.

Portræt af Thorvaldsen, tegnet af J. V. Gertner. Betegnet med Kunstnerens Navn og Thorvaldsens egenhændige Autograf.

Portræt af Thorvaldsen. Farvelagt Tegning af J. V. Gertner. Betegnet med Kunstnerens Navn og »Kjøbenhavn 1839«. Begge sidstnævnte Tegninger hører til de mange Portrætstudier, som vi ved, at Gertner udførte efter Thorvaldsen i dennes Bolig paa Charlottenborg.

Gaver af Bøger, Billeder m. m. har Museet i det her omhandlede Tidsrum haft den Glæde at modtage fra følgende:
Det kgl. Akademi for de skønne Kunster, Litograf C. Andreasen, Museumsdirektør O. Andrup (Frederiksborg), Bibliothekar cand. mag. Chr. Bang, Forlagsboghandler Georg Douglas (Chemnitz), Bibliothekar Carl Dumreicher, Fyens Stiftsmuseum i Odense, G. E. C. Gads Forlag, Överintendenten fil. dr. Axel Gauffin (Stockholm), Göteborgs Museum, Istituto Nazionale Luce: Servizio fotografico (Rom), Godsejer Axel Jarl (Strødam), Forfatteren Børge Janssen, Kronborg-Museet, Kunstforeningen i København, Museumsdirektør Dr. phil. Herbert Kunze (Städtisches Museum, Erfurt), Købstadmuseet »Den gamle By« i Aarhus, Bianco Lunos Bogtrykkeri, Rektor Henrik Madsen, Museumsdirektør Dr. phil. W. Mannowsky (Kunstsammlungen der Freien Stadt Danzig), Bibliothekar Aage Marcus, Fru A. Dahlmann Møller (Aarhus), Nasjonalgalleriet i Oslo, Nationalmuseum i Stockholm, Professor Trofimo Paulsen (Milazzo), Museumsdirektør Carl V. Petersen, Kustos Dr. phil. Paul Ortwin Rave (Berlin), Hr. Franciszek Roth (Warszawa), Museumsdirektør Dr. phil. Fr. Schulz (Kunstsammlungen der Stadt Nürnberg), Statens Museum for Kunst, Advokat Jerzy Tereszczenko (Warszawa), Museumsinspektør V. Thorlacius-Ussing, Universitetsbiblioteket i Lund, Kunsthistoriker Fr. Weilbach, Departementschef Dr. polit J. Wilcke.

Museumsbygningen

Den paabegyndte Istandsættelse af Værelserne i Stueetagen fortsattes med Værelserne VII-XI; Lofterne rensedes, Væggene blev malede og restaurerede, hvor der fandtes Revner, og endvidere indlagdes elektrisk Lys. Hovedtrappen udfor Forhallen, som gennem Aarene havde faaet Fald indefter, saaledes at Regnvandet ikke kunde faa Afløb, blev rettet op og istandsat. I Værelse Nr. XXXIII fjernedes de nu forældede Glasmontrer, som i høj Grad skæmmede dette meget smukke Rum og paa en uheldig Maade tog Synet fra Thorvaldsens Skitser.

Direktørskiftet

Med Udgangen af Oktober Maaned 1932 fratraadte Direktør Th. Oppermann sin Stilling ved Museet paa Grund af opnaaet 70 Aars Alder. Til hans Efterfølger valgte Bestyrelsen Kunsthistoriker Sigurd Schultz.

Last updated 11.05.2017